|

Genforenet efter 1500 år!

af forfatter og detektorfører Jørgen Kjær Hadsten, Hadsten

 Jørgen Kjær

 

Lad det være indrømmet straks, overskriften holder måske ikke helt vand, men historien her handler om hvordan to halvdele af en 1500 år gammel korsformet fibel fra ældre germansk jernalder igen fandt hinanden.

Forfatteren har fået en ny hobby, detektorsøgning, som nærmest bliver et narkotikum en slags besættelse, og glæden udover den friske luft er da også stor, når man får en hilsen fra en fjern fortid. Således dukkede halvdelen af omtalte fibel op af jorden en kold februardag. Men da jorden forsigtigt var tørret af, kom der varme i kinderne. Hjem og kigge i detektorførernes bibel, Harjas fibeltabel. Det var halvdelen af en 1500 år gammel fibel. En fibel er en slags sikkerhedsnål, broche – ofte fremstillet i bronze, der blev brugt til at holde klædedragten sammen, og er kendt tilbage fra bronzealder op til vikingetiden. Men hvor var den anden halvdel? Marken blev gennemgået minutiøst- frem og tilbage i utallige timer, men den var der ikke!

En dag min søn og jeg, han er også blevet grebet af samme hobby – stakkels dreng, havde været et par timer på en mark ved Galten uden andet resultat end et par af de sædvanlige knapper, foreslog han, at vi lige tog en tur på marken, hvor jeg havde fundet fiblen. Jeg orkede ikke rigtig mere, men skidt da, tænkte jeg.

Og der gik kun 5 minutter, så råbte han: Far, jeg tror jeg har den anden halvdel!!! Begejstringen var ikke til at tage fejl af, og da vi kom hjem passede de to halvdele sammen. Fundet med 3 måneders og 10 meters afstand. De var begge dele i så god stand, at de nok ikke kan have ligget i pløjelaget i mange år. Men hvornår var den knækket? Sikkert for ikke så mange år siden.

Hvordan var den så endt på en mark lidt nord for Hadsten? Det kan vi kun gætte på? Mit gæt er den stammer fra en grav, hvor en kvinde er blevet begravet med sit måske eneste smykke. Der er dog ikke fundet andre ting af samme alder, hvor fiblen blev fundet. Det er selvfølgelig danefæ og en del af vores fælles historie, men museerne får efterhånden så mange fibler, at det forlyder, de ikke er interesseret i fragmenter. Det er så ærgerligt, når to fragmenter i princippet bliver til en hel.

Markerne og detektoren

Vil man dyrke sin hobby med detektoren, er man jo helt afhængige af landmændene, der ejer og dyrker markerne. Vi har mødt en utrolig velvilje, hos de landmænd, vi har kontaktet, for at få lov at gå på deres marker. Og jeg vil benytte lejligheden til endnu en gang at bringe en stor tak for den velvilje.

Når vi går med detektoren, prøver vi at være så lidt til besvær som overhovedet muligt. Undgår jagtsæsonen, træder ikke afgrøder ned, og dækker naturligvis altid de små huller, vi laver, når detektoren bipper! Den allerbedste jagtmark er iøvrigt en nypløjet og nyharvet mark inden afgrøderne kommer – det må næsten være som når børn får en nyt sand i sandkassen.

Og hvad finder man så med detektoren? Det er slet ikke hver dag, man finder danefæ, og det er ikke hver dag man finder ædelt metal. Der kan gå snesevis af timer mellem. Der ligger utroligt meget metal på de fleste marker, meget gammelt jern, det vi kalder bondejern, øldåser og så egentligt en utrolig masse knapper. Dem har man tabt, når man sled i marken. Det var jo før lynlåsens tid. Men finder jævnligt mønter, sjældent sølv og næsten aldrig guld. Men en og to-ører med omkring 100 på bagen er ikke sjældne og har derfor ikke nogen større værdi. Men det er altid sjovt at få en hilsen fra fortiden. En forholdsvis almindelig mønt er 1 skilling fra 1771 – den blev lavet i 55 millioner eksemplarer, og er en af de mønter, der er fremstillet i største antal nogensinde.

Det er altid spændende at få lov til at gå på en ny mark, og jeg vil da gerne benytte lejligheden til at efterlyse kontakt med landmænd og andre jordbesiddere, der har et jordstykke, vi må prøve med vores detektor. Og landmanden skal være velkommen til at følge med på en tur over marken.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



48 trafikanter sigtet efter Kalø-kontrol

48 trafikanter sigtet efter Kalø-kontrol

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYT fra VELAS

NYT fra VELAS

Kvægnyt skifter udseende og afsender ... læs mere
Personlige opråb hjælper andre

Personlige opråb hjælper andre

Sammenholdet i arbejdet for et liv uden kræft er stort. En del af sammenholdet er bl.a., at kræftpatienter deler deres personlige historier ... læs mere
Å vil have fast ø-læge på Anholt

Å vil have fast ø-læge på Anholt

Af Rasmus Foged, Regionsrådsmedlem for Alternativet, Region Midtjylland og Folketingskandidat for Alternativet, Storkreds Østjylland ... læs mere
Borgerservice genåbner

Borgerservice genåbner

Borgerservice genåbner fra torsdag 28. maj 2020. Der opfordres til brug af tidsbestilling her på hjemmesiden, på borger.dk eller via telefon 89 64 10 10 ... læs mere
Ny direktør på Den jydske Haandværkerskole

Ny direktør på Den jydske Haandværkerskole

Den 1. juni tiltræder Jesper Kofoed Petersen stillingen som ny direktør på Den jydske Haandværkerskole (DjH). Jesper Kofoed Petersen kommer fra en stilling som områdeleder i elafdelingen på DjH, og er derfor et velkendt ansigt på skolen ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Virksomhederne er meget tilfredse med Jobcenter Favrskovs virksomhedsservice ... læs mere
Søren Frandsen er blevet radikal.

Søren Frandsen er blevet radikal.

Socialistisk Folkepartis byrådsmedlem i Favrskov Kommune, Søren Frandsen, har inden for kort tid haft to læserbreve i medierne om trinbrættet i Laurbjerg ... læs mere
Loading...