|

Grevens Fejde… i Lyngå…

I og omkring Lyngå er ”Grevens Fejde” i gang for fuld udblæsning

”Fejden” går i al sin enkelhed ud på, at greven af Frijsenborg vil etablere en stor kyllingefarm lige uden for Lyngå by, nærmere betegnet på adressen Brundtvej 5, hvor der tidligere har ligget en mindre svinefarm. Og det vil borgerne i og omkring Lyngå meget bestemt have sig frabedt. For nu at udtrykke det mildt.

Skitser af den påtænkte kyllingefarm

Kyllingefarmen vil betyde opførelse af 2 store staldbygninger samt anlæg af to store udendørs hønsegårde på hver 30.000 kvadratmeter, hvor titusindvis af kyllinger vil aflevere deres fækalier. Året rundt…
Til opsamling af en del af de ammoniakholdige affaldsstoffer, som disse fækalier indeholder, vil greven sørge for, at der er nogle ikke nærmere definerede etårige planter i hønsegården.

Uden at have detaljeret viden om hverken etårige planters evner eller kyllingers færden og opførsel i en hønsegård, synes løsningen om beplantningen til opsamling af selvsamme kyllingers efterladenskaber at bero på et i bedste fald løst grundlag…

For det første har kyllinger vistnok et udtalt behov for at hakke i og fortære de fleste grønne vækster.
For det andet må en måbende klummeskribent have lov til at sætte spørgsmålstegn ved grønne etårige planters evne til at opsuge fækalier i den mørke og kolde vintertid.
Men greven har måske nogle hidtil ukendte trylleplanter i ærmet?

Hvorfor er det et problem med kyllingelort i hønsegårdene?
Ganske enkelt fordi selvsamme hønsegårde planlægges placeret lige dér, hvor Lyngå og omegn henter sit drikkevand!
Nærmest lige under hønsegårdene er der nemlig et indvindingsområde til drikkevand og lige i nærheden har vandværket en drikkevandsboring…
Så det er vel ret forståeligt, at Lyngåborgerne ikke er vilde med at få lort i postevandet!

Den oprindelige Grevens Fejde var en borgerkrig i Danmark i 1534-1536 mellem almuen på den ene side og den danske adel og den højere præstestand på den anden.
Adelsvældet gik styrket ud af konflikten.
Grevens Fejde anno 2019 i og omkring Lyngå foregår ligeledes mellem ”almuen” på den ene side og en repræsentant fra den danske adel samt embedsværket i Favrskov Kommune på den anden side.
Lige nu er der dekreteret våbenhvile, idet embedsværket har måttet erkende, at sagsbehandlingen omkring den påtænkte kyllingefarm mildest talt har ladet noget tilbage at ønske…
Det bliver spændende at se hvilken side vores folkevalgte kommunalpolitikere stiller sig på i den nye udgave af Grevens Fejde.

Klummen ”SAT PÅ SPIDSEN” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen, som her
spidder hverdagens store og små finurligheder, nyheder og tildragelser.
Både lokalt og nationalt. Og altid helt respektløst… Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Kommentarer til “Grevens Fejde… i Lyngå…

  1. Her på heden nøjes vi med at have en lille fjer på, men man må nok se i øjnene, at hvis den påtænkte kyllingefarm bliver en realitet, ender det som under sidste “Grevens fejde”: Med hovedafhugninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



”Grevens Fejde” – kapitel 2

”Grevens Fejde” – kapitel 2

I og omkring Lyngå er ”Grevens Fejde” genopstået ... læs mere
Ekspropriation til Vestre Ringvejs forlængelse i Hadsten

Ekspropriation til Vestre Ringvejs forlængelse i Hadsten

Ved ekspropriation skal Favrskov Kommune erhverve arealer og rettigheder til forlængelse af Vestre Ringvej samt ombygning af krydset Skanderborgvej/Toftegårdsvej i Hadsten ... læs mere
SPIS SAMMEN – SAMMEN MED OS I SLØJFEN:

SPIS SAMMEN – SAMMEN MED OS I SLØJFEN:

Hyggelig eftermiddag med besøg af TV2 Østjylland ... læs mere
Jobinformationsmøde hos politiet i Aarhus

Jobinformationsmøde hos politiet i Aarhus

Mød os og få et indtryk af politiets uddannelser og hverdagen i politiskjorten ... læs mere
Sidste sang i den blå

Sidste sang i den blå

Efterårets sidste fællessang i Sløjfen på søndag ... læs mere
25 ¨års jubilæum

25 ¨års jubilæum

Reception/åbent hus hos Kreativ Marketing i Hadsten ... læs mere
Indbrud på Hjaltesvej i Hadsten

Indbrud på Hjaltesvej i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Klinik for indvandrere på tegnebrættet i Region Midtjylland

Klinik for indvandrere på tegnebrættet i Region Midtjylland

Læserbrev af Mercedes Czank, formand, Dansk Folkeparti i Favrskov ... læs mere
Den gamle Austin 8 fra 1939 står stadig helt originalt

Den gamle Austin 8 fra 1939 står stadig helt originalt

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Ny app til vandreture i Favrskov

Ny app til vandreture i Favrskov

Nu har du mulighed for hurtigt og nemt at planlægge vandreturen med appen ”Oplev Favrskov”, der netop er udkommet til både Android og Iphone ... læs mere
Loading...