|

Hadsten Sangforening kan i år fejre 125 års jubilæum.

Dagen er den 14. oktober.

Dagen er den 14. oktober. Det lidt usædvanlige jubilæum vil blive markeret på forskellig måde.

Hadsten Sangforening  125 års jubilæum oktober 2019

 

Der vil selvfølgelig blive afholdt en jubilæumskoncert, det sker lørdag den 26. oktober i Sløjfen i Hadsten. Her vil mandskoret synge et meget varieret program. Som noget ekstra vil koncerten være med en solist ude fra, nemlig operasanger Ove Mynderup. En sangsolist er ofte en tenor, men vi har valgt en bassanger. Det vil programmet naturligvis være præget af.

I pausen er sangforeningen vært ved ”bobler”.

Som afslutning på koncertdagen, vil alle sangere med damer og enkelte andre være inviteret til jubilæumsmiddag i det nyrenoverede sangerhus, Granvej 12 B.

Netop sangerhuset har i løbet af året undergået en stor renovering. Med en meget flot donation fra de to fonde, ELRO fonden og VELUX FONDEN, har det været muligt at udskifte alle vinduer og dørpartier i huset. Der har også været midler til renovering af to toiletter, udskiftning af borde og stole samt gulvtæppe. Endelig har vi også fået et nyt klaver. Da lejligheden bød sig, blev der også malet indvendig, samt repareret og udskiftet forskellige småting.

Vi er meget glade for vores hus, og glæder os til at vise det frem for samarbejdspartnere og de to fondes repræsentanter ved en inviteret reception på selve dagen den 14. oktober.

Naboerne på vejen har nok døjet med lidt ekstra larm i løbet af foråret, så de er inviteret til at se huset dagen før, søndag den 13. oktober.

Hadsten Sangforenings mandskor har været aktiv i alle 125 år. Mange kor har det lidt svært med at skaffe nye medlemmer. Det har vi været forskånet for. Gennemsnitsalderen er dog ret høj, men vi får heldigvis stadig tilgang af mænd, også yngre, der holder af at synge i kor. Samtidig gør vi i bestyrelsen vores bedste for at skabe en atmosfære i koret/foreningen, der gør at når man først men er kommet med, så bliver man der.

Vi er selvfølgelig bevidste om, at det ikke i sig selv er et kvalitetsstempel. Det er dog lidt flot synes vi, at der er en sanger der har været med i uafbrudt 73 år, og han er stadig aktiv. Der to er sangere, der har fået 50 årsnålen. De erfarne er gode mentorer for de 39 sangere der lige nu er med i koret.

Medlemmerne står sammen om foreningen. Der bliver udført frivilligt arbejde hele året, og selv om huset er blevet næsten vedligeholdelsesfrit, så er der stadig opgaver, der skal løses inde som ude. Heldigvis er sangerne altid klar. 

Skulle der være spørgsmål til ovenstående er jeg/vi til rådighed.

 

Finn N. Hansen

Hadsten Sangforening

Formand. (Telefon: 21264230) Mail:  rogfnhansen@mail.dk

 

Lidt historie :

Noderne brændte.

Det første år holdt mandskoret til i Wenzels Kro, der hvor Hadsten Blomster nu ligger. Kromandens evnesvage søn, Theodor blevså vred, at han satte ild på kroen, der nedbrændte i maj 1912.

Det værste var, at sangforeningens protokoller og noder også brændte. Så der findes intet skriftligt fra de første 18 år af korets historie. Den første store koncert blev holdt i 1927, hvor 8 korsang ved en koncert fra tribunen i haven ved Hadsten Kro. 

Hjælp til altertavle.

Omkring 1920 stod Sct. Pauls Kirke og manglede en altertavle.

Så opførte sangforeningen en revy. Overskuddet gik til et altermaleri af den norske maler Arne Lofthus. Billedet er i dag skjult bag alterpartiet i kirken, der i år bliver 100 år.

Under verdenskrigen i 1944 fejrede koret sit 50 års jubilæum. Aksel Schjøtz medvirkede og sang nationale sange. 

I eget hus.

Da foreningen blev 100 år i 1994, flyttede sangerne i eget hus på Granvej. En af sangerne, H.P. Sørensen, solgte sin villa til koret for 1 kr. Det gav mulighed for at købe Jehovas Vidners Rigssal. Der har i korets historie været en snes dirigenter. I januar 1995 blev Vibeke Møllgaard Hansen ny dirigent og har siden ledet koret. Der har været 18 formænd gennem årene. Den 1. maj 1945 blev vin- og tobakshandler Kurt Laursen valgt til formand. Den post havde han i 41 år som den længst siddende formand. 

Glæden ved sang.

Korets mangeårige arkivar Christian Madsen sagde om Storm P`s monolog ”Sangforeningen Morgenrøden” at den var morsom, men at den havde ødelagt meget for den mandlige korsang.

Hadsten Sangforening har i alle årene glædet sig selv og andre med den firstemmige mandskorsang. Vi ønsker det må fortsætte.                   

Muntre toner.

Ved 85-års jubilæet i 1979 tegnede Poul Johan Berg en række muntre streger til korets historie. Han har været med i koret i 55 år og har både været formand og dirigent.

Dirigent i strømpesokker.

Da Østjyllands Radio optog en koncert i Centralhotellets store festsal, sagde teknikeren i optagevognen, at der kom en underlig knirkende lyd fra salen. Lyden kom fra dirigent Poul Johan Bergs sko, så koncerten blev optaget i strømpesokker.

Grisen.

I efteråret 1937 fik sangforeningen en stor sparegris af blikkenslagermester E. Sørensen. Senere modtog grisen en sangerhue fra medlemmernes fruer. Et sindrigt bødesystem sørger for at grisen, som Særimner hos de gamle kæmper i Valhal, får nyt flæsk, så grisen kan give en omgang. Til at styre dette har sangerne valgt en grisemajor.

Smed kul på.

Under en koncert i Vissing forsamlingshus fremførte koret den følsomme ”Ro tyst”. Pludselig rystede værtinden spjældet i kakkelovnen og begyndte larmende at hælde kul på.

Hilste på Chr. X

Ved et sangstævne i København bar sangerne en blå-hvid paraply. Da kong Christian X kom ridende forbi paraderede sangerne med paraplyerne. Da de om aftenen skulle hjem kom der en medarbejder fra hoffet med en hilsen fra kongen.

Tekst: Ove Rosenkvist.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Personlige opråb hjælper andre

Personlige opråb hjælper andre

Sammenholdet i arbejdet for et liv uden kræft er stort. En del af sammenholdet er bl.a., at kræftpatienter deler deres personlige historier ... læs mere
Å vil have fast ø-læge på Anholt

Å vil have fast ø-læge på Anholt

Af Rasmus Foged, Regionsrådsmedlem for Alternativet, Region Midtjylland og Folketingskandidat for Alternativet, Storkreds Østjylland ... læs mere
Borgerservice genåbner

Borgerservice genåbner

Borgerservice genåbner fra torsdag 28. maj 2020. Der opfordres til brug af tidsbestilling her på hjemmesiden, på borger.dk eller via telefon 89 64 10 10 ... læs mere
Ny direktør på Den jydske Haandværkerskole

Ny direktør på Den jydske Haandværkerskole

Den 1. juni tiltræder Jesper Kofoed Petersen stillingen som ny direktør på Den jydske Haandværkerskole (DjH). Jesper Kofoed Petersen kommer fra en stilling som områdeleder i elafdelingen på DjH, og er derfor et velkendt ansigt på skolen ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Virksomhederne er meget tilfredse med Jobcenter Favrskovs virksomhedsservice ... læs mere
Søren Frandsen er blevet radikal.

Søren Frandsen er blevet radikal.

Socialistisk Folkepartis byrådsmedlem i Favrskov Kommune, Søren Frandsen, har inden for kort tid haft to læserbreve i medierne om trinbrættet i Laurbjerg ... læs mere
annonce : Lej en PØLSEVOGN med "DET HELE"

annonce : Lej en PØLSEVOGN med “DET HELE”

Lej en komplet pølsevogn med alt hvad der hører sig til. Inklusiv en pølsemand/kvinde ... læs mere
COVID-19:

COVID-19:

Fællesskabets indsats hædres med nyt skovrejsningsinitiativ ... læs mere
Loading...