|

Så meget PFAS-pesticid bliver der indberettet i Favrskov Kommune

Trods et øget fokus på PFAS-stoffer fortsætter landbrugets brug af PFAS-pesticider med at stige. I Favrskov Kommune blev der indberettet 2 tons

Foto: © Danmarks Naturfredningsforening

Forbruget af pesticider, der indeholder PFAS, er på landsplan steget til et rekordhøjt niveau. Det viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet på baggrund af en aktindsigt i de sprøjtejournal-data, som landbrug, gartnerier, juletræsproducenter og andre jordbrugere af en vis størrelse er forpligtede til at indberette til Miljøstyrelsen.

I den seneste såkaldte planperiode fra 1. august 2023 til 31. juli 2024 blev der anvendt pesticider, der samlet set indeholdt 213 ton PFAS-aktivstof. Det er 17 ton mere end i den tilsvarende periode året forinden, der ellers var et rekordår.

Stigningen skyldes dels, at forbruget af PFAS-aktivstoffet fluopyram, der bl.a. bruges mod svampeangreb i vinterhvede og vårbyg, er steget igen efter et dyk året forinden. Dels ligger forbruget af PFAS-aktivstoffet fluazinam, der primært bruges mod svampesygdomme i kartofler, fortsat på et tårnhøjt niveau – ikke mindst som følge af, at svampemidler med aktivstoffet cyazofamid blev forbudt for to år siden, og at mange landmænd derfor har erstattet dem med pesticider, der indeholder PFAS-aktivstoffet fluazinam.

Det er dybt bekymrende, at brugen af PFAS-pesticider bliver ved med at stige, selvom miljø- og sundhedsforskere nu i flere år har råbt op og advaret mod stofferne. PFAS-pesticiderne er designet til at være svære at nedbryde – og derfor ender de i miljøet som evighedskemikalier. Det synes jeg slet ikke vi kan acceptere som samfund”, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

PFAS-pesticider i Favrskov Kommune
Også i Favrskov Kommune bliver der brugt PFAS-pesticid. Ifølge den nye opgørelse blev der i seneste planperiode indberettet 2.083 kg PFAS-aktivstof fra landbrug og andre virksomheder registreret i kommunen.

Det er en anelse mere end i f.eks. Silkeborg, Horsens og Syddjurs Kommune. Dog er det væsentligt mindre end i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern, hvor der hhv. er indberettet 15, 10 og 9,5 ton PFAS-aktivstof.

Det skal bemærkes, at de indberettede pesticider kan være brugt i en anden kommune end dér, hvor den enkelte virksomhed er registreret.

Truer drikkevandet
Landbrugets PFAS-pesticider har gennem flere år været mistænkt for at forurene grundvandet med nedbrydningsproduktet TFA – et evighedskemikalie, der ved en massescreening i 2020 blev fundet i 89 pct. af de undersøgte grundvandsboringer og over grænseværdien for pesticidstoffer i næsten samtlige tilfælde.

I december sidste år slog en længe ventet rapport fra Miljøstyrelsen og GEUS så fast, at PFAS-pesticiderne kan være en væsentlig kilde til TFA-forureningen af grundvandet.

Forskere fra GEUS havde undersøgt syv forskellige PFAS-pesticider. Undersøgelsen viste, at alle syv bliver nedbrudt til TFA i jorden – ikke mindst PFAS-stofferne fluopyram og fluazinam, der ifølge undersøgelsen er de stoffer, der danner allermest TFA.

Og netop fluopyram og fluazinam bliver som nævnt flittigt brugt på markerne. Ifølge de nye sprøjtejournal-data udgør de to stoffer alene 63 pct. af den samlede mængde PFAS-aktivstof, der blev anvendt i seneste planperiode.

Det er tydeligt, at landbrugets PFAS-pesticider udgør en trussel mod vores grundvand og dermed mod fremtidens drikkevand. Derfor er der ingen anden vej end at forbyde de her stoffer med det samme”, siger Maria Reumert Gjerding og påpeger, at også flere forskere har efterlyst et straksforbud.

De mest PFAS-sprøjtede afgrøder i Favrskov Kommune

Her kan man se, hvilke afgrøder PFAS-pesticiderne er anvendt på ifølge indberetningerne fra virksomheder i Favrskov Kommune i perioden 1. august 2023 til 31. juli 2024.

Afgrøde

Samlet vægt PFAS-aktivstof i kg

Vinterhvede

1076,04

Vårbyg

411,54

Vinterraps

229,17

Vinterbyg

135,95

Vinterhvede, brødhvede

81,44

Vinterhybridrug

40,77

Rajgræsfrø, alm.

31,26

Vinterrug

24,93

Vintertriticale

14,07

Rødsvingelfrø

8,15

Juletræer og pyntegrønt

5,69

Hestebønner

5,18

Spinatfrø

4,87

Rajgræsfrø, ital.

4,43

Vårhavre

4,43

Silomajs med græsudlæg

2,35

Ærter

1,58

Vårhvede

0,81

Æbler

0,20

Grønkorn af vårbyg

0,04

Fodersukkerroer

0,01


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



PRESSEMEDDELELSE: Borgerinddragende værk er en kæmpe succes i Favrskov

PRESSEMEDDELELSE: Borgerinddragende værk er en kæmpe succes i Favrskov

Som optakt til Favrskovs nye store kreafestival, SKAB - en craftfestival for nørd og nybegynder i uge 4 i Hammel, inviterede Biblioteker og Kulturhusene i november måned alle strikkere og hæklere i Favrskov til at bidrage til et stort fællesværk ... læs mere
Stem på din kandidat til Favrskov Spildevands bestyrelse

Stem på din kandidat til Favrskov Spildevands bestyrelse

Fra 3. til 17. december kan forbrugerne i Favrskov Spildevand igen afgive deres stemme ... læs mere
Årets ”Gazellehøst” i Favrskov: 17 virksomheder

Årets ”Gazellehøst” i Favrskov: 17 virksomheder

Dagbladet Børsen har igen i år udråbt landets Gazellevirksomheder ... læs mere
Beskyttelse af drikkevand: Favrskov Kommune ”hænger i bremsen” og er blevet anmeldt for lovbrud til Ankestyrelsen

Beskyttelse af drikkevand: Favrskov Kommune ”hænger i bremsen” og er blevet anmeldt for lovbrud til Ankestyrelsen

Miljøminister Magnus Heunicke har bedt Ankestyrelsen om at tage stilling til, om der kan rejses tilsynssag mod kommunen ... læs mere
Et godt råd i en travl december måned: Installér ”Mit digitale selvforsvar”

Et godt råd i en travl december måned: Installér ”Mit digitale selvforsvar”

Du har travlt i december, og det forsøger hackerne at udnytte ... læs mere
MEDLEMSFREMGANG I SCT. GEORGS GILDET

MEDLEMSFREMGANG I SCT. GEORGS GILDET

”Tjikkerlikker, tjikkerlikker …. ” blev udråbt med ekstra kraft, da medlemmerne af Hadsten Sct. Georgs Gilde efter mange års stagnation i medlemstilgangen på én gang fik optaget 6 nye medlemmer i gildet ... læs mere
Region Midtjylland sætter ind mod lange ventetider hos speciallæger

Region Midtjylland sætter ind mod lange ventetider hos speciallæger

Borgere med gigtsygdomme, hudsygdomme, neurologiske lidelser, hjerte-, lunge- og kredsløbssygdomme skal vente kortere tid på udredning og behandling hos privatpraktiserende speciallæger ... læs mere
Pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning:

Pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning:

Taksterne for 2026 er vedtaget ... læs mere
Vi lytter til de ældre og omdøber plejecentre til plejehjem

Vi lytter til de ældre og omdøber plejecentre til plejehjem

AF Mette Nøhr Byrådsmedlem i Favrskov, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Kørte påvirket med stjålet nummerplade og blev sigtet for en lang række forhold

Kørte påvirket med stjålet nummerplade og blev sigtet for en lang række forhold

En opmærksom borger ringede onsdag aften kl. 19.20 til politiet med et tip om, at en bilist kørte rundt i et boligkvarter i Hinnerup og udviste mistænkelig adfærd ... læs mere
Loading...