|

Klamme møgdyr og magtens 3-deling

Kriser får det bedste og det værste frem i folk

Når vi engang når ud på den anden side af den nuværende coronakrise, vil der være mange ting, vi har lært, mange ting, der er blevet forandret og mange ting, der måske aldrig bliver som før.

”Nedslagspunkterne” er nærmest utallige, og her skal blot nævnes et par stykker.

Først og fremmest møgdyrene!
De dumme svin, der bryder ind på hospitaler og stjæler håndsprit, ansigtsmasker og andre værnemidler. Og de klamme møgdyr, der forsøger at fuppe ældre mennesker ved at udgive sig for sundhedspersonale for at stjæle fra de ældre. Eller dem som udnytter krisen til at berige sig selv ved at forsøge at fuppe folk til at købe værdiløse værnemidler online.
Til alle I møgdyr og klamme, dumme svin:
I fortjener kun vores dybeste foragt! Og den hårdeste straf!

Heldigvis har vi en handlekraftig regering, der forsøger at få Folketinget til at vedtage nogle hårdere strafferammer for netop ”corona-relaterede” forbrydelser.

Og så er vi ved magtens 3-deling…

Når det gælder den lovgivende magt, så er der partier – primært til venstre i Folketinget (inkl. de radikale), der vil have indført ”bagatelgrænser” for disse ”småforbrydelser”…
Det er jo så synd for dem, der ikke kan gøre for det…
Lad os håbe, at et flertal til højre sammen med regeringen får nogle fornuftige og meget hårdere strafferammer vedtaget.

Det vil selvfølgelig give den udøvende magt – politiet – en større ”kæp”, når de fanger møgdyrere og sigter dem efter de nye bestemmelser.

Men så er der den dømmende magt…
Ak ja…
Normalt afholder vores dommere sig ikke fra at udbede sig ”armslængdeprincip” fra folketingspolitikernes side, når der falder domme, som politikerne er utilfredse med.
Men allerede inden førstebehandling af de nye skrappere strafferammer har dommerforeningen lagt ”luft” til forslagene og meddelt, at de ikke kommer til at dømme i overensstemmelse med de love, som måtte blive vedtaget…

Så meget for magtens 3-deling…
Hvem sagde ”armslængdeprincip”?

”SAT PÅ SPIDSEN” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen, som her
spidder hverdagens store og små finurligheder, nyheder og tildragelser.
Både lokalt og nationalt. Og altid helt respektløst…
Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Kære alle...

Kære alle…

Fra Hadsten Håndbold ... læs mere
Sandheden om lavdosis CT-scanning i Silkeborg

Sandheden om lavdosis CT-scanning i Silkeborg

Af Christian Møller – Nielsen, Landsbækvej 90A, Hammel Regionsrådsmedlem(V), fhv. lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Midt ... læs mere
FAVRSKOV KAN HENTE 178 MLLIONER KRONER

FAVRSKOV KAN HENTE 178 MLLIONER KRONER

Af Ken Richter, Hejrevej 12, 8382 Hinnerup ... læs mere
Nyt fra Hadsten Skakklub

Nyt fra Hadsten Skakklub

af Sten Bo Andersen, formand ... læs mere
Er fagbevægelsen da blevet helt gakke-lak?

Er fagbevægelsen da blevet helt gakke-lak?

Nu har heksejagten også indfundet sig i den samlede fagbevægelse… ... læs mere
DA KVALITET VAR EN SELVFØLGE...

DA KVALITET VAR EN SELVFØLGE…

Kurt Villy kom kortvarigt i knibe, men endte alligevel med ikke at klokke i det ... læs mere
Drenge knuste ruder på skole

Drenge knuste ruder på skole

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Snerydning og saltning

Snerydning og saltning

Kommunen salter og rydder sne på de offentlige veje, stier og pladser, når det er vinter i perioden fra 15. oktober til 20. april ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Loading...