|

Manden der kom ind fra kulden…

Martin Lidegaard skal redde de radikale fra at ryge ud af Folketinget!

Først blev han frataget sine poster i den radikale folketingsgruppe af den nu detroniserede Morten Østergaard på grund af påstået illoyalitet over for formandens konfrontatoriske politiske linje.
Så stillede han op – og tabte – formandsvalget til Sofie Carsten Nielsen, hvorefter han tog sig en tænkepause, hvor han overvejede sin fremtid hos de radikale. Den nye radikale leder ville nemlig fortsætte sin forgængers ”kamikaze”-kurs.

Balladen i den radikale ”menighed” på borgen medførte også, at både Ida Auken og Jens Rohde, tog deres gode tøj og smækkede med døren efter sig, alt imens meningsmålingerne fortsatte med at raslede nedad for det normalt så midtersøgende parti.

Ved valget i 2019 opnåede de radikale 8,6 pct. af stemmerne, hvilket medførte, at 16 radikale folketingsmedlemmer kunne sætte sig tilrette i folketingssalen.
Så kom skandalen om hånden på låret for 10 år siden (som skulle vise sig at være langt mere end en enkelt ”vildfaren” hånd…) og misseren kunne omgående aflæses i elendige meningsmålinger.

Den for de radikale nedslående tendens er fortsat måling efter måling, men har aldrig været mere udtalt end forleden dag i YouGov-målingen, hvor sølle 3,5 pct. af vælgerbefolkningen stadig slutter op om partiet. Det ville i givet fald medføre en veritabel mandatmæssig massakre og betyde, at folketingsgruppen ville blive reduceret til kun 6 medlemmer. Et tab på ikke færre end 10 mandater ud af de nuværende 16…

Radikal Ungdom har set ”skriften på væggen” og i et åbent brev til gruppen opfordret Sofie Carsten Nielsen og resten af den radikale folketingsgruppe til at opføre sig som voksne!
I brevet, som også blev publiceret i Jyllands-Posten, giver de unge radikale udtryk for, at det er på høje tid, at moderpartiet og ikke mindst folketingsgruppen kommer tilbage til den midtsøgende politik for at forsøge at genetablere partiets indflydelse og på langt sigt igen blive ”kongemagerpartiet, som engang (langt ude…) i fremtiden igen kan indgå i et regeringssamarbejde til både venstre og højre side i Folketinget.
Den nuværende linje i partiet har nemlig afskåret dem fra al indflydelse…

De radikales ”fortrædeligheder” og ”kravlen op i træerne” (man mindes et andet lille parti, der pustede sig op og faldt ned…) har nu medført, at Sofie Carsten Nielsen har gjort knæfald for sin modstander til formandsvalget, den midtsøgende Martin Lidegaard, og nu set sig nødsaget til at gøre ham til næstformand for at kunne beholde ham i partiet.

Mon det stopper med en næstformandspost for manden, der kom ind fra kulden?

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og som oftest både respektløst og unuanceret sætter fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget.
Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



.Hvorslev – Ulstrup.

.Hvorslev – Ulstrup.

Af formand for Dansk Folkeparti Mercedes Czank ... læs mere
Indbrud på Tåsingevej

Indbrud på Tåsingevej

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Få faglig hjælp til at komme igennem allergisæsonen

Få faglig hjælp til at komme igennem allergisæsonen

Hadsten og Hinnerup Apotek via cmail2.com ... læs mere
ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

Flere plejeboliger, hjemmepleje og årskort til kollektiv trafik er nogle af de emner, Ældre Sagen Favrskov peger på ... læs mere
Ny chef for Børn og Familie

Ny chef for Børn og Familie

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Gå til din rigtige slagter

Gå til din rigtige slagter

Knud Slagter har det store udvalg ... læs mere
Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Turen gik fra Voldum Rudvej i Voldum til Viby ... læs mere
Loading...