Vi taler alt for ofte om “de varme hænder”. Men mange af dem, der hver dag arbejder i vores plejehjem, hjemmepleje og institutioner, bryder sig faktisk ikke om det udtryk. For det kan komme til at lyde som om, man kun skal have et varmt hjerte for at gøre arbejdet – ikke en stærk faglighed. 
Men SOSU-assistenter og -hjælpere er meget mere end varme hænder. De er professionelle fagfolk, som arbejder med medicin, rehabilitering, psykisk støtte og avanceret pleje. De møder mennesker i livets sværeste situationer – og de gør det med både faglighed og menneskelighed.
Derfor skal vi genopbygge respekten og anseelsen for faget. Det handler om ord, men også om handling. Om at give ordentlig tid til kerneopgaven. Om at vise tillid i stedet for kontrol. Og om at sikre løn og arbejdsvilkår, der afspejler den ansvarlighed, SOSU’erne bærer hver eneste dag.
Uden SOSU’erne kan vi ikke have et velfærdssamfund, vi kan være stolte af.
De fortjener ikke bare vores tak – de fortjener vores respekt.
Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regle


























