|

MÅNEDENS KLUMME.

Af Sven Erik Ginge

jour. emer.

 

 

Så gik juli. Og vi kan roligt fastslå, at måneden ikke blev en af de varmeste feriemåneder. Hvis man skal se positivt på det, så er det vel, at feriebudgettet i hvert fald ikke skulle bruges på solcreme.

 

I juli kunne vi endnu en gang opleve ændringer i den uendelige historie om Søndergades fornyelse. Parkeringskaos og knækkede træer er kun to af ingredienserne i denne svært sammenkogte ret. I april skrev vi her på Pingvinnyt følgende om de alt for mange knækkede træer: Man kunne måske skrue tiden tilbage til før Søndergades modernisering: da var hvert enkelt træ indkapslet i et kraftigt jernstativ.

Og sørme, om det ikke netop er hvad der nu er sket. Dermed er træerne langt om længe blevet beskyttet mod vildfarne vogne, vindstød og vandaler. Stativerne blev i første omgang fravalgt af arkitektoniske årsager. Men virkeligheden indhentede altså de fine intentioner. Sådan går det ofte.

 

Et af de næste projekter i midtbyen bliver forhåbentlig at forbedre forholdene ved cykelparkeringen i nærheden af stationen i Hadsten. Med god grund, for her hersker kaotiske tilstande, der ikke pynter på byen. Sjældent har man set en så stor rodebunke året rundt.

Nu har en kommunal fintæller opgjort, at der er 98 cykelstativer, hvoraf de 51 oven i købet er itu. Alligevel stod der i gennemsnit 83 cykler ved stationen. Klart, at det så skal se rodet ud.

I de andre såkaldte hovedbyer i kommunen er forholdene noget finere. Ved Ulstrup Station har man 96 stativer til i gennemsnit 33 køretøjer. Ved Hinnerup Station står der 102 stativer som bruges af 61 cykler. Og ved Hammel Station (hvad det så er…) har man hele 184 stativer til kun 30 køretøjer. Så det er nok ikke lige i Hammel der skal investeres i forbedringer. Selv om man jo aldrig ved…

 

Juli blev også måneden, hvor retten tog stilling til sidste års skudepisode ved Kirkevej-Nørregade. Et opgør om narkogæld endte med skyderi. De tiltalte mente, at skuddene blot var en advarsel til modparten, men retten mente, at der var tale om drabsforsøg, og det er jo langt alvorligere. Resultat: syv års fængsel til ham der skød, og fem års fængsel til hans chauffør. Nu mangler vi så bare at få en forklaring på, hvorfor politiet var halvandet døgn om at tage episoden alvorligt.

 

Joh, der har været nok at spekulere over helt lokalt her i juli. Men tænk også lige i den kommende måned på disse mærkedage uden for kommunegrænsen:

 

1. august er det 50 år siden at England forbød cigaretreklamer i tv.

2. august er det 20 år siden der var cykeloptog som protest mod de franske atomprøvesprængninger. I spidsen kørte statsminister Poul Nyrup Rasmussen med en alt for lille cykelhjelm.

9. august er det 70 år siden at USA kastede en atombombe over den japanske by Nagasaki. 80.000 døde, og andre 60.000 fik varige stråleskader.

16. august er det 90 år siden at Charlie Chaplins film ”Guldfeber” har premiere.

19. august for 70 år siden fødes i USA en lille knægt, som siden bliver landets 42. præsident. Navnet er Bill Clinton.

29. august er det 130 år siden den tyske ingeniør Gottlieb Daimler får patent på verdens første motorcykel.

 

Til alle Pingvinnyts læsere: ha’ en rigtig god august.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

PET Petersen er kommet med dette indlæg

PET Petersen er kommet med dette indlæg

Jeg har skrevet et lille læserbrev vedr.socialdemokraternes flygtninge og indvandrere politik ... læs mere
Indbrud i Lyngå

Indbrud i Lyngå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skare Food A/S tilbagekalder to partier af kogt skiveskåret roastbeef ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ønsker en læreplads som tømrer

Ønsker en læreplads som tømrer

Dennis Engelstad vil gerne i lære, som tømrer ... læs mere
Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Skovgruppen i Børnehuset Vesterskovvej  i Hadsten kunne i dag hejse det grønne flag sammen med borgmesteren ... læs mere
Forslag fra Flemming

Forslag fra Flemming

Hvem er Flemming ??? ... læs mere
Hadsten Skakklub - afholdt generalforsamling

Hadsten Skakklub – afholdt generalforsamling

Det er under respekt af coronaen lykkedes Hadsten Skakklub at komme i gang igen ... læs mere
Nyt mødested i Thorsø -

Nyt mødested i Thorsø –

få en snak -så er du ikke alene ... læs mere
Loading...