|

Idrætsforeninger i Favrskov Kommune trodser corona med fremgang

Idrætsforeningerne under DGI og DIF i Favrskov Kommune gik frem med 230 medlemmer fra 2019 til 2020, mens idrætsforeningerne på landsplan er hårdt ramt af corona.

 

Lukkede haller, tomme omklædningsrum og urørte græsbaner. Landets idrætsforeninger har været hårdt ramt af restriktioner og skiftende forsamlingsloft det seneste år, og det kan ses på medlemstallene. På landsplan er der kommet 89.613 færre medlemmer i foreningerne under DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF), så der nu er 2.216.675 medlemmer.

I Favrskov Kommune er det dog lykkes at komme igennem året med en fremgang på 230 medlemmer fra 2019 til 2020, så der nu er 23.554 medlemmer i kommunens ni idrætsforeninger under DGI og DIF.

Behov for at få alle tilbage i fællesskabet
I DGI og DIF er der stor glæde over den store indsats blandt frivillige og over, at langt størstedelen af medlemmerne har holdt fast i deres medlemskab og betalt kontingent i 2020, selvom idrætsforeningerne i det forgangne år i perioder var lukket ned og stort set hele året var underlagt forskellige restriktioner.

Samtidig glæder DGI og DIF sig over kommunerne, der har holdt hånden under foreningslivet med økonomisk støtte og andre former for hjælp.

”2020 har været en stor udfordring for de østjyske idrætsforeninger. Lange perioder med nedlukning og løbende tilpasning til restriktioner har gjort det vanskeligt. Trods de mange udfordringer har vi oplevet en fantastisk indstilling fra ledere, trænere og udøvere og et stærkt samarbejde med kommunerne. Foreningerne har konstant fundet nye måder at holde fællesskabet ved lige på, og kommunerne har hjulpet i flere sammenhænge. Nu ser vi frem til, at indendørs idræt også snart åbner, så vi kan få alle tilbage i foreningsfællesskaberne” siger Torben Märcher, formand i DGI Østjylland.

Vi skal kickstarte aktiviteterne

Siden 2015 har DGI og DIF sammen med Nordea-fonden og TrygFonden samarbejdet om Bevæg dig for livet. Formålet er at gøre Danmark til verdens mest aktive nation. Her samarbejder man blandt andet tæt med foreløbig 22 såkaldte visionskommuner om at gøre flere danskere aktive.

Undersøgelser viser, at danskernes aktivitetsniveau generelt faldt i corona-året 2020, blandt andet på grund af fraværet af foreningsfællesskaber. Det har især haft konsekvenser for børn og unge.

”Vi kan også se på undersøgelser, at nogle af de mest udsatte målgrupper er dem, der er blevet hårdest ramt på deres motionsvaner. Vores Bevæg dig for livet-samarbejde mellem idrætsforeninger, organisationer og visionskommunerne er en organisering, der er som skabt til både at modvirke coronaeffekterne og til at kickstarte aktiviteten igen på den anden side,” siger Niels Nygaard, formand i DIF.

Kontakter
 

Torben Märcher, formand i DGI Østjylland: 30 20 29 58
Niels Nygaard, formand i Danmarks Idrætsforbund: 20 73 71 12
Lau Tofft-Jørgensen, analytiker i DIF Analyse (for spørgsmål til tal): 23 31 02 20

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

PET Petersen er kommet med dette indlæg

PET Petersen er kommet med dette indlæg

Jeg har skrevet et lille læserbrev vedr.socialdemokraternes flygtninge og indvandrere politik ... læs mere
Indbrud i Lyngå

Indbrud i Lyngå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skare Food A/S tilbagekalder to partier af kogt skiveskåret roastbeef ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ønsker en læreplads som tømrer

Ønsker en læreplads som tømrer

Dennis Engelstad vil gerne i lære, som tømrer ... læs mere
Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Skovgruppen i Børnehuset Vesterskovvej  i Hadsten kunne i dag hejse det grønne flag sammen med borgmesteren ... læs mere
Forslag fra Flemming

Forslag fra Flemming

Hvem er Flemming ??? ... læs mere
Hadsten Skakklub - afholdt generalforsamling

Hadsten Skakklub – afholdt generalforsamling

Det er under respekt af coronaen lykkedes Hadsten Skakklub at komme i gang igen ... læs mere
Nyt mødested i Thorsø -

Nyt mødested i Thorsø –

få en snak -så er du ikke alene ... læs mere
Loading...