tirsdag d. 19. januar 2021
|

Madlavning skader indeklimaet

BOLIUS fortæller

Indeklima. Bedre Hjem 7/2016. mados. partikelforurening. stearinlys. brændeovn. køkken. madlavning. Gryde. damp. Ovn. Mor. datter. Pige kvinde

Madlavning skader indeklimaet

Når du steger et stykke bacon på panden, stiger mængden af partikler selv en halv time efter, du er færdig. Partiklerne fra madlavningen bliver også spredt til fx børneværelset. Få gode råd til at undgå partiklerne her.

 
 

Der er intet som duften af stegt bacon. 

Men når du steger bacon, bøffer eller noget helt tredje på panden i køkkenet, bliver en masse partikler spredt. Faktisk spreder partiklerne sig til hele huset – også til soveværelset eller børneværelset, hvor husstandens yngste måske er i gang med at lege. 

Partikelforurening i hjemmet

En fjerdedel af den samlede partikelforurening i en bolig kommer fra udendørs luftforurening. Tre fjerdedele stammer fra beboerne selv i en ikke-ryger-bolig, viser en undersøgelse af københavnske boliger. 

I de boliger, hvor der tændes stearinlys, er det klart den største kilde til partikelforening af luften. Stearinlysene står for halvdelen af den samlede partikelforurening. 

Herefter kommer partikler fra madlavningen, som står for lidt under 30 procent af den samlede partikelforurening. Særligt stegning, bagning og brødristning afgiver partikler. 

Kilde: Indeklima og sundhed i boliger, CISBO, 2016. 

SE MEREadd

Målinger fra tre nybyggede huse i projektet Sunde Boliger, som Realdania har opført i Holstebro, viser, at selvom emhætten er tændt under madlavningen, så bliver mængden af ultrafine partikler ved med at stige i soveværelset en halv time efter, at panden blev tændt i køkkenet i et hus bygget efter dagens standard. 

– Vi har fokus på partikler fra madlavningen, da vi ved, at de påvirker vores krop i en eller anden grad, selvom vi endnu ikke ved, hvor farlige de er, forklarer koncernkompetencechef i den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE, Steffen E. Maagaard, der har været projektleder på Sunde Boliger. 

Den allerstørste spredning af partikler sker, når madlavningen foregår i et åbent køkkenalrum, hvor komfuret og den frithængende emhætte er placeret midt i rummet på en køkkenø. 

Ultrafine partikler spreder sig

Når vi laver mad, bliver der afgivet damp til luften, når vandet koger, og ultrafine partikler bliver spredt til indeklimaet, når vi steger mad på panden. 

– Vi vidste godt, at der ville komme en masse partikler lige rundt om komfuret, når man laver mad på sit komfur. Men ud fra vores målinger kan vi også se, at antallet af partikler i stuen og soveværelset bliver ved med at stige og stige og stige – også efter, man er færdig med at lave mad, siger Steffen E. Maagaard. 

– Jeg er overrasket over, hvor langt ud de her partikler spreder sig og dermed også belaster eksempelvis de børn, der sidder inde på værelset og leger. Og det er ikke bare små mængder – der er tale om titusindvis af ultrafine partikler.

LÆS OGSÅ: Nyt forsøg skal gøre vores boliger sundere

Køkkenøen er dårlig for indeklimaet

Mængden af partikler, der spreder sig fra madlavningen til resten af huset, afhænger af en række forhold, blandt andet om man har et stort, åbent køkkenalrum eller et lille køkken, hvor døren kan lukkes til resten af huset. 

 

Har man et moderne køkkenalrum, betyder det også noget, om komfuret er placeret langs en væg eller på en ø i midten af rummet. 

 

I standardhuset, hvor der er et stort åbent køkkenalrum med en kogeø placeret under en frithængende emhætte i midten af køkkenet, er spredningen af partikler til resten af huset størst. 

 

– Sådan ser rigtig mange køkkener ud i dagens Danmark. Vi kunne tydeligt se på målingerne, at emhætten havde rigtig svært ved at begrænse partikelspredningen. Der er frit hele vejen rundt, så partiklerne bliver spredt meget nemt. Det var stort set kun vanddampen, som blev suget ud af emhætten, men partiklerne, der opstår, når man steger bacon eller bøffer, de undslap, forklarer Steffen E. Maagaard. 

LÆS OGSÅ: Så let er det at få sund luft på børneværelset

Der er ifølge målingerne to ting, der kan mindske spredningen af partikler fra madlavningen til resten af huset. 

  1. I YES-techhuset er komfuret i et hjørne ude langs væggen, og der er en specialudviklet emhætte, der danner et lufttæppe. Det betyder også, at der kommer langt færre partikler for den, der står og steger bøffer – og færre partikler bliver spredt til resten af huset. 
  2. I NO tech-huset er det store køkkenalrum fravalgt. Når døren til køkkenet lukkes, sikrer det, at ret få partikler spreder sig til eksempelvis børneværelset, hvor de små leger. 

Sunde Boliger

Realdania har bygget tre nye huse i Holstebro for at teste veje til at få at sundere indeklima med forskellige byggematerialer, planløsninger og teknologi. 

For mange børnefamilier er det ikke optimalt at lave mad i et traditionelt køkken med lukket dør, så de voksne ikke kan følge med i børnenes leg under madlavningen. 

Men du ødelægger ikke nødvendigvis børnenes indeklima ved at åbne døren – så længe køkkenet er forholdsvis afskærmet, forklarer Jørgen Søndermark, der er Realdania By & Bygs projektleder på Sunde Boliger.  

– Vi troede, at det var vigtigt at lukke døren ud til køkkenet. Men målingerne viser, at en tændt emhætte faktisk har så god en effekt i det afskærmede køkken, at der er langt færre partikler, der spreder sig til resten af huset, selvom døren er åben, i modsætning til det helt åbne køkkenalrum. Det vigtige er, at åbningen snævres godt ind, siger Jørgen Søndermark og uddyber, at indsnævringen giver ekstra fart på luften, der suges ud til emhætten, og det giver partiklerne tilpas meget ’modvind’, så de bliver i køkkenet.

Ren luft under madlavningen

En planløsning er ikke sådan lige til at ændre med et snuptag, men den nye viden om partiklernes spredning i forbindelse med madlavning understreger, at det er vigtigt, at du er opmærksom på indeklimaet. Og du kan godt sikre en renere luft uden at nedlægge dit nye køkkenalrum med en kogeø i midten. 

Videncentret Bolius’ fagekspert i indeklima, Tue Patursson, har her fem gode råd, der kan give renere luft i forbindelse med madlavning. 

  1. Tænd emhætten 5 minutter før du går i gang med at koge eller stege. Så vil der blive skabt et lille undertryk, som gør, at suget virker bedre, når damp og partikler bliver sluppet løs under madlavningen. 

LÆS OGSÅ: Skal emhætten være tændt efter madlavning?

  1. Har du et stort køkkenalrum, vil det begrænse spredningen af partikler, hvis du lukker døre ind til øvrige rum under madlavningen.
  2. Brug låg så ofte som muligt. Det giver færre partikler og damp, og du sparer samtidig på energien.
  3. En gasgrill udendørs kan være lige så effektiv som en stegepande på komfuret. Det holder partiklerne og lugt ude, og kan måske ligefrem give lidt stemning og minder om lune sommeraftner.
  4. Luft ud med gennemtræk i 5-10 minutter efter madlavning.

Steffen E. Maagaard fra MOE peger desuden på, at emhætten har en rigtig stor betydning. Der findes nemlig mange forskellige typer af emhætter på markedet – frithængende, skabsintegreret, bordintegreret, emhætter der suger fra væggen osv., og der er stor forskel på, hvor effektive de er. 

Derfor kan det også være en løsning at flytte komfuret til et hjørne og købe en ny og effektiv emhætte, der skal placeres lige over kogepladen. 

LÆS OGSÅ: Test: Her er de bedste emhætter

Få et godt indeklima i køkkenet

Klik rundt på nedenstående illustration for at få gode tips til et gode indeklima i køkkenet. Du kan trække i billedet, så du ser andre dele af køkkenet. 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Pressemeddelelse - Først fra 2023 skal østjyder sortere i 10 fraktioner

Pressemeddelelse – Først fra 2023 skal østjyder sortere i 10 fraktioner

Gennem et godt samarbejde har fire østjyske affaldsselskaber nu en fælles køreplan, som skal gøre over en halv million kunder klar til at sortere i 10 fraktioner fra 2023 ... læs mere
Nybolig kigger i krystalkuglen for 2021

Nybolig kigger i krystalkuglen for 2021

Dagligstuen er blevet et hjemmekontor | Livet som pensionist stiller nye krav til din bolig ... læs mere
Vintervedligehold

Vintervedligehold

Vi hjælper både ERHVRV og PRIVATE når vinteren er over os - fortæller entrepenør Ole Sørensen fra Holkjærgård ... læs mere
Vi leger fortsat

Vi leger fortsat

Fortæller Hadsten Håndbold ... læs mere
Venstre ligner mere og mere en lilleput i Folketinget!

Venstre ligner mere og mere en lilleput i Folketinget!

Meningsmålingerne sender partiet i én retning: Nedad? ... læs mere
Bil udsat for hærværk i Laurbjerg

Bil udsat for hærværk i Laurbjerg

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
KvægNYT:

KvægNYT:

Webinar om arbejdssikkerhed, Lov om Dyrevelfærd, vitamin- og mineraltildeling ved non-GM ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Børnebøgernes digitale verden ... læs mere
Ny dag, men også nyt ord fra Hadsten Håndbold

Ny dag, men også nyt ord fra Hadsten Håndbold

Bogstav-skattejagten kører igen i dag rundt om vestjyskBANK Arena - Hadsten ... læs mere
UD I NATUREN (1)

UD I NATUREN (1)

Endelig fik vi en dag med RIGTIG VINTERVEJR. Det var piv koldt og piv smukt ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Loading...