|

Hvor ligger Mickey Mouse parlamentet?

Ligger det i Bruxelles eller i København?


Fotos: Eigil Jacobsen/David Kahr

For snart mange år siden blev EU-parlamentet kritiseret for ikke at have nogen egentlig indflydelse.
Den værste kritik kom tilbage i 1980’erne, da Storbritanniens daværende premierminister (også kaldet Jernladyen) Margaret Thatcher kaldte EU-parlamentet for et ”Mickey Mouse Parlament”.
Og i midten af 90’erne udtalte den danske EU-kommisær Ritt Bjerregaard, at EU-parlamentet ikke var er ”rigtigt parlament”.

Men det er der i sandhed lavet om på…

Nu er det EU-parlamentet, der svinger taktstokken over de nationale parlamenter – herunder vores eget Folketing.

Senest er Folketingets næsten konsensuslignende beslutning om at forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler fra år 2030 blevet underkendt af den polske EU-kommissær Elzbieta Bienkowska.
Et sådant forbud er nemlig i strid med EU-lovgivningen, skriver kommissæren i et brev til Folketingets Europaudvalg.

”I henhold til gældende EU-typegodkendelseslovgivning er et forbud mod markedsføring, import eller registrering af nye benzin- og dieselbiler i en medlemstat ikke foreneligt med EU-lovgivningen”, skriver den polske kommissær til Europaudvalget.

Sådan kan en EU-kommissær sætte et (stort set) enigt Folketing til vægs…
I den forbindelse er det vel også på sin plads at sætte spørgsmålstegn ved den hærskare af Djøf’ere, der er beskæftiget med at rådgive vores folkevalgte inde på ”borgen”. Burde de ikke have fortalt vores politikere, at de var på vej ud af en tangent?
Men måske er de exorbitant højt lønnede embedsfolk ikke klogere end vores folkevalgte?

EU sætter det enkelte medlemslands sociale systemer under voldsomt pres

Det er ikke bare på den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser, at EU-lovgivningen overruler de enkelte medlemslande.

For Danmarks vedkommende har vi i særdeleshed set det på områder som børnepenge, SU, dagpenge og pension.
Da et flertal i Folketinget havde en intention om at indexregulere børnepenge til rumænske jordbærplukkere, så børnepengene matchede indkomstforholdene hjemme i Rumænien, blev det øjeblikkeligt underkendt af EU-domstolen.

Det samme skete, da man ville beskære SU for udenlandske studerende, der ganske vist var blevet optaget på studier i Danmark, men aldrig dukkede op. Her bestemte EU-domstolen også, at disse udenlandske ”studerende” havde ret til den samme SU, som studerende, der mødte op og passede deres studier…

Det er nemlig sådan, at Folketingets beslutninger træffes inden for de rammeaftaler, der er indgået mellem EU-landene og Kommissionen og at EU-domstolen kan underkende Folketinget, hvis man her bryder med de indgåede aftaler.

Med andre ord: ”Mickey Mouse” Parlamentet ligger ikke længere i Bruxelles, men er flyttet til København…

’SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen
Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.
Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.
Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

PET Petersen er kommet med dette indlæg

PET Petersen er kommet med dette indlæg

Jeg har skrevet et lille læserbrev vedr.socialdemokraternes flygtninge og indvandrere politik ... læs mere
Indbrud i Lyngå

Indbrud i Lyngå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skare Food A/S tilbagekalder to partier af kogt skiveskåret roastbeef ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ønsker en læreplads som tømrer

Ønsker en læreplads som tømrer

Dennis Engelstad vil gerne i lære, som tømrer ... læs mere
Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Skovgruppen i Børnehuset Vesterskovvej  i Hadsten kunne i dag hejse det grønne flag sammen med borgmesteren ... læs mere
Forslag fra Flemming

Forslag fra Flemming

Hvem er Flemming ??? ... læs mere
Hadsten Skakklub - afholdt generalforsamling

Hadsten Skakklub – afholdt generalforsamling

Det er under respekt af coronaen lykkedes Hadsten Skakklub at komme i gang igen ... læs mere
Nyt mødested i Thorsø -

Nyt mødested i Thorsø –

få en snak -så er du ikke alene ... læs mere
Loading...