|

GLÆDELIG 4. SØNDAG I ADVENT

Den nat, Jesus Kristus blev født. Ja, det er jo i bund og grund det, vi fejrer i de kommende højtidsdage. I dag fortæller Ole Juul os historien endnu engang. Glædelig Jul!

HYRDEN OG BARNET

Af Ole Juul, pastor emeritus                    

Den nat, hvor Jesus blev født i stalden i Bethlehem, sad der nogle hyrder ude på marken og varmede sig ved deres bål, mens de holdt vagt over deres dyr. De havde fundet sammen i løbet af dagen og aftalt, at de skulle tilbringe natten sammen. Lidt bagved dem sad den gamle hyrde Efraim, og det var tydeligt, at ingen af de andre accepterede ham i selskabet.

Men pludselig fik de andet at tænke på. De så en stjerne på himlen, som de aldrig havde set før, og de hørte sang, der fortalte om et barn, der var blevet født i en stald i nærheden. Da rejser hyrderne og sammen beslutter de, at de vil ind til landsbyen for at se, hvad der dog er sket. Efraim rejser sig også. Han har også set stjernen og hørt sangen. De andre hyrder ser over på ham, og de tænker deres. Han har vist ikke noget at gøre i Bethlehem.

Der er ikke noget at sige til, at hyrderne tænker sådan, for Efraim var ikke en af ”Guds bedste børn”. Alle dage havde han været noget af en skurk, og i sin ungdom havde han bedrevet uhyrligheder, og lige meget, hvor han havde søgt arbejde, var han blevet afvist. Nu drev han rundt med en flok får og var på den måde stødt på de andre, men der er tydeligt, at de nu, hvor de er på vej ind til landsbyen, helst er fri for hans selskab. De mener bestemt, at sådan en som Efraim ingen adgang har til den stald, hvor der var født et barn, som der er blevet sunget så smukt om. Men der er dog ingen, der siger noget til ham, så han trasker med.

Da de kommer til stalden, er der allerede stor trængsel, og to engle står vagt for at se de besøgende an, før de lader dem komme ind. Indtil nu er ingen blevet afvist, men hvad med Efraim. Han får næppe lov til at slippe indenfor. Og ganske rigtigt, en af englene ser med strenge øjne på Efraim, og med en bydende bevægelse viser han ham bort. Efraim står og ved ikke rigtig, hvad han skal gøre, men bagfra skubber de på og skubber ham ud af køen, og han vender sig og går beskæmmet tilbage til marken.

Hyrderne, som havde siddet ved bålet sammen med Efraim, retter sig en kende, og nu træder de så ind i stalden for at se det nyfødte drengebarn. Men da de nærmer sig krybben ser de, at den er tom. Det fatter de intet af, de har jo lige stået og set, hvordan de andre med glæde i blikket har set ned på det lille barn. Men de ser ingenting.

Forlegne vender de sig for at gå igen. Da ser de den nyfødte. Han ligger i Efraims arme, og den gamle hyrde er på vej ind i stalden. Efraims lyser af glæde og hyrderne bøjer sig skamfuldt mod jorden. Da lyder der en høj, klar røst, som kom den fra den mørke nat. ”Denne hyrde ville jeg have savnet i nat”. Og så lister de andre hyrder flove af sted igen.

Ude ved bålet sad de længe og talte om, hvad der dog var hændt. Efraim sad bag dem og glæden lyste fra hans ansigt. Han havde denne nat fået den bedste julegave. Han var for én gang skyld blevet regnet for et menneske.

Derom handler den fest, vi er på vej til. Derom handler det budskab, du hører på tirsdag. Hvor ofte har vi ikke dømt andre ude og måske selv følt os dømt ude. Da er det godt, at der midt i vore fællesskaber, som ofte kan virke lukkede for de andre, er et fællesskab, hvor du vil være savnet, hvis ikke du var der og er der. Det handler det om de næste mange dage, om en ”stor glæde, som skal være for hele folket”, at blive fundet og finde hjem.

Glædelig Jul.

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Natteravnene
22. jan. 2022

Natteravnene

Viva Las Vegas
25. jan. 2022

Viva Las Vegas

Loading...

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Min tilværelse som badevægt er faktisk ved at blive lettere… ... læs mere
Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

I bedste sendetid lørdag aften tegnede den tyske TV-kanal NDR et fuldbyrdet glansbillede af kongeriget Danmark ... læs mere
Fortsætter PingvinNyt?

Fortsætter PingvinNyt?

Lars Toft Hansens bortgang efterlader sitet i et stort tomrum ... læs mere
Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 - 2022):

Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 – 2022):

PingvinNyts utrættelige og initiativrige ejer og redaktør, Lars Toft Hansen, er gået bort ... læs mere
”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

Randers Teater slap med skrækken og kan den 25. januar afvikle den planlagte premiere på den årlige musikalske vinterforestilling ”Viva Las Vegas” i Sløjfen i Hadsten ... læs mere
UD I NATUREN (57)

UD I NATUREN (57)

Kom med til Frijsenborg, Pøt Mølle og Lilleåen i Laurbjerg på en januardag, hvor de grå skyer endelig lettede. 😊 ... læs mere
Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Vi badevægte bliver motioneret flittigt i denne tid… ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Nostalgi og boghandlerromantik ... læs mere
Mundsvejr og bragesnak!

Mundsvejr og bragesnak!

Vi har hørt det utallige gange: Mindre bureaukrati, mere velfærd for pengene… ... læs mere
Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Banedanmark arbejder fortsat på brobyggeriet i Lerbjerg i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen og lukning af jernbaneoverskæringen. Ved at nedlægge overkørslen kan passagertogets tilladte hastighed på strækningen øges til mere end 140 km/t, og rejsetiden kan forkortes ... læs mere
Ærgrer mig lidt

Ærgrer mig lidt

Bus `hjerterte banker for foreningslivet ... læs mere
Følg med i badevægtens dagbog

Følg med i badevægtens dagbog

Nytårsfortsætterne går ofte ud over badevægten i badeværelset ... læs mere
Loading...