|

Mens vi venter…

Vær på forkant med dit pengeinstitut i Corona-situationen

 
I Favrskov Erhvervsråd har Jørgen Schytter og Bente Nørgaard i indeværende uge ringet til virksomheder i Favrskov for at høre, hvordan virksomhederne har det, da vi p.t. ikke kører fysiske virksomhedsbesøg. Flere virksomheder har, eller er godt i gang med at benytte hjælpepakkerne omkring lønkompensation – men ikke uden kompleksitet. Vi er blevet taget rigtig godt imod. Det er vi rigtig glade for. TAK😊 Vil du gerne have en opringning, så send venligst en mail på info@favrskoverhverv.dk.
 
                      

Søg oplysninger og hold dig opdateret på virksomhedsguiden.dk
Du er også velkommen til at kontakte vores hotline 8696 7711 kl. 8-16
 
Udnyt ventetiden konstruktivt mens ”Danmark lukker ned” – medmindre du er ramt af ekstra travlhed og omsætningsfremgang, for sådan opleves Corona-situationen også hos nogle virksomheder i Favrskov.
 
Skab dialog med dit pengeinstitut; fortæl hvor du er, og hvor langt du er i processen. Hold din bogføring a´jourført. Skab økonomisk overblik og udarbejd likviditetsbudget. Brug dine rådgivere og glem ikke at forberede mødet med banken. Nøgleordet ER likviditet.
 
I nyhedsbrevet den 27. marts 2020 kunne du læse, hvad Danske Bank, Sparekassen Kronjylland og Vestjysk Bank mener, hjælper med og råder til klik her

 

Nyhed: Åbent for ansøgning for tabt omsætning til mindre virksomheder

Her kan du se hvilke ordninger, der er åbne og kan ansøges:

  • Hjælp til lønudgifter (Lønkompensation)
  • Få kompensation som selvstændig eller freelancer (op til 10 medarbejdere)
  • Hjælp til aflyste eller udskudte arrangementer 
Besøg siden
 
Flere gode råd fra medlemmer i finansbranchen

Vi har spurgt flere medlemmer i finansbranchen, hvad de råder til i Corona-situationen. Læs med her: 
 

Fra filialdirektør Jan Labich, Djurslandsbank, Hinnerup lyder: 

Vi står klar til at hjælpe så mange af vores kunder som muligt, erhverv som private, med fx ydelsesfritagelse og midlertidig udvidelse af kreditter.
 
For privatkunderne er der, på en trist baggrund med voldsomme ændringer i boligrenterne, opstået mulighed for at overveje, hvorvidt et variabelt kreditforeningslån skal ændres til fast rente. Hvis du allerede har fast rente, kan du overveje, om det kan give mening at udnytte de svingende boligrenter til at konvertere op eller ned.
 
Vi er i gang med, og har en ambition om at kontakte alle vores erhvervskunder for at høre, hvordan de har det, og hvordan deres forretning er påvirket.
 
Vi giver følgende tre råd:

  • Orientér dig om hjælpepakkerne
  • Kontakt revisor for at afklare de mulige kompensationer
  • Opdatér dit virksomhedsbudget, udarbejd et nyt likviditetsbudget og inddrag din rådgiver.  

Fra storkundedirektør Jimmi Jahn Kraglund, Nykredit Erhverv, Østjylland lyder:
 
Vær tro mod strategien, du har lagt – og vær tålmodig
Over de seneste uger har der været store ændringer i renterne, som gav mulighed for opkonvertering af realkreditlån med besparelser på 8-10% af restgælden. Det er fristende at deltage, men vær opmærksom på at det typisk indebærer en højere ydelse pga. omlægningen til en højere rente.

  • Hvordan matcher din risikoprofil de store kursfald på investeringsporteføljen med urealiserede tab på 15-20%
  • Mærk efter – så der ikke opstår panik. Mange investorer gik i panik under finanskrisen; solgte ud, da kurserne faldt drastisk. Det er svært at træde ind igen i markedet på det rigtige tidspunkt og dermed hente det tabte ind  

 
Kontakt os hellere lidt for tidligt – end for sent
Vi er her for at hjælpe kunderne og sikre at mest muligt af dansk erhvervsliv kommer igennem Corona-krisen. Danmark står i en svær situation, hvor corona-virus påvirker vores hverdag – også økonomisk. Det er helt naturligt, at familier og virksomheder, der ellers har en sund økonomi, er bekymrede for at ende i en situation, hvor de i en periode får svært ved at betale deres faste udgifter. Derfor gør vi, hvad vi kan for at hjælpe både privat- og erhvervskunder igennem.
Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte families eller virksomheds situation og finder en løsning i fællesskab. Den bedste løsning kan variere fra familie til familie og fra virksomhed til virksomhed.

Skab økonomisk overblik – opstil forskellige scenarier
Vi hjælper med at navigere i hjælpepakkerne. Hvis fremtiden er usikker, ved vi, at det kan være en udfordring at skabe økonomisk overblik. Vi anbefaler derfor virksomhederne at opstille forskellige scenarier på krisens omfang og deraf udlede forventet likviditetsbehov, så vi sammen kan finde den bedste beslutning for virksomheden. Vi ringer proaktivt ud til mange af vores kunder for at skabe dialog og følge deres påvirkning af Corona-krisen.

 

NYT – Vi går digitalt..

Vi har webinarer på vej…
Mere om det i nyhedsmailen, der kommer ud på tirsdag! 
 
 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Foreningslivet lever – Det skal det blive ved med

Foreningslivet lever – Det skal det blive ved med

Af Byrådsmedlem Morten Bang - Venstre ... læs mere
Fra ægtemand til plejer

Fra ægtemand til plejer

I påsken mistede Torben Gorm Larsen i Ulstrup sin kone efter 11 års sygdom. Han har samlet gode erfaringer, som han gerne vil give videre til andre ... læs mere
Nu bliver det ulovligt at købe koncentrerede sprøjtemidler

Nu bliver det ulovligt at købe koncentrerede sprøjtemidler

1. juli 2020 vil det ikke længere være muligt for private danskere at købe ukrudtsmidler, bl.a. Roundup, og andre pesticider i koncentreret form ... læs mere
NYT fra LECA

NYT fra LECA

I denne måneds nyhedsbrev kan du blive klogere på nogle Leca®-løsninger, du måske ikke kendte i forvejen ... læs mere
48 trafikanter sigtet efter Kalø-kontrol

48 trafikanter sigtet efter Kalø-kontrol

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYT fra VELAS

NYT fra VELAS

Kvægnyt skifter udseende og afsender ... læs mere
Personlige opråb hjælper andre

Personlige opråb hjælper andre

Sammenholdet i arbejdet for et liv uden kræft er stort. En del af sammenholdet er bl.a., at kræftpatienter deler deres personlige historier ... læs mere
Loading...