|

Ny bog af Peder Meyhoff – Svenskerne kommer

19. november udkommer en ny bog som Peder Meyhoff har skrevet. Den handler om nogle af de første svenskere der kom til Hammel- og Hinnerup-området fra 1855 og flere årtier frem. Dengang var forholdene for de fattige i Sverige meget dårlige, og mange udvandrede til især Amerika. Men op imod 100.000 kom til Danmark, og heraf også nogle til Favrskov. Det er imidlertid en meget ukendt indvandring – den er blevet kaldt ‘den hemmelige indvandring’. Det skyldes uden tvivl at svenskerne hurtigt blev integrerede og blev danske. Men deres efterkommere er her endnu.

19. november udkommer en ny bog som Peder Meyhoff har skrevet. Den handler om nogle af de første svenskere der kom til Hammel- og Hinnerup-området fra 1855 og flere årtier frem. Dengang var forholdene for de fattige i Sverige meget dårlige, og mange udvandrede til især Amerika. Men op imod 100.000 kom til Danmark, og heraf også nogle til Favrskov. Det er imidlertid en meget ukendt indvandring - den er blevet kaldt 'den hemmelige indvandring'. Det skyldes uden tvivl at svenskerne hurtigt blev integrerede og blev danske. Men deres efterkommere er her endnu.

I næste uge udkommer en ny bog som Peder Meyhoff har skrevet. Den handler om den største bølge af indvandrere der nogen sinde er kommet til Danmark. Det var de svenskere der fra 1855 til et stykke ind i 1900-tallet forlod deres små stenede jordlodder. Flest kom til København og Bornholm, men der kom også en del til Østjylland.

Der var ganske vist mange flere der drog til Amerika, men Danmark var det næststørste udvandringsmål for de fattige svenskere. I løbet af en håndfuld årtier kom der op imod 100.000 svenskere til Danmark. Nogle rejste videre til Amerika, andre vendte hjem igen. Men der var også rigtig mange der blev, blev gift, fik børn, dansk statsborgerskab – og blev helt integrerede.

Peder har primært set på de svenskere der kom til Hinnerup og Hammel-området. Her var Frijsenborg med dets avlsgårde den største modtager af svensk arbejdskraft, men også en række andre gårde som Haraldslund, Haraldsmark, Sandballegård og Gunneruplund havde mange svenske tjenestekarle og -piger ansat.

I 1870 var 5,8 % af befolkningen i Hammel sogn født i Sverige. Og hertil kom at knap 1 % var børn født af mindst én svensk forælder.

”Det var helt tilfældigt at jeg blev opmærksom på den store svenske indvandring”, fortæller Peder Meyhoff. ”Jeg kendte jo romanen om Pelle Erobreren, men havde ikke tænkt på at der også kom så mange svenskere til Østjylland. Og så blev jeg jo nysgerrig!”

”Først tænkte jeg på at skrive en mindre lokalhistorisk artikel, men efterhånden som jeg arbejdede mig dybere ned i folketællinger, kirkebøger og gamle aviser, greb det om sig. Hver gang jeg fik afdækket én skæbne, løftede jeg samtidig en flig for flere andre. Men til sidst måtte jeg stoppe, og det er nu endt med en hel lille bog på 120 sider.”

”Det var fascinerende at følge svenskernes brogede liv. De trådte ind på bunden af samfundshierarkiet, og nogle blev også her, nogle endte sågar på fattiggårdene, men mange arbejdede sig op – det var især tilfældet for deres børn. De børn der overlevede, vel at mærke, for ufattelig mange af svenskernes børn døde som ganske små. Mange blev født af enlige mødre der havde svært ved at passe dem, samtidig med at de også skulle arbejde”, siger Peder.

Forlaget Søftendal indbyder til reception for bogen tirsdag 19. november kl. 16:00 på Hinnerup Bibliotek.

Den præsenteres også ved Forfatterreceptionen på Hadsten Bibliotek lørdag 7. december kl. 10:30.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



PRESSEMEDDELELSE: Borgerinddragende værk er en kæmpe succes i Favrskov

PRESSEMEDDELELSE: Borgerinddragende værk er en kæmpe succes i Favrskov

Som optakt til Favrskovs nye store kreafestival, SKAB - en craftfestival for nørd og nybegynder i uge 4 i Hammel, inviterede Biblioteker og Kulturhusene i november måned alle strikkere og hæklere i Favrskov til at bidrage til et stort fællesværk ... læs mere
Stem på din kandidat til Favrskov Spildevands bestyrelse

Stem på din kandidat til Favrskov Spildevands bestyrelse

Fra 3. til 17. december kan forbrugerne i Favrskov Spildevand igen afgive deres stemme ... læs mere
Årets ”Gazellehøst” i Favrskov: 17 virksomheder

Årets ”Gazellehøst” i Favrskov: 17 virksomheder

Dagbladet Børsen har igen i år udråbt landets Gazellevirksomheder ... læs mere
Beskyttelse af drikkevand: Favrskov Kommune ”hænger i bremsen” og er blevet anmeldt for lovbrud til Ankestyrelsen

Beskyttelse af drikkevand: Favrskov Kommune ”hænger i bremsen” og er blevet anmeldt for lovbrud til Ankestyrelsen

Miljøminister Magnus Heunicke har bedt Ankestyrelsen om at tage stilling til, om der kan rejses tilsynssag mod kommunen ... læs mere
Et godt råd i en travl december måned: Installér ”Mit digitale selvforsvar”

Et godt råd i en travl december måned: Installér ”Mit digitale selvforsvar”

Du har travlt i december, og det forsøger hackerne at udnytte ... læs mere
MEDLEMSFREMGANG I SCT. GEORGS GILDET

MEDLEMSFREMGANG I SCT. GEORGS GILDET

”Tjikkerlikker, tjikkerlikker …. ” blev udråbt med ekstra kraft, da medlemmerne af Hadsten Sct. Georgs Gilde efter mange års stagnation i medlemstilgangen på én gang fik optaget 6 nye medlemmer i gildet ... læs mere
Region Midtjylland sætter ind mod lange ventetider hos speciallæger

Region Midtjylland sætter ind mod lange ventetider hos speciallæger

Borgere med gigtsygdomme, hudsygdomme, neurologiske lidelser, hjerte-, lunge- og kredsløbssygdomme skal vente kortere tid på udredning og behandling hos privatpraktiserende speciallæger ... læs mere
Pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning:

Pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning:

Taksterne for 2026 er vedtaget ... læs mere
Vi lytter til de ældre og omdøber plejecentre til plejehjem

Vi lytter til de ældre og omdøber plejecentre til plejehjem

AF Mette Nøhr Byrådsmedlem i Favrskov, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Kørte påvirket med stjålet nummerplade og blev sigtet for en lang række forhold

Kørte påvirket med stjålet nummerplade og blev sigtet for en lang række forhold

En opmærksom borger ringede onsdag aften kl. 19.20 til politiet med et tip om, at en bilist kørte rundt i et boligkvarter i Hinnerup og udviste mistænkelig adfærd ... læs mere
Loading...