|

MÅNEDENS KLUMME

Af Sven Erik Ginge, jour. emer.

Så gik april, og heller ikke i denne måned var der nyt om Banedanmarks planer om at forhøje landevejsbroen over Hadsten, et projekt som mange mener dels vil medføre store trafikale gener, dels betyde mistet omsætning i et i forvejen presset handelsliv. Planerne har tidligere medført skarpe protester, hårde ord og nye forslag. Men tilsyneladende er der faldet helt ro om sagen – hvilket nok ikke er gode tegn. Stilheden kunne tyde på, at enten regnes der stadig på nye og dyrere muligheder, eller også går Banedanmark bare i gang som planlagt. Det kunne være rart at vide hvor sagen står, men det kniber med informationen for tiden.

Her sidst i april tog man første spadestik til Hadstens nye brandstation. Den gamle, slidte og umoderne på Vesselbjergvej i midtbyen erstattes af en ny ved Skanderborgvej i sydbyen. Der er både plusser og minusser ved flytningen. Hvis uheldet er ude, og noget brænder, så vil brandfolkenes køretid være lidt længere til både nordbyen og hele det østlige opland. Men det opvejes måske af det faktum, at nogle af de frivillige brandmænd kan nå hurtigere frem til stationen og brandbilerne, da de arbejder i samme område hvor den nye brandstation ligger.

Køretid er også vigtig når det gælder ambulancer, og her kniber det virkelig for Hadsten. Ved ”hastegrad A” (livstruende og mulig livstruende hos patienten), er regionens mål, at 75 procent af udrykningerne skal være fremme inden for maksimalt ti minutter. I hele Favrskov Kommune når vi dog kun op på godt 68 procent. I både Hinnerup og Hammel har man Falck-stationer, så her er tiden i gennemsnit målt til fine 6,08 og 6,31 minutter. Men der er jo en del køretid til Hadsten, og det bringer gennemsnittet slemt op. Til Hadsten er udrykningstiden i gennemsnit på hele 10,21 minutter, så set i dén sammenhæng er Hadsten jo et udkantsområde. Men det hjælper nok ikke at skifte ”leverandør” fra Falck til noget andet. Det prøvede man jo i Syddanmark uden stort held.

Her i april har vores kommune derimod skiftet samarbejdspartner når det gælder vedligeholdelse af fortove, grønne områder og lignende. Et firma i Søften har overtaget opgaverne efter Hededanmark, formentlig fordi kommunen kan spare penge. Så der er nok ikke udsigt til bedre fortove og flere nyklippede plæner, bare fordi der står et nyt navn på ryggen af medarbejderne.

Joh, der har været nok at spekulere over helt lokalt her i april. Men tænk også lige i den kommende måned på disse mærkedage uden for kommunegrænsen:

• 1. maj er det 50 år siden at Legoland i Billund åbner.
• 5. maj er det 200 år siden den tyske filosof Karl Marx fødes i Trier ved Moselfloden. Han grundlagde det han selv kaldte for ”den videnskabelige socialisme”.
• 11. maj er det 160 år siden at Minnesota optages som stat nummer 32 i USA.
• 15. maj er det 70 år siden at den nyoprettede stat Israel angribes af egyptiske fly, og invaderes af tropper fra Libanon og Jordan.
• 22. maj er det 40 år siden at 36 fangere blev undsat af helikoptere efter to døgn på en isflage ved Uummannaq i Grønland. Deres 300 slædehunde måtte efterlades.
• 23. maj er det 30 år siden at instruktøren Bille August vinder både De gyldne Palmer og en Oscar for filmen ”Pelle Erobreren”.
• 26. maj er det 220 år siden at England indfører indkomstskat for indtægter over 200 pund.

Til alle Pingvinnyts læsere: ha’ en rigtig god maj.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Cykelstier og vejgrøfter er ikke skraldespande! ... læs mere
Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Anledningen er HSK`s 100 års jubilæum ... læs mere
Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsorat med 2 år ... læs mere
SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

17% APPASSIMENTO🚨 fra Skjold Burne ... læs mere
Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

MitID erstatter NemID ... læs mere
LÆSERBREV

LÆSERBREV

K: Trin(bræt) til at få bygget ungdomsskolen i Hadsten ... læs mere
Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...