PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

b3ca1c54-122e-441a-92a9-d2be69dd5392
Når Store Bededag vender tilbage – og lønnen tager på pilgrimsrejse
484985547_18044892653588317_2194602827832794688_n
Inklusion er ikke nødvendigvis inklusion i almenklassen. Det er inklusion i folkeskolen, der er målet
307426393_5584162284963620_3915758067813336543_n
Fødevarechecken blev en omvendt Robin Hood
Byråd
Fælles fodslag i byrådet i Favrskov
Billede Maria
Hvorfor er det en god idé at fjerne momsen på frugt og grønt? 
DSC09039
UGENS NATURBILLEDER nr. 160
Favrskov i ubalance
FAVRSKOV I UBALANCE!
billede byrådssalen
Sundhed, kultur og stærkt erhvervsliv hænger sammen – også i Favrskov
Dennis Å og Maria Ø
Vil vi betale for at beskytte vores grundvand nu, eller vil vi betale en langt højere pris på sigt? 
politilogo
112
22-årig mand dræbt i færdselsulykke

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Når vin smager af sted – tre fortællinger om vin

Af Eva Dixen, Hadsten og Ulstrup biblioteker

Vin er aldrig bare vin. Den bærer spor af landskaber, klima, jordbund og mennesker – og nogle gange også af drømme, længsel og store livsvalg. Som optakt til foredraget på Hinnerup Bibliotek den 3. marts, hvor kemiker og danmarksmester i vinblindsmagning Domen Prešern dykker ned i, hvordan geografi påvirker vinens smag, har jeg samlet tre anbefalinger, hvor vin spiller en central rolle.

 

Un vaso de vino, por favor

Fagbog. Den nyeste bog om de spanske vine fra Thomas Rydberg giver et indblik i et vinland i forandring. Spanien er meget mere end Rioja og cava, og bogen tager os læsere med ind i nye vinområder, klimatiske udfordringer og vinmagere, der gentænker traditionerne. Bogen fungerer som opslagsværk over Spaniens vinhistorie med hundredvis af vinhuse og vine, druetyper, klassifikationer og et blik på de nyeste vintrends. Bogen er oplagt til dig, der vil forstå, hvordan geografi, temperatur og terroir konkret former vinens smag – præcis det tema, Domen Prešern tager op i sit streamingforedrag.

Det nye Spanien. Af Thomas Rydberg

Drømme gror i en vinmark

Roman. Sæt dig til rette – måske med et velskænket glas –  og nyd denne søde og lette roman med store følelser på spil. En skånsk vingård er rammen, hvor vores fire hovedpersoners veje krydses. De har alle deres problemer i livet at komme igennem, og historien fortælles på skift gennem alles øjne. Der er tematikker om alt fra vindyrkning til sorg, identitet, kærlighed og meget mere. Jeg nød romanen meget, da man som læser får bekræftelse i, at der altid er en vej videre, når verden virker utilnærmelig og svær.  At vin også handler om mennesker – og om de drømme, der kan gro i en vinmark.

Vingården for vilde drømme. Af Caroline Säfstrand

Adelig kærlighedsvin

Dokumentarfilm. Tre danske iværksættere satser alt på at skabe en kvalitetskirsebærvin på Frederiksdal Gods på Lolland. Den intense, mørke vin høster ros og finder vej til begejstrede vinelskere verden over – fra Frankrigs vinmiljøer til eksklusive saloner i Shanghai, hvor vinen markedsføres som en adelig ”kærlighedsvin”. Filmen skildrer både passionen, ambitionerne og de hårde vilkår i et utraditionelt nordisk vineventyr, hvor sted, klima og råvarer spiller en afgørende rolle. Samtidig trækker tunge økonomiske skyer sammen over projektet derhjemme på Lolland – og minder os om, at vin ikke kun smager af jord og geografi, men også af risiko, håb og drømme.

Kirsebæreventyret (Filmstriben). Danish Documentary, 2018.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

DSC09039
UGENS NATURBILLEDER nr. 160
Skarpskytten
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekertne
image001
Thorsøs nye naturmødested kommer til at hedde ”Bakkerne”
Kor
Pressemeddelelse: Sangen lever (fortsat)