|

Månedens klumme

Af Sven Erik Ginge jour. emer.

Så gik juli, og som forventet blev Hadsten ikke overrendt af turister. Det var en skam, for de kunne opleve midtbyen langt renere end tidligere. Kommunen har ansat et nyt firma til vedligeholdelse af gader og grønne arealer, og det gør de godt. Nu kan man ligefrem opleve, at der klippes hække, tømmes skraldespande og luges mellem fliserne. Men tiden har jo heller ikke skullet bruges på plæneklipning efter ugers tørke.

På de fleste arbejdspladser er alle nu på plads igen efter sommerferien. Det gælder også de firmaer, som bygger ny brandstation ved Skanderborgvej. Det skrider fremad. Sideløbende med den nye bygning begynder snakken om, hvad der skal ske med den gamle brandstation på Vesselbjergvej. Den har det ikke for godt, og skal formentlig nedrives. Måske ender det på samme måde med villaen ved siden af, som også er kommunal, og som bl.a. har rummet musikskolens administration.

En del politikere vil nok mene, at arealet, hvis det blev ryddet, kunne rumme en del nye boliger, især hvis man også byggede i højden. Erfaringerne er dog ikke de bedste med at sælge en grund, hvor køberen også skal stille med et byggeprojekt. Det gik jo slet ikke da man forsøgte sig med realskolegrunden.

Måske er der nogle fremsynede mennesker, som kunne se andre løsninger end lige mursten. Hvad om man fjernede villa og brandstation, og derefter ”lukkede op” til byskoven med et pænt anlæg og nogle stier. Det er alle tiders chance for endelig at få byskoven til at hænge sammen med byen.

Og nu vi er i samme kvarter: den første kommunale million er bevilget til udvidelse af det gamle rådhus. Endelig bliver de grimme pavilloner fjernet, og erstattet af nybyggeri i en langt pænere udgave. En række kommunale kontorer skal nu samles, hidtil har de været fordelt rundt om i byen. Og ifølge de seneste planer skal nærpolitiet også have lokaler i det nye, altså en flytning fra gadeplan i centret ved Østergade. Den lille nærpolitistation bliver dermed ikke helt så synlig og tilgængelig. Til gengæld ser kommunens ansatte ud til at få nemt til en slags vagttjeneste, når de har besøg at utilfredse borgere. Hvilket sker.

 

Joh, der har været nok at spekulere over helt lokalt her i juli. Men tænk også lige i den kommende måned på disse mærkedage uden for kommunegrænsen:

 

  • 1. august er det 520 år siden at opdagelsesrejsende Christoffer Columbus rammer det amerikanske fastland ved Venezuela. Han kalder stedet for Santa Isla da han tror det er en ø.
  • 4. august er det 100 år siden at tyskernes sidste store offensiv under 1. verdenskrig bryder sammen under det andet slag ved Marne i Frankrig.
  • 10. august er det 390 år siden det svenske orlogsfartøj Vasa synker på jomfrurejsen. Skibet sejlede 1300 meter på 20 minutter, hvorefter det kæntrede. Vraget blev først hævet i 1968.
  • 16. august er det 60 år siden der i Michigan, USA, fødes en pige som får navnet Madonna Louise Veronica Ciccone. Hun bliver senere verdenskendt som sangerinden Madonna.
  • 21. august er det 130 år siden at amerikaneren William Seward Burrough får patent på verdens første regnemaskine.
  • 24. august er det 50 år siden Frankrig detonerer en atombombe i Stillehavet, og dermed bliver verdens femte atommagt. 

 

Til alle Pingvinnyts læsere: ha’ en rigtig god august.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Hundefoder med for højt indhold af D-vitamin

Hundefoder med for højt indhold af D-vitamin

Mars Petcare tilbagekalder et parti Pedigree produkter. Der er risiko for et for højt indhold af D-vitamin i produkterne ... læs mere
Mulighed for at blive testet 4 steder i Favrskov

Mulighed for at blive testet 4 steder i Favrskov

Teststationerne i Hammel og Hadsten 7.-12. januar var en meget stor succes. Her mødte mere end 4000 borgere op for at blive testet ... læs mere
Disse dyr er danskerne mest bange for

Disse dyr er danskerne mest bange for

Danskerne frygter mest rotter, hvepse og edderkopper, viser undersøgelse. Men også andre overraskende dyr anses som farlige. Se, hvilke dyr danskerne er mest bange for at møde i og omkring deres bolig ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 500.

Ugens naturbilleder nr. 500.

I dag skal der lyde femhundrede gange tak for du fortsat kigger med😊Du kommer med til Pøt Mølle på en kold og frostklar dag og så er der jo kommet sne🌨 ... læs mere
Årligt udbud af grunde skudt i gang

Årligt udbud af grunde skudt i gang

De næste 14 dage afholder Favrskov Kommune årligt udbud af alle kommunens byggegrunde ... læs mere
HVEM DU HANDLER MED i WINEBOUBUTIQE

HVEM DU HANDLER MED i WINEBOUBUTIQE

Branchen er til tider lidt uigennemsigtig, med alt for mange før priser og usædvanlige tilbud. Vi bestræber os dagligt på at være gode købmænd og at opsøge gode priser hos vores samarbejdspartnere ... læs mere
Må vi ønske læserne et godt og lykkebringende nytår?

Må vi ønske læserne et godt og lykkebringende nytår?

Af Motorredaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Indbrud i Hadsten

Indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...