Jeg er meget glad for, at Kultur- og Fritidsudvalget stod samlet bag beslutningen om at støtte Favrskov Korfestival 2026. Det er et flot projekt, der samler mennesker på tværs af alder, lokalsamfund og kor traditioner præcis det, der gør vores kommune levende og kulturelt stærk. 
Som kulturordfører glæder det mig at se, hvordan lokale kræfter løfter kulturen og skaber oplevelser, der binder os sammen.
Men jeg havde håbet på, at flere foreninger, ildsjæle og arrangører havde søgt midler fra kulturinitiativpuljen. Vi har en god mulighed for at støtte nye idéer og skabe udvikling, men det kræver, at flere kender til ordningen.
Derfor skal vi i det kommende år arbejde for bedre kendskab og synlighed af puljen. Måske endda nytænke den i samarbejde med kulturlivet, så endnu flere føler sig inviteret ind.
Favrskov rummer masser af kreative kræfter. Lad os bruge kulturinitiativerne til at få dem ud i lyset til glæde for os alle.
Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.



























