For blot et par måneder siden, stod Hadsten Sangforenings mandskor i en usikker situation vedrørende dirigent.
December måneds koncerter blev ved fælles hjælp vel overstået, men problemet vedrørende en fast dirigent i det nye år var fortsat uafklaret.
Det er det ikke mere
Omtalen i pressen om korets situation medførte nogle henvendelser, heraf en som vi var særligt glade for.
Midt i januar 2026 begyndte Philip Hoe som ny dirigent for koret.
Philip er 36 år gammel og har arbejdet med musik og kor i mange år.
Samarbejdet i koret er gået rigtig godt, og de ”voksne” sangere er allerede begejstret for den lidt mere moderne tilgang til korsang, som Philip leverer.
Blikket er nu rettet mod den planlagte forårskoncert, der afholdes den 27. april i sangerhuset.
I øjeblikket er der 27 aktive sangere i koret, men med den nye korleder og hans måde at gøre tingene på, er det håbet at tiltrække flere sangere i fremtiden.
Finn N. Hansen, formand, Hadsten Sangforening