|

”Her lades alt håb ude”

Ved indgangen til Helvede i Dantes ”Den guddommelige Komedie” var der skrevet:
”Her lades alt håb ude”!

Ved indgangen til Helvede i Dantes ”Den guddommelige Komedie” var der skrevet:

Her lades alt håb ude”!

Mon det efterhånden også er tilfældet for dansk landbrug og dets omkring 42.000 ansatte?

Noget kan tyde på det…

Det er ikke blot den forgangne sommers magre tørkehøst, der er årsagen til de massive problemer, som landbrugserhvervet må se i øjnene.

Det er helt basale strukturelle problemer og et rystende svagt forretningsgrundlag, som er årsagerne til landbrugets permanente krise.

Lad os se på nogle nøgne facts:

Det er først og fremmest landbrugserhvervets gæld, der tynger.

I 2005 skyldte landbruget 215 mia. kr. væk. I 2016 var tallet steget til 353 mia. kr., et hop på 63 pct. på 11 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det øvrige erhvervsliv er langt inde i et opsving, renten er nul eller minus, og alligevel er landbrugsgælden steget eksplosivt.
Fra 2006 til 2016 har landmændene betalt svimlende 124 mia. kr. i renter til deres kreditorer (banker og realkreditinstitutioner). Bankerne har haft større indtægter på landbruget, end landmændene selv har haft det seneste årti, selv når man trækker bankernes nedskrivninger på dårlige og misligholdte lån fra, viste en analyse sidste år.

Gælden hænger derfor som et åg over landmændene, der nærmest er reduceret til en slags moderne fæstebønder: Hvor bonden i gamle dage var bundet til sin herremand, er han nu bundet til sin pantsatte gård, sin bank og sit realkreditlån.

Et andet voldsomt problem handler om landbrugets rystende svage forretningsgrundlag. Dansk landbrug har tabt penge på driften i syv af de seneste 11 regnskabsår. Det samlede underskud i perioden 2007 – 2017 var på svimlende 24 mia. kr.
Ifølge landbrugets egne beregninger ventes underskuddet i 2018 at komme over 7 mia. kr. Hvilke andre brancher ville kunne overleve så massive underskud år efter år?

Disse svimlende underskud skal ses i lyset af de milliardtilskud, som landbruget modtager fra EU. Alene fra 2012 til 2016 – altså på bare 4 år – modtog de danske landmænd over 36 mia. kr. fra den europæiske kasse.

Der er ingen andre brancher, der modtager direkte produktionstilskud…

Ingen kan vel være i tvivl om, at det danske landbrugs problemer er overvældende. Den enkelte landmand skal agere i et konkurrencepræget marked, hvor prisen på hans produktion er blevet det eneste parameter, han skal leve af (foruden EU-tilskud…). Og hvor han er i direkte konkurrence med både alle andre landmænd herhjemme – og ikke mindst landmænd i udlandet, hvor omkostningsniveauet er langt lavere.

Det er naturligvis en uholdbar situation, hvis man som landmand ikke er i stand til at rykke højere op i værdikæden eller differentiere sit produkt fra alle de øvrige landmænds. Det er vilkårene for overlevelse i alle brancher. Uden undtagelse… Men ”bevidstløse” og rigide produktionstilskud fra EU, der alene gives til traditionel landbrugsproduktion, og som ikke begunstiger nye tiltag og innovativ landbrugsdrift er ikke just fremmende for nytænkning i landbruget.

Og så lades alt håb ude…

 

post@eigiljacobsen.dk

SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Natteravnene
22. jan. 2022

Natteravnene

Viva Las Vegas
25. jan. 2022

Viva Las Vegas

Loading...

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Min tilværelse som badevægt er faktisk ved at blive lettere… ... læs mere
Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

I bedste sendetid lørdag aften tegnede den tyske TV-kanal NDR et fuldbyrdet glansbillede af kongeriget Danmark ... læs mere
Fortsætter PingvinNyt?

Fortsætter PingvinNyt?

Lars Toft Hansens bortgang efterlader sitet i et stort tomrum ... læs mere
Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 - 2022):

Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 – 2022):

PingvinNyts utrættelige og initiativrige ejer og redaktør, Lars Toft Hansen, er gået bort ... læs mere
”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

Randers Teater slap med skrækken og kan den 25. januar afvikle den planlagte premiere på den årlige musikalske vinterforestilling ”Viva Las Vegas” i Sløjfen i Hadsten ... læs mere
UD I NATUREN (57)

UD I NATUREN (57)

Kom med til Frijsenborg, Pøt Mølle og Lilleåen i Laurbjerg på en januardag, hvor de grå skyer endelig lettede. 😊 ... læs mere
Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Vi badevægte bliver motioneret flittigt i denne tid… ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Nostalgi og boghandlerromantik ... læs mere
Mundsvejr og bragesnak!

Mundsvejr og bragesnak!

Vi har hørt det utallige gange: Mindre bureaukrati, mere velfærd for pengene… ... læs mere
Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Banedanmark arbejder fortsat på brobyggeriet i Lerbjerg i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen og lukning af jernbaneoverskæringen. Ved at nedlægge overkørslen kan passagertogets tilladte hastighed på strækningen øges til mere end 140 km/t, og rejsetiden kan forkortes ... læs mere
Ærgrer mig lidt

Ærgrer mig lidt

Bus `hjerterte banker for foreningslivet ... læs mere
Følg med i badevægtens dagbog

Følg med i badevægtens dagbog

Nytårsfortsætterne går ofte ud over badevægten i badeværelset ... læs mere
Loading...