|

Midtjyske gymnasieelever er klar til finalen i DM i Erhvervscase

En af deltagerne Ida-Marie Klüwer er fra Hinnerup.

De tre elever er Julie Sunn Jørgensen fra Egå, Lærke Thygesen fra Skødstrup og Ida-Marie Klüwer fra Hinnerup.


To hold elever fra Aarhus Handelsgymnasium og Herningsholm Erhvervsgymnasium har ideudviklet sig frem til finalen i DM i Erhvervscase for hhx-elever. Finalen bliver afholdt den 29. september. 

Et jysk fodboldakademi og mere data om brøndbyfans.

Med de ideer skal to hold elever fra Aarhus Handelsgymnasium og Herningsholm Erhvervsgymnasium i Herning repræsentere Region Midtjylland ved finalen i DM i Erhvervscase. Bag konkurrencen, hvor hhx-elever fra hele landet dyster på erhvervstalent, står Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i tæt samarbejde med Dansk Erhverv.

Hvert år inviterer en udvalgt virksomhed eleverne fra alle handelsgymnasier til at byde ind med ideer, der kan fremme virksomhedens omsætning og indtjening. I år er virksomheden fodboldklubben Brøndby IF.  

Corona har udfordret, men ikke stoppet eleverne

På grund af corona bliver mesterskaberne i år afviklet digitalt, ligesom eleverne under deres forberedelser har været udfordret af nedlukninger og restriktioner. Arrangørerne er imponerede over, hvor godt eleverne har tacklet de noget specielle omstændigheder. 

– Det har krævet stor selvstændighed. Men holdene har klaret det godt, og nu ser vi virkelig frem til finalen, hvor de dygtigste hhx’ere fra hele landet skal vise, hvad de kan, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Danmarksmestrene skal fejres på stadion

Hos Brøndby IF er det en vigtig del af værdigrundlaget at være innovative og nysgerrige. Derfor håber virksomhedens adm. direktør Ole Palmå, at finaleholdene har haft modet til at tænke ud af boksen. 

– Vi forventer at få masser af inspiration fra yngre, gode hoveder, der tør udfordre os og præsentere nye perspektiver på vores forretning ud fra de forudsætninger, de nu engang har, siger han.

Finalen bliver afholdt digitalt den 29. september, og den 30. september bliver danmarksmestrene fejret med reception og rundvisning på Brøndby Stadion, hvor bl.a. Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen deltager.

Yderligere information: Kontakt Ingrid Behrndt Andersen, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier,
tlf. 20 20 72 91. Læs mere om DM i Erhvervscase på deg.dk

Om DM i Erhvervscase

Hvert år dyster hhx-elever fra hele landet i at udtænkte innovative forretningsideer til en udvalgt virksomhed. I år er virksomheden fodboldklubben Brøndby IF. De regionale mesterskaber er netop afgjort – og otte hold er gået videre til finalen, der finder sted den 29. september.

 

Vinderholdet bliver efterfølgende fejret med en festlig reception og rundvisning på Brøndby Stadion med deltagelse af bl.a. Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen. Bag DM i Erhvervscase står Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Dansk Erhverv.

 

Læs mere om konkurrencen på www.deg.dk

 

Case fra Herningsholm Erhvervsgymnasium i Herning:

Data skal brygge bro mellem fodboldfans og sponsorer

Tre elever fra Herningsholm Erhvervsgymnasium har vundet en finaleplads i DM i Erhvervscase. De vil bruge Brøndby IF’s viden om klubbens mange loyale fans til at styrke partnersamarbejdet.

Sponsorer og andre former for partnerskaber er en vigtig del af økonomien i mange sportsklubber. Det gælder også for Brøndby IF, som i de seneste år har været udfordret på økonomien. Derfor er det oplagt at se på, hvordan klubben kan blive endnu mere attraktiv for sponsorerne, mener tre elever fra 2.g på Herningsholm.

– Økonomien i Brøndby IF er ikke den bedste, men på andre områder klarer klubben sig godt. De har blandt andet rigtig godt fat i deres store og loyale fanbase, siger Benjamin Lytorp Henriksen.

De tre elever er dog enige om, at klubben ikke bruger den fordel aktivt nok i forhold til sponsorerne.

– Vi mener, at klubben skal arbejde meget mere med den data, de har om deres fans. Hvis de kan gøre dataen tilgængelig for sponsorerne, vil det kunne skabe nye fordele for både sponsorerne og fansene, påpeger Benjamin Lytorp Henriksen.

Klubbens viden om eksempelvis tilhængernes interesser og vaner er nemlig værdifuld for sponsorerne, fordi dataen gør det muligt for virksomhederne at målrette deres markedsføringskampagner langt mere præcist. For fansene vil fordelen være, at de kan få adgang til nogle ekstra gode tilbud på sponsorernes produkter.

– På den måde kan Brøndby IF både tilbyde sponsorerne en bedre pakke og bygge bro mellem sponsorene og deres fans, siger Benjamin Lytorp Henriksen.

Det sidste kan være særligt interessant for en klub som Brøndby IF, som har mange fans spredt ud over hele landet. For fans, som ikke har mulighed for at møde op på stadion til alle kampene, kan relationen til sponsorerne være ekstra værdifuld.

– Vi mener, at Brøndby IF skal være bindeled i en meget mere direkte forbindelse mellem fans og sponsorer. Og her skal klubben udnytte den unikke data, som de ligger inde med, mener de tre elever fra Herningsholm. De håber, at deres forretningsidéer er gode nok til en plads på sejrsskamlen i DM i Erhvervscase.

Billedtekst: De tre elever fra Herningsholm Erhvervsgymnasium er Benjamin Lytorp Henriksen fra Herning, Morten Moesgaard fra Gellerup og Mike Albin Jensen fra Blåhøj.

 

Case fra Aarhus Handelsgymnasium i Risskov:

Jysk fodboldakademi skal udvikle talenter til Brøndby IF

Fire elever fra Aarhus Handelsgymnasium har vundet en finaleplads i DM i Erhvervscase. De vil sætte gang i Brøndby IF’s talentudvikling med et fodboldakademi for unge i Trekantsområdet.

Brøndby ligger vest for København, men fodboldklubben Brøndby IF skiller sig ud fra mange andre klubber ved at have fans spredt ud over hele landet. Det synes tre midtjyske hhx-elever, at fodboldklubben skal bygge videre på i en langsigtet strategi for talentudviklingen.

– I vores erhvervscase tager vi fat på talentudviklingen, fordi netop salget af spillere har så stor en betydning for klubbens økonomi. Derfor foreslår vi en videreudvikling af Brøndbys talentudviklingsprogram Masterclass, så det bliver til en Masterclass 2.0, fortæller Ida-Marie Klüwer.

Idéen med den nye Masterclass er at komme længere ud i landet – både med talentspejdere og med selve talentudviklingen for unge i aldersgruppen 12-18 år.

– Vi foreslår, at Brøndby IF opretter et fodboldakademi for unge på en lokation i Trekantsområdet. Der skal være en form for kollegium tilknyttet, så unge fra hele området har mulighed for at bo på akademiet og både passe fodboldtræningen og deres skole eller ungdomsuddannelse, tilføjer Julie Sunn Jørgensen.

For at vække interesse for uddannelsen blandt de midtjyske unge og deres forældre er det dog vigtigt, at Masterclass 2.0 tilbyder noget andet og mere, end talenterne kan få i en lokal fodboldklub. I den forbindelse har de tre elever ladet sig inspirere af udenlandske klubber.

– Et af de områder, hvor danske klubber generelt ikke er så stærke, er den mentale træning af spillerne. Der er udenlandske klubber som hollandske AJAX betydeligt længere fremme i forhold til at udvikle spillernes psykiske robusthed og konkurrence-gen, siger Lærke Thygesen, som selv interesserer sig meget for fodbold.

Derfor kan et større fokus på den mentale del af sportsudøvelsen være et godt trækplaster for talenterne og deres forældre, mener de tre elever fra Aarhus Handelsgymnasium.

Billedtekst: De tre elever er Julie Sunn Jørgensen fra Egå, Lærke Thygesen fra Skødstrup og Ida-Marie Klüwer fra Hinnerup.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Vil du vinde en Volkswagen Passat?

Vil du vinde en Volkswagen Passat?

Følg med i Knæk Cancer ... læs mere
Hinnerup Egnsarkiv udstiller lokale fortællinger fra Genforeningen og Befrielsen.

Hinnerup Egnsarkiv udstiller lokale fortællinger fra Genforeningen og Befrielsen.

Hinnerup Egnsarkiv udstiller lokale fortællinger fra Genforeningen og Befrielsen ... læs mere
Derfor er dit postnummer afgørende for prisen på en indboforsikring

Derfor er dit postnummer afgørende for prisen på en indboforsikring

Bor du i en kommune med mange indbrud, kan prisen på din indboforsikring stige markant, også selvom der ikke er mange indbrud i lige netop dit område ... læs mere
Helt og aldeles grotesk!

Helt og aldeles grotesk!

EU har bremset dansk tiltag mod rygning ... læs mere
2 indbrud iFavrskov

2 indbrud iFavrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Søndagsmatiné med sang og keltisk harpe

Søndagsmatiné med sang og keltisk harpe

Stemningsfuld søndagsmusik i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 491.

Ugens naturbilleder nr. 491.

Efteråret er halvvejs og på søndag er sommertid helvejs. Om vi vil eller ej, er det den mørke tid vi går i møde. Dette giver anledning til at nyde det farverige efterårsløv, for inden længe er det væk ... læs mere
KEND NATURPERLERNE I FAVRSKOV

KEND NATURPERLERNE I FAVRSKOV

Danmarks Naturfredningsforening viser nye film om de flotteste naturperler i Favrskov ... læs mere
Fuld butikstyv i Netto

Fuld butikstyv i Netto

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Information om coronasituationen

Information om coronasituationen

Her kan du finde information og seneste nyt om situationen i Favrskov Kommune i forbindelse med udbruddet af corona ... læs mere
Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Det samlede salg af huse, ejerlejligheder og sommerhuse gør tredje kvartal i 2020 til det bedst sælgende i 10 år. Det viser nye handelstal fra Boligsiden ... læs mere
Loading...