|

Husker du skygge, solhat og solcreme på solferien?

9 ud af 10 danskere følger mindst ét af de tre solråd, når de rejser sydpå, men kun 1 ud af 10 husker både skygge, solhat og solcreme. Det viser en ny rundspørge fra Kræftens Bekæmpelse


Foto: Unsplash.com

Det er sommerferie, og mange danskere rejser i de næste uger mod varmere himmelstrøg. På en solrig sommerdag i et populært sommerferieland som Spanien får man ca. dobbelt så meget uv-stråling som på en solrig sommerdag i Danmark. Derfor er det ekstra vigtigt at følge Kræftens Bekæmpelses solråd om skygge, solhat og solcreme, når vi rejser sydpå. Ved at følge solrådene kan vi nyde ferien og undgå solskoldninger, der er smertefulde her og nu, og som samtidig øger risikoen for hud- og modermærkekræft på den lange bane.
Brug af alle tre solråd giver den bedste solbeskyttelse
Når vi checker ud fra hverdagen og ind i sydens sol er vi heldigvis rigtig gode til at huske solbeskyttelse. Ifølge en ny rundspørge fra Kræftens Bekæmpelse, følger 9 ud af 10 danskere mindst ét af de tre solråd, når de rejser sydpå. Du er dog bedst beskyttet, hvis du både søger skygge, bruger solhat og tøj samt smører dig ind i solcreme. Her er der plads til forbedring, for kun 1 ud af 10 følger alle tre solråd.
Ifølge Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelses Solkampagne, er det positivt, at næsten alle danskere solbeskytter sig på solferien, for risikoen for solskoldninger er høj, når vi kommer tættere på ækvator:
– Seks ud af ti danskere har lyse hudtyper, der ikke tåler solen så godt, og på en sommerdag i Spanien vil de fleste af os blive solskoldet, hvis vi er udendørs mere end 15 minutter uden solbeskyttelse. Derfor er det afgørende, at vi husker at tage solrådene med i ”bagagen”, når vi rejser sydpå – og meget gerne bruger både skygge, solhat og solcreme, siger Peter Dalum.
Uv-indekset guider til solbeskyttelse
Solbeskyttelse er nødvendig, når uv-indekset er 3 eller derover. I Danmark kommer uv-indekset højst op på omkring 7, men når vi rejser sydpå, kommer uv-indekset ofte over 12 midt på dagen. Ifølge rundspørgen er det kun 12. pct. af os, der tjekker uv-indekset, når vi rejser sydpå, så også her, er der ifølge Kræftens Bekæmpelse plads til forbedring:
-Ved at tjekke uv-indekset på sin rejsedestination, kan man få en ide om, hvor stærk solen er, og hvor mange timer i løbet af dagen, at solbeskyttelse er nødvendig. Derfor anbefaler vi, at man inden afrejse downloader appen ’UV-INDEKS’, så man ved, hvornår man skal finde skygge, solhat og solcreme frem – uanset hvor i verden, ferien går til, siger Peter Dalum.
Tips til en solsikker sommerferie
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du følger solrådene om skygge, solhat og solcreme i kombination – så passer du bedst muligt på din hud og undgår solskoldninger.
Skyggehygge
Hver tredje dansker holder sig indendørs eller i skyggen midt på dagen, når de er på solferie. Det er vigtigt at tage en pause fra solen særligt mellem kl. 12 og 15, hvor halvdelen af dagens samlede mængde af uv-stråling kommer. Husk, at du stadig får uv-stråling i skyggen samt at overflader som sand og vand reflekterer meget af solens stråling. Så selvom du opholder dig i skyggen, er det stadig vigtigt med solcreme og solhat.
Husk solhatten
Tre ud af ti danskere bruger solhat, når de tager på solferie. Det er rigtig vigtigt at solbeskytte ansigt, hårbund og nakke, da vi udsættes for meget sol på de steder, og mange tilfælde af kræft i huden opstår netop der. Vælg en bredskygget hat, der giver skygge hele vejen rundt. Brug også gerne dækkende tøj, der giver skygge til kroppen. Tætvævet materiale giver den bedste beskyttelse.
På med solcremen
Hver femte dansker bruger ikke solcreme, når de rejser til lande med varmere klima end Danmark. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du bruger solcreme der, hvor tøjet ikke dækker. Mindst faktor 15 i Danmark og mindst faktor 30 i lande sydpå. Husk at bruge rigelige mængder: Èn krop – én håndfuld. Du er bedre solbeskyttet, hvis du smører dig ind to gange med ca. 20 minutters mellemrum, inden du går udenfor. Så sikrer du, at du har et tykt lag solcreme på, og du undgår ’helligdage’ – altså områder, der ikke er smurt med solcreme.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Anders Vistesen stiller op for Dansk Folkeparti

Anders Vistesen stiller op for Dansk Folkeparti

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har nu offentliggjort deres lokale kandidater ... læs mere
Favrskov fester videre i baghjulet på Tour de France og Hadsten Gade Grand Prix

Favrskov fester videre i baghjulet på Tour de France og Hadsten Gade Grand Prix

Cykelhjelmen skal spændes, og de gode ben findes frem, når cykelløbet Kids Tour kommer til Favrskov 27. august 2022. Nu er det børnenes tur til at trampe i pedalerne og blive hyldet ... læs mere
Cykelfest i Hadsten

Cykelfest i Hadsten

Et utroligt dejligt sommervejr, god stemning bland publikum og mange mennesker på gaden i Hadsten var rammen om Hadsten Gade Grand Prix ... læs mere
Cykelfest i Hadsten torsdag aften

Cykelfest i Hadsten torsdag aften

Et utroligt dejligt sommervejr, god stemning bland publikum og mange mennesker på gaden i Hadsten var rammen om Hadsten Gade Grand Prix ... læs mere
Nedtælling til Folketingsvalget: Er Favrskovs partiforeninger klar til et efterårsvalg?

Nedtælling til Folketingsvalget: Er Favrskovs partiforeninger klar til et efterårsvalg?

Kun få partier har indtil nu meldt ud, hvem deres lokale kandidat er, og hverken Socialdemokratiet, Venstre eller Dansk Folkeparti vil fortælle, om de har en lokal kandidat ... læs mere
UD I NATUREN (87)

UD I NATUREN (87)

Så blev det igen sommer- og strandvejr - lidt typisk, når skolerne er startet😎 I dag kommer du bl.a. med til Grenå Strand ... læs mere
”Sindssygt stærkt” felt til årets Hadsten Gade Grand Prix

”Sindssygt stærkt” felt til årets Hadsten Gade Grand Prix

Torsdag d. 11. august bliver der efter 2 års Corona-pause igen kørt gadeløb i Hadsten med den ikoniske Søndergade-bakke (400 meter af 7 %) som centrum for det, som den firfoldige Tour de France-vinder Chris Froome har kaldt – ”Without ... læs mere
Tema: Provins

Tema: Provins

Efterårets program er nu på gaden, fyldt med spændende arrangementer for både børn og voksne. Det gennemgående tema er ”provins”, og her kommer tre eksempler på, hvad det kan indeholde ... læs mere
Enhedslisten har fået ny folketingskandidat i Favrskov-kredsen

Enhedslisten har fået ny folketingskandidat i Favrskov-kredsen

Enhedslistens nye kandidat er den 21-årige Lucasia Gregersen. Selvom hun nu bor i Århus, er hun alligevel en meget lokal kandidat. Hun er vokset op i Hadsten og har taget studentereksamen på Favrskov Gymnasium ... læs mere
Standsning af bil førte til fund af stoffer og kniv

Standsning af bil førte til fund af stoffer og kniv

En patrulje opdagede natten til torsdag kl. 00.20 en bilist, der kørte noget usikkert rundt på Østergade i Hadsten. Betjentene fik mistanke til, at bilisten var påvirket, og fik dirigeret ham ind til siden ... læs mere
Endnu en dansk Tour de France profil gæster Hadsten Gade Grand Prix

Endnu en dansk Tour de France profil gæster Hadsten Gade Grand Prix

I forvejen står der Mads Pedersen, Michael Mørkøv og Asbjørn Hellemose på startlisten til Hadsten Gade Grand Prix, som navnene fra øverste niveau på World Touren ... læs mere
Betal hvad du skylder det offentlige – og bliv til grin!

Betal hvad du skylder det offentlige – og bliv til grin!

Har du gæld til det offentlige, så er der godt nyt på vej… ... læs mere
Loading...