Under renoveringen af lokalarkivet i Hadsten skulle vi sortere i mange ting, der enten var beskadiget eller dubletter. Der dukkede en rulle støvet papir op, og det blev lagt i bunken til udsmidning, men vi sorterer altid to gange, og i anden ombæring fandt vi ud af, at det var et mørklægnings papir fra 2. Verdenskrig.
Efter 9. april i 1940 blev det i Danmarkpåbudt, at alle vinduer efter mørkets frembrud skulle være hermetisk lukkede for ud trængende lys, der måske kunne ses fra luften af engelske flyvere. Tyskerne var meget nidkære med at håndhæve forbuddet.
Vi blev mindet om historien med mørklægningsgardinerne ved gensynet med Matador i DR, der lige er genudsendt til stor fornøjelse for det meste af Danmarks befolkning.
I afsnittet, hvor familien Varnæs sidder med gæster i stuen, høres den danske stemme fra London, der pludselig fortæller, at de tyske tropper i Holland, Nordtyskland og Danmark har overgivet sig, da bryder jubelen løs i hele landet.
Man fornemmer, at alle har lyst til at gøre et eller andet fjollet.
Det gør Hans Christian Varnæs, idet han går hen og trækker det sorte gardin ned, for derefter at flænse det ned fra vinduet. Han spiller rollen utrolig godt, og man kan tydeligt se på ansigtsudtrykket, at han har gjort noget meget uvant.
Fruen reaktion udebliver heller ikke, hun udbryder: Jamen Hans Christian dog.
Men hendes smil fortæller, at han er tilgivet.
Jeg kan ikke huske 4. maj 1945, men har efterhånden hørt og set så mange filmklip fra dengang, at jeg føler stemningen, der var på det tidspunkt.
Og det går igen og igen, at der inde bagerst i skabet i spisestuerne var gemt ganske mange gode flasker, som kom frem ved den lejlighed.
Husk nu lys i vinduerne d. 4. maj om aftenen.
Herluf Nydam Jensen
