|

MÅNEDENS KLUMME.

Af Sven Erik Ginge

jour. emer.

 

 

Så gik december, og dermed 2015. Vi kan hver især gøre regnestykket op over hvad året bragte os af godt og skidt. Facit vil givetvis blive forskelligt fra person til person.

Derimod er der måske en linje i facit, når Hadstens handelsliv skal gøre resultatet op. Det ser ikke lige rosenrødt ud alle steder. De små og mellemstore byer (vælg selv hvor Hadsten hører til) har svære tider. Storbyerne opruster, storcentrene lokker. Flere og flere køber på nettet, ”Dansk Erhverv” vurderer endda, at nethandlen fordobles i løbet af de næste fem år.

Tilbage står handelsbyer af Hadstens størrelse med vigende eller faldende omsætning. Om få uger lukker en af byens ældste købmandsbutikker, som senest har heddet MENY. Officielt fordi huslejen er for høj, men lukningen har sikkert også noget med manglende omsætning at gøre.

 

 

Det er rigtig ærgerligt for Hadsten med denne lukning. For byen mister ikke kun et supermarked, lukningen er også et markant tegn på, i hvilken retning det går. Butikken har været ”lokomotivet” for hele Hadsten-Centret, ja vel sådan set for hele nordbyen. Og vi kan nok ikke regne med, at de flere og flere tomme butikker hele tiden kan rumme en ny frisørsalon. Ingen kan på lang sigt leve af at klippe hinanden. 

 

 

Hvad kan vi så gøre som kunder? En del, faktisk. Vi kan lade være at køre til Bilka for at købe en ny stegepande. Vi kan lade være at køre til Randers for at købe børnetøj og sko. Vi kan lade være at køre til Aarhus for at gå i biografen. De nævnte ting kan man lige så fint gøre i Hadsten.

Og gør vi så det? Nej. Så Hadsten vil også i 2016 være truet som handelsby. Og når butikkerne lukker og slukker i de kommende år, så vil vi alle sammen sige ”Det var vel nok ærgerligt” og ”Det er da ikke til at forstå”. Kun ganske få vil sige ”Det er jo min egen skyld”. Men vi kunne måske alle sammen tænke denne tanke: ”Hvis jeg vil have en lokal butik i morgen, så må jeg bruge den i dag”.

 

 

Joh, der har været nok at spekulere over helt lokalt her i december. Men tænk også lige i den kommende måned på disse mærkedage uden for kommunegrænsen:

 

2. januar er det 30 år siden Halleys komet kunne ses på himlen. Næste gang bliver i 2062.

9. januar fylder FN-formand Mogens Lykketoft 70 år.

12. januar er det 20 år siden at waliseren Gwilyn Hughes så sin film nummer 22.447. Det gjorde ham til den i verden, som havde set flest film.

13. januar er det 40 år siden at forsvarsminister Orla Møller fastslog, at Christiania skal lukkes senest 1. april samme år. Det blev som bekendt ikke til noget.

21. januar er det 510 år siden at verdens ældste (endnu eksisterende) hær oprettes: Schweizergarden i Vatikanstaten.

23. januar er det 60 år siden Danmarks første motorvej, Hørsholmvejen, indvies. 300 indbudte gæster i 13 busser kørte fast i sneen på vej til indvielsen.

27. januar er det 260 år siden komponisten Wolfgang Amadeus Mozart fødes i Salzburg, Østrig. Han døde som 35-årig.

 

Til alle PingvinNyts læsere: ha’ en rigtig god januar.

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Cykelstier og vejgrøfter er ikke skraldespande! ... læs mere
Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Anledningen er HSK`s 100 års jubilæum ... læs mere
Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsorat med 2 år ... læs mere
SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

17% APPASSIMENTO🚨 fra Skjold Burne ... læs mere
Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

MitID erstatter NemID ... læs mere
LÆSERBREV

LÆSERBREV

K: Trin(bræt) til at få bygget ungdomsskolen i Hadsten ... læs mere
Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...