|

Må vi ønske læserne et godt og lykkebringende nytår?

Af Motorredaktør Jørgen Kjær – Hadsten

Ønsket om et lykkebringende nytår var ofte ophængt på penge, som børnene her flytter fra toget.

 

 

Jørgen Kjær

 

Ønsket om ”en glædelig jul og et godt nytår” eller ”ønsket om et godt og lykkebringende nytår” var i mange år fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1970`erne klicheer, der lystigt blev udvekslet mellem danskerne og borgerne i mange andre lande.

I dag er traditionerne med personlige og håndskrevne julekort og ikke mindst nytårskort nærmest helt uddød, når man lige ser bort fra firmahilsnerne. Mails og anden elektronisk kontakt har taget over. Det begrædes af nogle, især når man husker juledagene og nytårsdagene, hvor ens sociale succes nærmest kunne måles på antallet af kort i stakket på sofabordet. Hvor mange mon vi får i år, husker jeg mine forældre spørge i dagene op til jul. Det var dengang, man stadig havde rigtige postbude i de rigtige farver.

Rimelig simpelt dansk Nytårskort sendt 31.12.1917

 

Stakken af julekort var noget større end stakken af nytårskort, men sådan havde det ikke altid været. Tidligere blev nytåret nemlig fejret mere end julen!
-Håndtegnede nytårsønsker har været brugt i Danmark siden sidste halvdel af 1600-tallet. Frem til første halvdel af 1800-tallet var det i mindre grad julen end nytåret, sammenkomster, hilsener og gaver var knyttet til. Verdens første trykte jule- og nytårskort blev udgivet i England i 1843, 3 år efter at man havde opfundet frimærket, hvilket ikke var en tilfældighed, fortæller Det Kongelige Bibliotek.

Det er ikke lykkedes forfatteren at finde særlig mange Nytårskort med dansk hilsen. Dette er afsendt i 1917.

 

 

I Frankrig kunne en traktor også være med til at overbringe nytårsønsket i starten af forrige århundrede.

 

Nytårskort afløses af julekort

I takt med, at julen og dens traditioner vandt frem på bekostning af nytårsfejringen, blev nytårskort efterhånden afløst af julekort. De første jule- og nytårskortkort, der blev solgt i Danmark, var tysk-producerede. Det var i 1870’erne, men i begyndelsen af 1880’erne kom produktionen af danske kort for alvor i gang.  Bedst kan man i øvrigt følge det danske trykte jule- og nytårskorts tidligste historie gennem forlæggeren Julius Strandbergs dagbøger, fortæller Det Kongelige Bibliotek.

Engelsk Nytårskort fra 1907 

 

Endnu et sjældent dansk Nytårskort fra starten af forrige århundrede.

 

Ikke mange danske bilmotiver

Motiverne på julekortene er velkendte medens motiverne på nytårskortene gav lidt mere spillerum, selv om en forlængelse af julekortene med nisser og snemænd var velkendt. Men i ønsket om et lykkebringende nytår kunne lægges mere ind – måske ligefrem underforstået ønsket om at modtageren endeligt fik råd til en bil. For bilen var nemlig sammen med champagneflasker og årets første kalenderblad motivet på en del kort – dog ikke så mange danske.

Traditionen med at sende nytårskort syntes mere udbredt i udlandet, og den ivrige samler kan fint skaffe sig en lille samling af nytårskort med bilmotiver. Og som en lille sidebemærkning kan det tilføjes at jule- og nytårskort med bil- og andre motorrelaterede emner er rykket ind i klassen af automobilia og dermed stigende priser som for emaljeskilte, oliedunke og benzinnostalgi i det hele taget.

 

Ønsket om et lykkebringende Nytår var ofte ophængt på penge, som børnene flytter fra toget 

 

En engel med lys på bilen.

 

Nytårskort har længere tidsmæssig rækkevidde

Navnkundige Emma Gad havde da også en bemærkning om nytårskortene i sin klassiker Takt og Tone fra 1918, hvor hun blandt andet skrev:

Jule- og Nytaarskort bruges i stedse stigende Grad, til største Besvær for Postvæsenet og ikke til synderlig Glæde for dem der udveksler dem. Der lægges mest Vind paa Julekort, hvilket for saa vidt er urimeligt, da gode Ønsker for et helt Aar dog har større Rækkevidde end en Julehilsen.

Og så følger et godt råd:

Hvis man har faaet Julekort fra Venner, hvem man ikke har gjort Gengæld, sender man et Nytaarskort.

 Symboliserer dette ønsket om at modtageren får råd tl en ny bil

 

Sjældent dansk nytårskort sendt 31/12 1907. Bemærk i øvrigt at ”Nytår” på den tid både blev stavet med bolle Å og to A`er.

 

VeteranPosten ønsker godt nytår på tærsklen til sin 15. årgang

 

Med den lille stribe nytårskort vil VeteranPosten, der nu går ind i sin 15. årgang, ønske læserne et rigtig godt og lykkebringende nytår, hvor vi forhåbentlig får mere normale forhold og kontrol med Corona-pandemien, så vi igen kan komme til at nyde vores hobby sammen.

Dette danske Nytårskort er tegnet af den kendte postkorttegner Carl Røgind og viser en vogn med postbude med pengesække. Var det et fromt ønske om velstand til modtageren? Skulle det relateres til nutidens Postnord, kunne titlen måske være: Pengene vælter ud!

 

Årets første kalenderblad var en yndet motiv på Nytårskortene 

 

Billedtekster:

97: Danske Nytårskort sendt 31/12 1909 med ønsket om et godt 1910. Bemærk nisserne er fundet frem igen!

98: En engel med lys på bilen.

99: Rimelig simpelt dansk Nytårskort sendt 31/12 1917.

100: Det er ikke lykkedes forfatteren at finde særlig mange Nytårskort med dansk hilsen. Dette er afsendt i 1917.

En engel med lys på bilen.

102: Sjældent dansk nytårskort sendt 31/12 1907. Bemærk i øvrigt at ”Nytår” på den tid både blev stavet med bolle Å og to A`er.

103: Endnu et sjældent dansk Nytårskort fra starten af forrige århundrede.

104: Ønsket om et lykkebringende nytår var ofte ophængt på penge, som børnene her flytter fra toget.

105: Engelsk Nytårskort fra 1907.

Årets første kalenderblad var en yndet motiv på Nytårskortene.

107: I Frankrig kunne en traktor også være med til at overbringe nytårsønsket i starten af forrige århundrede.

108: En engel med lys på bilen.

109: Årets første kalenderblad var en yndet motiv på Nytårskortene.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Musik- og kulturskolerne kom ikke ”på græs”.

Musik- og kulturskolerne kom ikke ”på græs”.

Mens børn- og unge der går til fodbold må komme på græs – må børn- og unge der går i musik- og kulturskoler fortsat bruge deres fritid på online undervisning ... læs mere
De sexgale radikale

De sexgale radikale

Næsten hver tredje kvinde har været udsat for seksuel chikane hos De Radikale… ... læs mere
Regnskab: Sparekassen Kronjylland markant over forventninger

Regnskab: Sparekassen Kronjylland markant over forventninger

Nye kunder og høj aktivitet på boligmarkedet væsentlige årsager til godt resultat i Danmarks største sparekasse ... læs mere
UD I NATUREN (11)

UD I NATUREN (11)

Velkommen til marts og for mange, deres favorit årstid FORÅR🌱FORÅR🌱FORÅR🌱 ... læs mere
Ny genbrugsplads i Hammel er klar til sommer

Ny genbrugsplads i Hammel er klar til sommer

Til sommer slår Favrskov Forsyning portene op til den nye, moderne genbrugsstation i Hammel, der blandt andet byder på nedgravede containere og udvidet åbningstide ... læs mere
Risiko for rester af ethylenoxid i Mou ØKO Karrysuppe

Risiko for rester af ethylenoxid i Mou ØKO Karrysuppe

Danish Crown Foods A/S tilbagekalder et parti Mou ØKO Karrysuppe, grundet risiko for højt indhold af ethylenoxid i produkterne ... læs mere
Jørgen Tang havde 50 års jubilæum i går

Jørgen Tang havde 50 års jubilæum i går

Flemming Tang har sendt dette billede til PingvinNyt ... læs mere
Test-stationer forlænges til 30. april

Test-stationer forlænges til 30. april

Teststationerne i Hammel, Hadsten og Hinnerup er forlænget frem til 30. april med samme åbningstider som hidtil ... læs mere
Så er der gang i Håndbolden

Så er der gang i Håndbolden

Dejligt at se billederne ... læs mere
Vaccinationssted i Hammel klar til at åbne i morgen onsdag

Vaccinationssted i Hammel klar til at åbne i morgen onsdag

De sidste detaljer er ved at være på plads i Arenaen i Hammel Idrætscenter (HIC), hvor det store vaccinationssted åbner i morgen ... læs mere
Loading...