|

Hjemmeplejen er klædt på til coronakrisen

Godt nyt om hjemmeplejen

  • Mundbind og kittel er nogle af de værnemidler, der kan komme i brug hos hjemmeplejen. Men håndspritten er det vigtigste at have lige ved hånden for Mette Gravgaard og hendes kolleger.

De ansatte i hjemmeplejen ligner sig selv, når de besøger borgerne i en tid med coronavirus. Men håndspritten er hele tiden inden for rækkevidde, og værnemidler som mundbind og kitler er også klar, hvis der bliver brug for dem.

Mette Gravgaard arbejder som akutsygeplejerske i hjemmeplejen i Favrskov. Når hun i disse dage besøger borgerne i deres hjem, ligner hun helt sig selv. Hun har hverken mundbind eller beskyttelsesdragt på. Men hun har en håndsprit hængende ved hoften, så den hele tiden er inden for rækkevidde. Det samme har alle hendes kolleger, der kommer hos borgerne til daglig.

– Vi ser ud, som vi plejer, når vi besøger borgerne. Sprit er vores vigtigste middel til at undgå at sprede smitte med coronavirus. Alle os i hjemmeplejen er enormt opmærksomme på god hygiejne, og vi skifter tøj i løbet af dagen, hvis der er brug for det. Vi holder også god afstand til hinanden, så vi ikke kan smitte hinanden, siger Mette Gravgaard.

Hjemmeplejen i Favrskov hjælper hver dag ældre med vigtige plejeopgaver. Mange af dem har kroniske sygdomme, hvilket gør dem ekstra sårbare, hvis de skulle blive smittet med coronavirus. De kroniske sygdomme giver ofte nogle af de samme symptomer som coronavirus, og derfor er plejepersonalet særligt opmærksomme på, hvis der er noget, der ændrer sig hos borgeren – fx nyopstået hoste eller feber. I det tilfælde skal en læge vurdere, om borgeren kan være smittet, og så tager plejepersonalet værnemidler som mundbind og kitler i brug.

Udgangspunktet for hjemmeplejen er at mindske smitterisikoen mest muligt, så værnemidlerne også skal mindst muligt i brug. Men hvis der er påvist COVID-19 hos en borger, er det nødvendigt at anvende både beskyttelsesbriller og kraftige masker. Hvornår de forskellige værnemidler skal i brug, har ledelsen på ældreområdet lavet en vejledning til medarbejderne om ud fra Sundhedsstyrelsens vejledning.

– Vores vigtigste opgave er, at borgerne ikke bliver smittet. Men det er naturligvis også vigtigt, at vores personale ikke bliver smittet, og i vejledningen kan medarbejderne se, hvornår de skal finde værnemidlerne frem. Det vil være sjældent, man ser os med ansigtsmasker og mundbind, men vi har de nødvendige værnemidler og bruger dem, når det er nødvendigt. Men håndsprit og god hygiejne er vores vigtigste redskaber. Og jeg kan se, at medarbejderne virkelig gør sig umage, for der bliver brugt rigtig meget sprit lige nu – og det skal de have ros for, siger distriktsleder Lene Gravgaard.

Dato:23. marts 2020

Senest opdateret:

23. marts 2020

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



550 fik bøder for at bruge mobiltelefon under kørsel

550 fik bøder for at bruge mobiltelefon under kørsel

550 bilister nøjedes ikke med at køre bil, da de kørte bil i uge 47. De benyttede håndholdt mobil under kørslen, og de kan nu se frem til en bøde ... læs mere
KvægNYT:

KvægNYT:

ARLAS økologerne skal være med i 3-hjerte ordning ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Så er der julehistorier

Så er der julehistorier

K.V Svendsen skriver igen! ... læs mere
Færdselsuheld i Ødum

Færdselsuheld i Ødum

af Østjyllands Politi ... læs mere
Bittert nederlag i Odense

Bittert nederlag i Odense

23. november 2020 08:08 , af Simon Olsen ... læs mere
Indbrud i Hadsten

Indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
DANBOLIG oplyser

DANBOLIG oplyser

LÆS VIDERE ... læs mere
Jule-soul i Sløjfen

Jule-soul i Sløjfen

Nogle traditioner skal der holdes fast i – også under en pandemi. Én af disse er julekoncerten i Sløjfen den første søndag i december ... læs mere
Hadsten Håndbold  har nye ideer

Hadsten Håndbold har nye ideer

af Eventchef Simon Olsen ... læs mere
Loading...