|

Michael har skabt en tidslomme på sin gård i LERBJERG

Redaktøren Jørgen Kjær, Hadsten har besøgt Michael Blenstrup i Lerbjerg ved Hadsten og det er der kommet en spændende beretning ud af – og den kommer her

Michael Blenstrup med sin MUSTANG – som han selv har renoveret
Tekst og fotos Jørgen Kjær
Som skribent for et magasin som VeteranPosten møder man mange spændende mennesker, der har en speciel historie at fortælle. Enkelte gange tænker man, at nu løber det da helt af sporet for manden – det lyder for fantastisk, måske lidt vidtløftigt kan man vist godt tillade sig at tænke. Sådan havde jeg det lidt da jeg for et års tid siden tilfældigt mødte Michael Bendstrup udenfor den lokale genbrugsbutik, og han fortalte om sine planer for hans Retroworld.

Jeg har kendt Michael fra tidligere – han havde handlet med antikviteter, marskandiservarer og meget mere. Han havde restaureret gamle biler, og var kendt for at forfølge sine ideer.

Men Retroworld på en hel gård med festlokaler og overnatningsmuligheder i retrostil – det lød for vildt. Vi aftalte dog, at jeg og VeteranPosten skulle besøge ham, når han var kommet lidt videre med projektet.

Det blev så her i efteråret, at Michael meddelte, at nu var han så langt med Retroworld, at det var passende med et besøg på gården, han oprindeligt købte for at få plads til at restaurere ældre biler.
På den gamle gård i Lerbjerg syd for Randers havde Michael Bendstrup virkelig fået indrettet en Retroworld, så undertegnede var ved at tabe både næse og mund, og måtte bukke sig i dyb respekt for projektet.
Her kan man virkelig tale om Retroworld – Michael har fanget en tidsånd og skabt en tidslomme, man næsten havde glemt. Når vi med gamle biler taler tidstypisk er det ofte førkrigs- eller 50`erstil. Til nød måske 60`er og hippiestil. Michael er gået helt op i 1970`erne med sin Retroworld, og den tid havde man næsten glemt. Det var jo lige i går! 
 
Hos os er fortiden fremtiden
-Retroworld er en hyldest til vores ikke så fjerne fortid, nemlig 60’erne og 70’erne. Retroworld er, kort fortalt, en tidskapsel i Lerbjerg midt i naturskønne omgivelser tæt på Hadsten, Hammel, Silkeborg og Randers, fortæller en begejstret Michael Bendstrup, der fortsætter:

Alt i bedste RETRO-stil
-Første del af Retroworld er Bed & Breakfast i værelser med 60’er og 70’er indretning. Men vi har også lokaler til møder, konferencer og foredrag, og Retroworld benyttes desuden til udflugtsmål, klassefester, temaaftener, og andre arrangementer, hvor man samtidig får en rejse tilbage i tiden.
billedtekst : I den ”store sal” kan man feste sammen med Michael Bendstrup egen køkkenblå Ford Mustang og et rigtigt stereoanlæg med vinylplader og rørforstærker. Hvem sagde ”Efter skoletid”. Indviede vil huske det populære radioprogram med Jørgen Mylius.
-Retroworld indrettes i autentisk 60’er og 70’er stil. Her bliver udstillinger om historien, kulturen, moden, musikken og indretningen fra de to årtier, men modsat de fleste andre steder, vil man hos os befinde sig midt i fortiden, understreger Michael Bendstrup, der forestiller sig at Retroworld vil være i konstant udvikling i takt med at tiden går!
Blander fortiden med fremtiden
En igangværende renovering og ombygning af en tidligere grisefarm danner rammen om Retroworld, hvor alle oprindelige og nye bygninger udnyttes til at genoplive de glade 60’ere og de flippede 70’ere.
-Vi udnytter først og fremmest alle de eksisterende bygninger, og det betyder blandt andet, at den gamle stald er blevet ombygget til beboelse, lagerhallen er omdannet til møde/festsal og et tidligere værksted er blevet renoveret og fungerer nu som vintage- og genbrugsbutik, fortæller Michael Bendstrup, der forestiller sig, at Retroworld er det helt ideelle sted til veteranbiltræf og mødested for ture for klubber med gamle biler og motorcykler.
Retroworld har således netop aftalt med Aarhus Vespa Klub, at de skal fejre deres 60 års fødselsdag i sommeren 2013.
Hos Retroworld er der mange muligheder
-Som nævnt har vi rum i 60’er og 70’er stil, men er man mere til det kollektive og måske har lyst til at fornemme lidt Christiania, har vi en mini skurvognsby med bålplads og mulighed for fællessang, tilbyder Michael Bendstrup.
Billedtekst : Vil man have lidt Christianiastemning kan den lille skurvognsby være en mulighed. Christiania er jo også lidt retro idet den netop har fejret sine første 40 år.

En ældre MKP campingvogn er blandt overnatningsmulighederne på Retroworld.

-Du kan også opholde dig i en MKP campingvogn fra 60’erne, holde møder i en ægte DSB 1. klasses kupé fra 70’erne (Retroworld har også en togvogn, der er ved at blive rangeret på plads), og om sommeren kan du få en tur i en 1967 Ford Mustang – eller måske bare låne en Puch ned til købmanden, fortsætter Michael Bendstrup og forestiller sig, at man på Retroworld vil kunne genopleve sin helt egen personlige fortid.
 
Kør til købmanden på en PUCH MAXI
En god nats søvn på deres gamle værelse?
-Husker De, hvordan der var hjemme på det gamle værelse med plakater, brunt fløjl, måske en cassettebåndoptager og Deres yndlingsplader? Ja, Michael Bendstrup henvender sig i bedste retro-stil til sine gæster med et ”De” og ”Deres”.
Retroworld har nemlig 7 dejlige værelser, indrettet i 60’er-70’er stil, og i alt har Retroworld plads til 23 overnattende gæster, og har desuden lokaler til fester og arrangementer, hvor man også får en rejse tilbage i tiden.
billedtekst : bar, festsal og opholdsstue er i eet 
På værelserne er der radio – eget fjernsyn var jo ikke noget, man havde i gamle dage, vel?
-Men vi har dog en dejlig opholdstue med FARVEfjernsyn.
-Vi hænger dog ikke helt fast i fortiden. Det her moderne internet, eksempelvis, det kan vi nu godt lide. Det er jo en form for nutidens kollektive bevidsthed, så derfor har vi naturligvis trådløst internet, fortæller Michael Bendstrup, der også har kastet sig over det populære Facebook, hvor man nu kan følge med i udviklingen på Retroworld.
-Retroworld har gennem tiden samlet mange gamle og interessante vintage-ting gennem arbejdet med at opbygge vores erindringscenter, fortæller Michael Bendstrup, der håber at hans Retroworld også med tiden vil få besøg af plejehjem og ældrecentre. Et erindringscenter kan nemlig give mange demente nogle gode oplevelser.
Fortiden i fremtiden
-Hos Retroworld tænker vi ikke kun i datid. Vi har masser af planer for fremtiden. Arbejdende værksteder, måske til renovering af gamle biler, wellness, biodynamiske grøntsager, øvelokaler, atelier – og så er det jo rart at have plads, når 80’erne bliver retro, slutter Michael Bendstrup rundvisningen af den lettere måbende og vildt imponerede udsending fra VeteranPosten.
Her var en mand og hans projekt, der ikke bare var lutter luftkasteller.
Se mere på www.retroworld.dk
 med venlig hilsen
Jørgen Kjær
Billedtekst : Jørgen Kjær : Det var næsten, som det var i går, man sad med det gamle sorte tunge telefonrør fra drejeskivetelefonen. Nu er det retro!.
 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


SYNG SAMMEN - SAMMEN
23. sep. 2021

SYNG SAMMEN – SAMMEN

SMAGEN AF HØST
26. sep. 2021

SMAGEN AF HØST

Højskoletime
7. okt. 2021

Højskoletime

Loading...

Projekter med GADEBERG - XL i Hadsten

Projekter med GADEBERG – XL i Hadsten

Hvad skal du i gang med??? ... læs mere
Slut med at bruge Roundup i indkørsler og på terrasser

Slut med at bruge Roundup i indkørsler og på terrasser

Det bliver forbudt at bruge sprøjtemidler som glyphosat på en række offentlige og private arealer - fx på terrasser. Læs, hvad der bliver ulovligt ... læs mere
Pressemeddelelse: Alternativet opstiller disse 6 kandidater til Region Midtjylland

Pressemeddelelse: Alternativet opstiller disse 6 kandidater til Region Midtjylland

Af Rasmus Foged - Folketingskandidat og regionsrådsmedlem i Region Midtjylland for Alternativet +45 23 70 18 70 ∞ Rasmus.Foged@altern - ... læs mere
Venstre stiller med 41 kandidater til regionsrådsvalget

Venstre stiller med 41 kandidater til regionsrådsvalget

Byrådsmedlem Anders g. Christensen , Hadsten er spidskandidat ... læs mere
DR Romanklubben læser sammen på Hadsten Bibliotek

DR Romanklubben læser sammen på Hadsten Bibliotek

Vær med i det landsdækkende læsefællesskab, der mødes og diskuterer seks af sæsonens stærkeste danske romaner ... læs mere
Borgermøde med mange spørgsmål

Borgermøde med mange spørgsmål

I forbindelse med paneldebatten var der spørgsmål fra salen. Der var et fint fremmøde i Uhresalen til borgermødet om budgetforslaget. I forbindelse med paneldebatten var der spørgsmål fra salen.   Previuos slideNext slide Omkring 45 personer deltog i gårsdagens borgermøde ... læs mere
Favrskov Budget 2022-2025 læserbrev 

Favrskov Budget 2022-2025 læserbrev 

Af Indbakke Af Lone Glarbo, Favrskov Byråd (V), Århusvej 55, 8382 Hinnerup ... læs mere
Svar på Eva Damsgaards læserbrev

Svar på Eva Damsgaards læserbrev

Af byrådsmedlem Grethe Villadsen Socialdemokratiet ... læs mere
Venstre ønsker ny skiltepolitik i Favrskov

Venstre ønsker ny skiltepolitik i Favrskov

af Lone Glarbo Byrådsmedlem Favrskov Byråd (V) Optiker/optometrist og Cand.merc.aud Mobilnr.: 0045 6169 5287 ... læs mere
Fordebat om solcelleanlæg

Fordebat om solcelleanlæg

Et projekt med et solcelleanlæg ved Voldby er blevet revideret og sendes nu i en fordebat frem til 13. oktober 2021 ... læs mere
Sløjfen er sløjfet. Red den – stem lokalt!

Sløjfen er sløjfet. Red den – stem lokalt!

af Michael Jensen - Formand og kandidat ved kommunalvalget for Venstre Favrskov ... læs mere
Loading...