|

Meningsfulde aktiviteter og besøg i psykiatrien. Hvad med de indlagte patienter og deres pårørende?

Mikkel Rasmussen, Ledende overlæge i psykiatrien i Vejle, Region Syddanmark
➡️Medstifter af regionspartiet Psykiatri-Listen (P) i Region Midtjylland
➡️Stifter af græsrodsbevægelsen #VærdigPsykiatriForAlle,
Adresse: Nordre Strandvej 28, 8240 Risskov Mobil: 22377936

Mikkel Rasmussen

 

Det  er pinse. Solen skinner. Sommeren er på vej. 

Mennesker begynder for alvor at mødes igen i takt med at covid-19-pandemiens tunge skyer begynder at lette og hermed også coronarestriktionerne. Der synes at være styr på smittefaren og tålmodigheden er ved at være slut med forbudene mod at mødes rundt i samfundet. Hverdagen normaliseres langsomt igen.

For nogen mennesker har coronarestriktionerne dog været ekstra hårde. Her tænker jeg på de mennesker der er indlagt i psykiatrien på f.eks. en lukket sengeafdeling og deres pårørende. Der er nemlig fortsat besøgsforbud og aktivitetsrestriktioner. Nogle indlagte har ladet sig udskrive af netop den grund og andre har udholdt sygdom i længere tid for at undgå indlæggelse i psykiatrien for netop ikke at miste den direkte kontakt med deres netværk.

Under coronakrisen har ansvaret for psykisk syge i højere grad været overladt til de pårørende, som samtidig oplever, at den syges tilstand er blevet forværret. Det er nogle af resultaterne af en omfattende undersøgelse fra Bedre Psykiatri for nyligt. 

I psykiatrien har vi fokus på at skabe mange flere meningsfulde aktiviteter for de mennesker der er indlagt og vi har stor fokus på inddragelse af såvel de indlagte og deres pårørende. Pårørende er ofte en stor ressource i forhold til den samlede hjælp til de mennesker hvor psyken er knækket.

I Psykiatrien i Vejle har vi f.eks. en tidligere patient på afdelingen, som har taget initiativ til at lave en strikkecafé for de mennesker, der er indlagt i psykiatrien. Strikning giver ro og fællesskaber opstår, der rækker ud over psykiatrien. Vi har også frivillige besøgsvenner i psykiatrien. Dertil kommer andre aktiviteter som motion i sportshallen, kreative værksteder og musik.

Under coronakrisen har alle sådanne meningsgivende aktiviteter været lukket ned.

Vi ved også hvor vigtigt det er at kunne få besøg af familie og venner, når man har det svært og er indlagt i psykiatrien. På de åbne sengeafdelinger har der været forsøgt med at mødes udenfor til en gåtur med pårørende og ellers kontakt via telefon eller video. Men der er også de sværest syge på lukkede sengeafdelinger i psykiatrien, der har haft behov for det fysiske møde med et måske i forvejen sparsomt netværk af pårørende. Besøgsforbuddet hindrer dette.

De venter stadig på en afklaring!

Den gode nyhed er at der er kommet en udmelding om genåbning af samfundet, hvor fase 2 beskriver:

“Partierne er enige om, at retningslinjerne for besøgs- og aktivitetsrestriktioner på fx plejehjem, hospice, psykiatri, bosteder, beskyttet beskæftigelse, kriminalforsorgens institutioner afvikles eller tilrettes i det omfang, det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det aftales nærmere i relevante sektorpartnerskaber på baggrund af retningslinjer fra sundhedsmyndighederne”.

Der er dog samtidig ikke kommet en udmelding fra sundhedsmyndighederne i forhold til ”almindelige” besøg i psykiatrien. Ej heller er der kommet en klar udmelding i forhold til de frivillige. 

Påbuddet til regionerne om at udstede forbud mod besøgendes adgang til sygehuse gælder altså fortsat til den 1. juli. 

Mon ikke det er på tide at få det forbud ophævet?

Færre patienter har taget kontakt til psykiatrien under covid-19-epidemien. Og der har som aldrig oplevet før været tomme sengestuer i psykiatrien.

Vi oplever dog nu at patienter vender tilbage for fuld kraft i psykiatrien. Der har både den syge, de pårørende og de der arbejder i psykiatrien et behov for at kunne mødes for ved fælles hjælp at kunne støtte den syge til hurtig bedring igen.

Så ophæv nu det besøgsforbud. 

Så længe retningslinjer for håndhygiejne og afstand overholdes bør der åbnes op for dette – netop specielt i psykiatrien. Det er det eneste etisk rigtige at gøre og sikrer også en bedre behandling af den syge. 

Mikkel Rasmussen

 
 
 
 
 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Uden førerret - for 5.gang i år

Uden førerret – for 5.gang i år

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skjold Burne tilbyder

Skjold Burne tilbyder

Hold på Hat og briller ... læs mere
CORONA: STATUS FRA FAVRSKOV FORSYNING

CORONA: STATUS FRA FAVRSKOV FORSYNING

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV ... læs mere
Hvorfor fejrer vi HALLOWEEN

Hvorfor fejrer vi HALLOWEEN

Allehelgen og Halloween i nutidens Danmark ... læs mere
Kære alle...

Kære alle…

Fra Hadsten Håndbold ... læs mere
Sandheden om lavdosis CT-scanning i Silkeborg

Sandheden om lavdosis CT-scanning i Silkeborg

Af Christian Møller – Nielsen, Landsbækvej 90A, Hammel Regionsrådsmedlem(V), fhv. lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Midt ... læs mere
FAVRSKOV KAN HENTE 178 MLLIONER KRONER

FAVRSKOV KAN HENTE 178 MLLIONER KRONER

Af Ken Richter, Hejrevej 12, 8382 Hinnerup ... læs mere
Nyt fra Hadsten Skakklub

Nyt fra Hadsten Skakklub

af Sten Bo Andersen, formand ... læs mere
Knæk Cancer samlede hele Danmark – nu får forskerne penge

Knæk Cancer samlede hele Danmark – nu får forskerne penge

For niende år i træk stod dansk TV2 og et hav af sponsorer sammen ... læs mere
DA KVALITET VAR EN SELVFØLGE...

DA KVALITET VAR EN SELVFØLGE…

Kurt Villy kom kortvarigt i knibe, men endte alligevel med ikke at klokke i det ... læs mere
Drenge knuste ruder på skole

Drenge knuste ruder på skole

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...