AI-genereret illustration
Rekordmange landsbyer har søgt om Region Midtjyllands Landsbypris. Hele 14 landsbyer har i år sendt en ansøgning. Det vidner om et stort engagement og en imponerende indsats for lokal udvikling i regionen. Nu er fem finalister udvalgt til at kæmpe om den eftertragtede pris.
Ill.: 5 landsbyer er nu udvalgt til at kæmpe om Region Midtjyllands Landsbypris og de 150.000 kroner, der følger med. Grafik: Region Midtjylland
Nytænkning, fællesskab og bæredygtig udvikling. Det er nøgleordene for de fem finalister, der nu er udvalgt til at konkurrere om Region Midtjyllands Landsbypris 2025: Gludsted, Røgen, Kloster, Gjerrild og Gl. Rye har hver især vist, hvordan mindre samfund kan skabe positive forandringer og styrke lokalområdet.
-Vi har oplevet en stærk interesse i år. Ansøgerne har vist et særdeles højt niveau og stor kvalitet, så der har været tæt løb mellem deltagerne. Årets finalister viser en imponerende mangfoldighed i deres tilgange til landsbyudvikling. Det er tydeligt, at vores landsbyer er i front, når det gælder om at skabe levedygtige lokalsamfund, siger formand for Udvalget for Regional Udvikling, Bent B. Graversen (V).
Ansøgende landsbyer:
-
Silkeborg Kommune: Gjern
-
Ikast-Brande Kommune: Gludsted
-
Favrskov Kommune: Røgen
-
Favrskov Kommune: Voldum
-
Ringkøbing-Skjern Kommune: Kloster
-
Lemvig Kommune: Ramme-Lomborg
-
Viborg Kommune: Løgstrup
-
Syddjurs Kommune: Balle
-
Norddjurs Kommune: Gjerrild