Den udsendte markedsmand: Kurt Villy Svendsen
JULESNE OG MARKED
Juletid er også markedstid, og før Coronaen holdt sit indtog i landet, besøgte jeg altid Kolind Julemarked første weekend i december. Her vrimlede det med nisser i alle afskygninger, og der blev serveret klejner og æbleskiver til kaffen. Juleøl handlede man også med, og markedet var altid ramt af det smukkeste snevejr.
Man kunne tilmed være så heldig at støde på politikere af enhver partifarve, som med slesk tale og bolcher ville købe din stemme til kommende valg. Faktisk kunne man ikke undgå dem, for den slags har det med at mænge sig.
Endvidere smisker de sig ind på børnene med balloner. En munter soldat fra Socialakrobaterne trak mig til side og råbte: ”Ja – værs´go, snup du bare et bolche”, så jeg gik nærmere og betragtede udvalget.
-Hvis det ikke går for hårdt ud over partikassen, vil jeg faktisk hellere have en kuglepen, svarede jeg, og det havde kammeraten ikke noget imod. Da hans blik ramte min skjortelomme, tillod han sig dog at brumme: -Det ser ellers ud til, at du har nok i forvejen…
-Hov hov, svarede jeg: -Den ene er en hobbykniv, men lad være med at sige det til nogen…
-Nej for pokker, grinede socialisten: -Så bliver du sgu´ anholdt lige på stedet…
Fornuftig snak mellem gamle drenge 1904, Alfred Schmidt
I selvsamme øjeblik var det, at tankevirksomheden blev skærpet, for min gamle ven Uffe fra Hadsten nærmede sig boden. Vi ses ikke så ofte, men alligevel undrede det mig, at der rundt om hans hals hang et stetoskop. I den ene hånd bar Uffe en blodtryksmåler, og under armen sad en synstavle. Desuden stak der mindst fire kuglepenne op af hans jakkelomme bag et par servietter.
-Nå, det var da hyggeligt, Uffedreng, begyndte jeg, men han afbrød mig:
-Hej Kurt Villy – gamle homo. Det er længe siden. Jeg var ved læge i går. Hun siger, jeg lider af kleptomani, og jeg aner sgu´ ikke engang, hvad ordet det betyder… Gi´r du en bajer…?
Medens vi drak bajeren, faldt snakken på Hadstens stolte folkefest, Lilleåmarkedet, men tidligere tiders velbesøgte markeder i stationsbyen kom vi også ind på.
Alfred Schmidt: En hestehandel 1902
En forhenværende gårdejer fra området ved Lerbjerg blev som dreng sat til at gå bagved og genne på en hest, der skulle afleveres til en handelsmand på markedet i Hadsten.
Karlen, der trak hesten, var imidlertid en overfrisk bandit, der mente, at det først og fremmest gjaldt om at få hesten solgt. På vejen mødte de en anden handelsmand, der interesseret betragtede dyret.
-Er den krikke til salg, spurgte han.
-Ja, fanme´ så, råbte karlen, og efter lidt parlamentering frem og tilbage blev der givet håndslag, og så var den hest omsat.
Dette blev ikke modtaget med begejstring af handelsmanden, der allerede havde købt hesten, så de to handelsfolk kom op at slås om retten til dyret.
Sådan kunne der let opstå skærmydsler, når det månedlige marked blev afholdt på pladsen tæt på byens velkendte udskænkningssted – Hadsten Kro – hvor der meget belejligt efter veloverstået handel kunne drikkes lidkøb.
Forleden omtalte jeg den dygtige og meget muntre tegner af jule- og nytårskort – Alfred Schmidt – og det er da også Schmidt, der på hyggelig vis fører os gennem dagens julekalenderafsnit.
Nytårsgrise 1918 – Alfred Schmidt
