|

Mange østjyske familier søger julehjælp: “Det er svært at få pengene til at løbe rundt”

Indlæg af BLÅ KORS DANMARK

1.12.2020 07:38:00 | Blå Kors Danmark

1.434 østjyske børnefamilier har i år søgt om julehjælp hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors. 2020 er dermed endnu et rekordår, som fortæller historien om, at mange familier har en presset økonomi. En af dem er Minna Worm, som håber på at få julehjælp.

Det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen, når man ikke har så mange penge at gøre godt med. 

Derfor søger mange børnefamilier igen i år om hjælp til mad og gaver hos sociale hjælpeorganisationer, der traditionen tro uddeler julehjælp til trængte familier. 

Minna Worm fra Aarhus har i år søgt om julehjælp hos Blå Kors i håbet om at få gavekort, som kan gøre julemåneden lidt mindre bekymringsfuld.

”Det vil betyde en bekymring mindre, og at jeg kan give min datter en lidt bedre jul. Jeg er ramt af kontanthjælpsloftet og har desværre ikke noget familie, som kan træde til. Så jeg er økonomisk presset hele tiden, men det er særligt hårdt i julen. Jeg vil gerne kunne give min datter den bedst mulige jul med de midler, vi har,” siger Minna Worm.

Julehjælp slår rekord 

Minna Worm er langt fra den eneste, som søger om julehjælp. Hos Blå Kors har man i alt modtaget 7.402 ansøgninger, hvoraf de 1.434 er fra Østjylland. Det er 229 flere end i 2019, hvor man oplevede det højeste antal ansøgere til dato.

Generalsekretær Christian Bjerre tror, at stigningen skyldes, at flere familier har en presset økonomi, og at der er kommet mere fokus på muligheden for at søge om julehjælp.

“Vi havde det desværre på fornemmelsen, at mange igen i år vil være nødt til at søge om julehjælp. Nogen har stor gæld eller er ramt af sygdom, misbrug eller andre problemer, som påvirker hele familien. Og coronatiden har bestemt ikke gjort det nemmere,” siger Christian Bjerre og understreger, at han er glad for, at mange har støttet årets julehjælp:

“Der skal lyde en stor tak til alle de danskere, der har givet et bidrag – lige fra privatpersoner til virksomheder og fonde. Vi har oplevet en stor opbakning til julehjælpen.”

Gør en forskel for familierne

Alle familier, som har søgt om julehjælp hos Blå Kors, får senest den 9. december besked om, hvorvidt de får tildelt hjælp. 

Minna Worm håber at blive blandt de familier, som kan se frem til en økonomisk håndsrækning i julen. For hende og hendes datter vil julehjælpen have stor betydning, fortæller hun: 

”Sidste år fik jeg julehjælp fra Blå Kors, og jeg var sindssygt glad både for gavekortet til Lidl og til genbrug. Jeg køber i forvejen alt vores tøj i genbrug,” siger Minna og tilføjer:

”Folk skal vide, at julehjælpen virkelig lander på steder, hvor der er behov for det. Det er så vigtigt, at folk bliver ved med at støtte. Der sidder folk som mig, som virkelig er afhængige af at få hjælp.”

Blå Kors’ julehjælp består af et gavekort til Lidl på 400 kroner og et gavekort på 200 kroner til Blå Kors’ genbrugsbutikker.  

Ansøgninger om julehjælp til Blå Kors Danmark:

2020: 7.402

2019: 7.173

2018: 6.268

2017: 6.277

2016: 2.440

2015: 1.200

Ansøgninger fordelt på landsdel

Østjylland

2020: 1.434

2019: 1.205

2018: 928

Nordjylland

2020: 957

2019: 1.021

2018: 788

Midt- og Vestjylland

2020: 844

2019: 914

2018: 688

Sjælland

2020: 1.064

2019: 965

2018: 852

Bornholm

2020: 41

2019: 63

2018: 54

Hovedstaden

2020: 1.673

2019: 1.496

2018: 1.219

Sydjylland

2020: 1.181

2019: 1.192

2018: 1.281

Fyn

2020: 713

2019: 735

2018: 688

Kontakter
 
 
Christian Bjerre
Generalsekretær i Blå Kors Danmark
 
Thomas Røddik Korneliussen
Kommunikationschef i Blå Kors Danmark
Billeder
 
Om Blå Kors Danmark
 
Blå Kors Danmark
Snaremosevej 23F
7000 Fredericia

86811500
http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Generalforsamling I NATTERAVNENE  Hadsten-Hinnerup 2021

Generalforsamling I NATTERAVNENE Hadsten-Hinnerup 2021

Den årlig ordinære generalforsamling for Natteravnene i Hadsten–Hinnerup er netop afholdt ... læs mere
LETBANE TIL HINNERUP

LETBANE TIL HINNERUP

Af Charlotte Green, Byrådsmedlem, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
FLERE BØRN MED HANDICAP SKAL SPILLE HÅNDBOLD

FLERE BØRN MED HANDICAP SKAL SPILLE HÅNDBOLD

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
HSK Fodbold får ny samarbejdsklub

HSK Fodbold får ny samarbejdsklub

Den 1. januar 2021 indgik vi i HSK Fodbold en ny samarbejdsaftale med Randers FC, der betyder, at vi i de kommende år vil være en del af Randers FC Klubfællesskabet ... læs mere
UD I NATUREN (3)

UD I NATUREN (3)

Det nye år er godt i gang og oplevelserne venter på dig. Selvom vi ikke ved hvad året bringer, kan vi stadig gå på opdagelse i naturen ... læs mere
Snestorm i Søndergade og omegn 1996

Snestorm i Søndergade og omegn 1996

Flere milde vintre i træk får erindringen om en rigtig snestorm til at udviskes. Derfor er det på tide at vise, hvordan Kjørmes i 1996 satte hele Søndergade og omegnen på stand by ... læs mere
2 bilister standset af politiet

2 bilister standset af politiet

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ja til COVID vaccinepas

Ja til COVID vaccinepas

Af Christian Møller – Nielsen, regionsrådsmedlem(V), fhv. lægefaglig direktør ... læs mere
Byrådsmøde foregår via Skype

Byrådsmøde foregår via Skype

På grund af den aktuelle corona-situation bliver byrådsmødet tirsdag 26. januar 2021 kl. 19 i Favrskov Kommune afviklet som et Skype-møde ... læs mere
Taget for narkokørsel m.m.

Taget for narkokørsel m.m.

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...