|

LMO klar med nyt Himmerlandsteam

LMO har nu sat navne på det team af konsulenter og rådgivere, der fremover skal sikre landmænd i Himmerland rådgivning indenfor alle områder af landbruget.

Thomas Abildgaard Rasmussen

 

Når LMO udvider Aars-afdelingen med sit nye Himmerlandsteam, bliver det med fuld styrke. I alt 30 navne på konsulenter og rådgivere står på listen over det nye hold, der fremover bliver de ansigter, kunderne vil møde i Himmerland. Holdet af rådgivere er nøje udvalgt, og det glæder afdelingslederen i Aars, Thomas Abildgaard Rasmussen, at der nu endelig er sat navne på:

”Det er et vigtigt skridt for LMO, da vi oplever at landmændene efterspørger vores tilstedeværelse, og miin forventning er, at vi kommer til at stå endnu stærkere i Himmerland. Det gælder både på den digitale regnskabsproduktion og på den tværfaglige rådgivning”, siger Thomas Abildgaard Rasmussen.

Rådgivning hele vejen rundt

Målet med det nye Himmerlandsteam er, at kunne rådgive landbruget hele vejen rundt om bedriften. Udvidelsen har fået navnet “Full Line Aars” og betyder, at landmændene i Himmerland fremover kan få rådgivning af lokale konsulenter indenfor blandt andet planteavl, kvæg- og svinebrug, økonomi, byggeri,  økologi, miljø og jura for både produktions- og virksomhedslandbrug samt fritids- og deltidslandbrug.

”Det nye team skal være med til at sikre nuværende og kommende kunder den lokalt forankrede, tværfaglige rådgivning i Himmerland. Himmerland har førhen været lidt forsømt, når det angår den tværfaglige rådgivning – og det er netop en af LMO´s største styrker. Det oplever vi en stigende efterspørgsel på, så derfor er det vigtigt at være tilstede med Full Line Rådgivning i Himmerland”, siger lederen af Aars-afdelingen.

Øget kundetilgang

LMO opkøbte afdelingen i Aars i 2012 og flyttede i december 2015 ind i helt nye lokaler i Himmerlandsparken, som ligger centralt i Aars. Siden er antallet af kunder vokset stødt. LMO har de seneste 16 måneder oplevet en kundetilgang i Himmerlandsområdet på ca 15 %, og blandt andet derfor har LMO nu besluttet, at tiden er kommet til at udvide afdelingen yderligere. 

LMO har i dag over 400 ansatte med afdelinger i Søften, Viborg, Horsens, Silkeborg, Aars og på Samsø. Ifølge Thomas Abildgaard Rasmussen er det især den lokale tilknytning, der skaber relationer og muligheder for landmændene:

”Vi vil rigtig gerne ud og besøge kunderne i Himmerland, så vi gør en indsats for at invitere os selv på en kop kaffe, hvor vi kan se bedriften. Vores rådgivere i LMO mestrer tværfagligheden – og det at bruge fraktilanalyser, fremstillingspriser, budgetter, årsrapporter og tværfagligheden som en afsæt til at skabe den målrettede udvikling sammen med landmanden – ude i praksis på landmandens bedrift”, slutter Thomas Abildgaard Rasmussen.

Læs mere på LMO’s hjemmeside www.lmo.dk 

For yderligere kommentarer:

Thomas Abildgaard Rasmussen, Afdelingsleder, LMO Aars, mobil 23672187, E-mail: tar@lmo.dk 

Mette Agerup, Presse- og Kommunikationsansvarlig, LMO, mobil: 20601629, E-mail: mag@lmo.dk

Kort om LMO

LMO rådgiver om regnskab & skat, økonomi, planteavl, kvæg, svin, økologi, miljø, jura, byggeri, ejendomshandel, socialøkonomi, ledelse, IT m.m. Vi står klar til at assistere dig fra LMO-huse i Søften, Horsens, Viborg, Aars, Silkeborg og på Samsø.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Cykelstier og vejgrøfter er ikke skraldespande! ... læs mere
Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Anledningen er HSK`s 100 års jubilæum ... læs mere
Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsorat med 2 år ... læs mere
SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

17% APPASSIMENTO🚨 fra Skjold Burne ... læs mere
Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

MitID erstatter NemID ... læs mere
LÆSERBREV

LÆSERBREV

K: Trin(bræt) til at få bygget ungdomsskolen i Hadsten ... læs mere
Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...