Dagens julebag bringes af Kurt Villy Svendsen
DET SNEHVIDE MEL FRA HADSTEN
”Møllen lå ved Lilleå –
her var godt med vand,
og i længst forsvunden tid
et nissepar tog stand.
Her en Gammelnisse gik –
hjalp bedstemor med alt,
alle de små nissebørn
maled´ mel og malt”.
Ja, hvem er ikke fascineret af digteren og nissetegneren fra Svendborg – Valdemar Vaaben – som tilmed tegnede de smukkeste julekort. Valdemar Vaabens nisser var rigtige møllenisser. Det siges, de myldrede frem på Hadsten Mølles loft og lavede spilopper og drak møllersvendenes juleøl.
Var der en virksomhed, som alle nisser flokkedes om i århundreder, var det netop Hadsten Mølle. Vel uden sammenligning byens ældste arbejdsplads, allerede nævnt i 1400-tallet, hvor det var Clausholm, der ejede møllen. Kun sognets kirker kan vel egentligt spores længere tilbage.
Hadsten Mølle var også med fra start, da dagbladet ”Hadsten Folketidende” ramte datidens læsere i 1900 og 1901, og fra 1904, da ”Hadsten og Omegns Folkeblad” så dagens lys, var møllen en af ugeavisens store annoncører.
Helt op i nyere tid leverede Hadsten Mølle mel til brødbagning solgt gennem byens forskellige købmænd, og ved juletid gjorde man ekstra ud af anstrengelserne og lancerede i mange år det berømte ”Hadsten Julemeel”, som blandt andet blev forhandlet i Karl Larsens Købmandsgaard.
Allerede i 1929 havde Hadsten Mølle flere fortrinlige hvedemelssorter, heriblandt ”White Patent”, ”Prima” – og det berømte ”Manitoba-mel”, som kunne købes hos Købmand Holm-Pedersen; forløberen for P. O. – købmanden på hjørnet.
Denne bagesikre meltype – navngivet efter provinsen af samme navn i Canada – giver ekstra smagfulde og luftige brød, og i Canada kaldes hvedesorten da også ”Præriens guld” eller slet og ret verdens bedste hvede.
Sorten dyrkes stort set ikke i Danmark, men forhandles af diverse møllerier, som importerer melet; således også Hadsten Mølle, som bibeholdt produktet helt ind i 70´erne – altså ca. 50 år.
Møllens logo var den viste indianerhøvding; efter sigende af Cree-stammen, som kaldte provinsen Manitowapow, og høvdingen blev tilmed fremstillet som blikfang på en plakat.
Der er slet ingen tvivl om, at al bagning bliver lækrest med Manitoba-mel fra Hadsten Mølle, sagde man henrykt i Hadsten før i tiden:
-Den er meget meget bedre ”end-De-aner”…
”Ingen jul uden klejner”, sagde min gamle veninde Frøken Erna Drøhse – boghandlerdatteren fra Søndergade 10 – da hun gik på Hadsten Husholdningsskole i 1937, og det må manden på heden nikke samtykkende til – eller måske endda samtyggende.
Juleklejner lavede Erna Drøhse på denne måde: 500 gram Hadsten Julemel (i dag må vi finde en erstatning, for eksempel Manitoba-mel), 75 gram sukker, 250 gram margarine, 2 æg, ¼ liter sur fløde – og palmin.
Dejen stikkes ud med klejneskæreren og koges i palminen. Uhm!
