|

LIVET ER IKKE, SOM MAN HAR DET…

14. december, og der er rav i gaden. Gammelnisser tottes ved Centralhotellet, og to landbetjente kommer i klemme. En børstenbinder er en værre børste, og i dag bindes vi endnu en julehistorie på ærmet

En barsk historie, fortalt af Kurt Villy Svendsen

LIVET ER IKKE SOM MAN HAR DET,

MEN SOM MAN TA´R DET

Dagens smukke billede viser Sct. Pauls i al sin vinterpragt. Det var dengang, det stadig var gamle dage, og hvor det altid sneede til jul.

Ja, de gode, gamle dage – dengang min onkel Valdemar var fodermester i Lerbjerg og ofte havde sin gang på Centralhotellet. Onkel var ungkarl til sin død, men en gang i 50´erne var han tæt på en forelskelse. Desværre kom en velvoksen børstenbindersvend ham på tværs.

Det fortælles, at begge d´herrers hjerter slog for samme ungmø; en fager assistent på Hadsten Posthus, men om end hun ikke ville vide af nogen af dem, røg børstenbinderen og onkel i totterne på hinanden ud for Centralhotellet en mild lillejuleaftensdag, hvor sneen ellers beroligende lagde sig over Søndergade, så tyst og hvidt og blødt.

Livet er netop ikke, som man har det, men som man ta´r det, så Onkel Valde fik straks en blodig næse og et flækket øjenbryn, men kvitterede med at give børstenbinderen to blå øjne og et hul i tindingen.

I samme nu fik onkel slået fire tænder ud, men nikkede i det samme sin modpart en skalle, hvilket kostede et brækket kindben.

Samtidig rev Valde højre øre af børstenbinderen, som straks byttede med et spark i skridtet, hvilket i øvrigt kostede ham selv en forstuvet fod og fik min onkel til at snappe efter vejret.

Alligevel gjorde det ham så hidsig, at han tildelte den nu haltende et spark i bagdelen, der sendte svenden flyvende hen ad Søndergade. Han rejste sig dog forbavsende hurtigt og slyngede en kampesten i ansigtet på modstanderen, som brækkede næsen, der nok så smukt tog plads ud for venstre øre.

Det er ikke til at vide, hvordan bataljen var endt, hvis ikke landbetjentene fra henholdsvis Hadsten- og Hinnerup-siden begge kom ilende, hidkaldt af tumulten.

Lovhåndhæverne befalede de stridende parter at indstille kampen, da de i modsat fald ville blive arresteret og hensat i kachotten i Randers. Da forenede de to kamphaner kræfterne mod betjentene, som hver tildeltes en nisseskalle og derefter blev gennembanket med deres egne stave, hvorpå de to slagsbrødre undløb ad Vestergade og forsvandt i Faurskov. Karlene kom dog senere til at stå til regnskab, for ordensmagten havde et trumfkort: Man var i besiddelse af det afrevne øre!

Ja, overskriftens ord er sandelig tankevækkende, og de fik mig netop til at mindes min onkel Valdemar, som blev født på den jyske hede i 1919 – samme år, som Sct. Pauls Kirke blev indviet.

Det faldt så mærkeligt ud, at Danmarks Radio mange år efter sendte et reportagehold bestående af en mand og en kvinde ud for at lave en udsendelse om særprægede typer fra de jyske hedearealer, og i den forbindelse havde de hørt om min onkel, som nu var blevet en nøjsom eneboer langt ude på marken ved Balle nogle kilometer fra stationsbyen.

Da de nåede husmandsstedet, fik de at vide af naboen, at den gamle befandt sig hos sin søster inde i Hadsten.

Rask begav radiofolkene sig atter af sted, men da de bankede på døren hos Moster Ane, kunne denne fortælle dem, at onkel var død.

-Det er jeg ked af at høre, svarede radiomanden, som hed Bach. Vi har kørt langt for at lave et interview med ham…

-Nåh ja, svarede moster, medens hun tog et drag på cerutten og pegede sigende bagud med tommeltotten mod et sideværelse:

-Værs´go – han er da ikke kørt hen på Sct. Pauls endnu…

På dagens julekort fra henholdsvis 1908 og 1909 følger én af mine favorittegnere – Carl Røgind (født i Randers) – os med Gammelnissen op i kirketårnet, måske Sct. Pauls.
Endvidere den norske kunstner Andreas Blochs fremstilling af ovennævnte gammelnisseslagsmål.

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Gert Jensen har været til fodboldtræning

Gert Jensen har været til fodboldtræning

Den tidligere formand lægger hårdt ud ... læs mere
FAVRSKOV FIGHTERS ER TILBAGE

FAVRSKOV FIGHTERS ER TILBAGE

Lykkeligaholdet er på banen igen ... læs mere
Hadsten Håndbold

Hadsten Håndbold

E flot 2.halvleg gav point mod oprykningsaspiranterne TMS Ringsted ... læs mere
Jessi og Jeppe på TV i aften

Jessi og Jeppe på TV i aften

Wineboutique . Hadsten viser travløb på TV i aften ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Liva er kommunens første EUX sosu-assistent

Liva er kommunens første EUX sosu-assistent

LIVA fra ULSTRUP får fin hue ... læs mere
Ryan fra Broholm i Lilleåen

Ryan fra Broholm i Lilleåen

Ryan muntrer sig - friskt gjort - se video ... læs mere
Salming og Hadsten Håndbold indgår stor og lang aftale 

Salming og Hadsten Håndbold indgår stor og lang aftale 

Forlængelse af stor aftale med Salming ... læs mere
Musik- og kulturskolerne kom ikke ”på græs”.

Musik- og kulturskolerne kom ikke ”på græs”.

Mens børn- og unge der går til fodbold må komme på græs – må børn- og unge der går i musik- og kulturskoler fortsat bruge deres fritid på online undervisning ... læs mere
Loading...