Selvom Favrskov Bibliotekerne fortsat må holde lukket, er det nu blevet endnu lettere at forsyne sig med bøger, lydbøger, podcast og film hjemmefra i det digitale bibliotek. Bibliotekerne sætter kvoten op på eReolen og Filmstriben, og det varer, indtil de fysiske biblioteker åbner igen den 14. april. Som låner bosat i Favrskov, har du nu 10 lån om måneden på de populære tjenester. Så der er masser af læsestof og underholdning til hele familien i den kommende tid og i påskedagene.
Mød bibliotekernes personale på favrskovbib.dk, Facebook og Instagram, hvor vi fortsat sørger for masser af inspiration, anbefalinger og formidling til dine digitale læse- og lytteoplevelser.
For at få glæde af bibliotekernes digitale tilbud, skal du blot være oprettet som låner hos Favrskov Bibliotekerne. Det er let at registrere sig med NemId via favrskovbib.dk.
Vi ses på favrskovbib.dk og Favrskov Bibliotekernes sider på Facebook og Instagram!