|

Nu er der tilknyttet en læge til alle plejecentre i Favrskov

Alle plejecentre i Favrskov har nu tilknyttet en praktiserende læge, som skal give ny viden til plejepersonalet om emner, som personalet selv vælger.

 

Anders Heslop

 

Tidligere på året var Anlægget i Ulstrup det første plejecenter i Favrskov, der fik tilknyttet en praktiserende læge. Nu har de øvrige kommunale plejecentre også fået en læge tilknyttet i skikkelse af Anders Heslop, der til daglig er praktiserende læge i Hinnerup hos Lægerne Hinneruplund.

Afhængigt af antallet af beboere kan hvert plejecenter trække på Anders Heslop cirka to en halv time om måneden. Den tid skal ikke bruges på patientbehandling, for den opgave står den enkelte borgers praktiserende læge stadig for. I stedet skal tiden bruges på sparring og ny viden til personalet, og den mulighed ser sygeplejerske på Tinghøj, Line Topbjerg, frem til.

– Vi kan få meget ud af at sparre med en læge omkring nogle af de problematikker, vi oplever her på Tinghøj. Vi har sygeplejersker, sosu-hjælpere og sosu-assistenter her på centret, og jeg har spurgt dem alle, hvad de gerne vil lære mere om, og hvad der vil kunne hjælpe dem i hverdagen. Ud fra det har vi så planlagt nogle undervisningsgange sammen med lægen. Jeg tror, at tilknytningen af en læge vil gøre en forskel for både vores beboere og plejepersonalet, for selv om vi er uddannet fagpersonale, er der altid ting, vi gerne vil være endnu bedre til, siger Line Topbjerg.

Anders Heslop bliver tilknyttet syv af Favrskov Kommunes otte plejecentre. Deriblandt Hinneruplund, som han hidtil har haft en uformel tilknytning til, fordi lægeklinikken lå lige ved siden af plejecentret. Erfaringen fra det samarbejde var, at det var godt for alle parter, at plejepersonalet samlede spørgsmål sammen, som Anders Heslop kunne adressere ved et ugentligt besøg.

– Vi fik meget mere ud af tiden ved at sætte tingene lidt i system, og det er noget af det samme, vi nu gør med lægeordningen på plejecentrene. Plejecentret kan selv koordinere hvilke medarbejdere, der skal deltage i de ting, vi arrangerer, og det gør, at mange kan få noget ud af ordningen. Og resultatet er jo, at det kommer borgerne på plejecentret til gode, at personalet bliver endnu dygtigere. Jeg synes, det er en vigtig opgave, som jeg gerne vil hjælpe med at løfte, siger Anders Heslop.

Ældrechef i Favrskov Kommune, Peter Mikkelsen, glæder sig over, at alle plejecentre i kommunen nu har en læge tilknyttet.

– Plejeopgaverne på plejecentrene bliver mere og mere komplicerede, og derfor er det vigtigt med supervision af medarbejderne på et højere niveau. Med en fasttilknyttet læge kan vi hæve kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats ude på plejecentrene, og det er en vigtig opgave for os at løse med høj kvalitet, så borgerne får den bedst mulige service ude på plejecentrene, siger Peter Mikkelsen.

Læge Anders Heslop er nu tilknyttet plejecentrene Elmehøj i Hammel, Hinneruplund i Hinnerup, Møllegården i Hadsten, Skaghøj i Hammel, Thorshøj i Thorsø, Tinghøj i Hammel samt Voldumcentret i Voldum. I Ulstrup varetages opgaven af Jenni Christiansen fra Ulstrup Lægepraksis.

 

Yderligere information:

Peter Mikkelsen, ældrechef, 2374 9163

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Teststederne i Laurbjerg og Thorsø lukker

Teststederne i Laurbjerg og Thorsø lukker

Kviktest-stederne i Laurbjeg og Thorsø lukker fra og med 29. juni ... læs mere
Helstegt pattegris med tilbehør

Helstegt pattegris med tilbehør

Vi griller helstegt pattegris året rundt ... læs mere
HSK 100 års jubilæumsuge Program

HSK 100 års jubilæumsuge Program

Starter den 18.juni kl. 18 ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE – juni 2021

PRESSEMEDDELELSE – juni 2021

Sct. Georgs Gildet donerer 10.000 kr. til STRANDBAKKEHUSET i Rønde ... læs mere
UD I NATUREN (27)

UD I NATUREN (27)

Midsommer er over os. Det er nærmest en magisk tid, hvor sommeren og naturen er frisk og ny og ligger foran os og venter ... læs mere
BÅLTALE

BÅLTALE

Af byådskandidat for Det Konservative Folkeparti Rene Schneider, Rækkevej i Hadsten ... læs mere
Stort fremmøde til Sct. Hans bål i Lyngå

Stort fremmøde til Sct. Hans bål i Lyngå

Lyngå Borgerforenings traditionelle Sct. Hans bål havde i år samlet imponerende omkring 100 deltagere ... læs mere
K: Tid til Tryghed i Favrskov

K: Tid til Tryghed i Favrskov

Af Lars Storgaard, 2. viceborgmester (K), Ulstrup og Niels Christian Selchau-Mark, byrådskandidat (K), Kollerupvej 2b, 8370 Hadsten ... læs mere
Indbrud i Selling

Indbrud i Selling

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

Morten Bisgaard spiller fortæller tidligere formand Gert Jensen HSK ... læs mere
Loading...