|

Information om håndtering af coronavirus (COVID19)

Favrskov Kommune følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til forebyggelse og håndtering af ny coronavirus.

 

Favrskov Kommune er opmærksom på, at der er konstateret coronavirus i Danmark. Kommunen følger situationen og er i kontakt med de relevante myndigheder med henblik på at forebygge smittespredning.

Coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker, bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Favrskov Kommune følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til at forebygge og håndtere coronavirus. Forholdsreglerne handler om fem ting: At vaske eller spritte hænder ofte, at nyse ned i et ærme og ikke i hænderne, at undgå håndtryk, kram og kindkys og begrænse fysisk kontakt, at være opmærksom på rengøring både hjemme og på arbejdspladsen samt at være opmærksom, når man er på steder med mange andre mennesker.

Samtidig har Sundhedsstyrelsen besluttet, at alle ansatte i sundheds- og ældresektoren, som har rejst i områder, hvor coronavirus er særligt udbredt (risikoområder) og er kommet hjem efter 18. februar 2020, skal blive hjemme i 14 dage efter hjemkomsten. Formålet er at beskytte de ældre og syge i vores samfund, som er i størst risiko for komplikationer eller dødsfald ved smitte med coronavirus. Beslutningen betyder, at borgere, der har været i et af risikoområderne, ikke kan aflægge besøg på landets plejecentre og heller ikke bør besøge ældre hjemmehjælpsmodtagere i egen bolig.

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at alle øvrige danskere, som har været i et af risikoområderne og er kommet hjem fra og med den 2. marts 2020, bliver hjemme i 2 uger. Favrskov Kommune følger anbefalingen. Det betyder helt konkret, at forældre og børn, som har rejst i de pågældende risikoområder og er kommet hjem fra og med 2. marts 2020 ikke må møde op på skolen / i dagtilbuddet i de følgende 2 uger.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal man som udgangspunkt ikke mistænke, at en person med feber, hoste eller vejrtrækningsproblemer har smitte med ny coronavirus. COVID-19 skal alene mistænkes i to situationer:

1. Hvis personen har feber og hoste eller vejrtrækningsproblemer OG samtidig har været i et område med udbredt smittespredning.

2. Hvis medarbejderen har feber og hoste eller vejrtrækningsproblemer OG har været i kontakt med personer, som bærer smitten eller er under mistanke for det.

Yderligere fakta, råd og vejledning om coronavirus kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her – herunder også angivelse af aktuelle risikoområder.

Dato:28. februar 2020

Senest opdateret:

06. marts 2020

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Indbrud på Tåsingevej

Indbrud på Tåsingevej

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Få faglig hjælp til at komme igennem allergisæsonen

Få faglig hjælp til at komme igennem allergisæsonen

Hadsten og Hinnerup Apotek via cmail2.com ... læs mere
ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

Flere plejeboliger, hjemmepleje og årskort til kollektiv trafik er nogle af de emner, Ældre Sagen Favrskov peger på ... læs mere
Ny chef for Børn og Familie

Ny chef for Børn og Familie

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Gå til din rigtige slagter

Gå til din rigtige slagter

Knud Slagter har det store udvalg ... læs mere
Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Turen gik fra Voldum Rudvej i Voldum til Viby ... læs mere
Ses vi til Landsindsamlingen

Ses vi til Landsindsamlingen

Vi glæder os til at se dig ... læs mere
Loading...