|

Ny bog bog om Overdrevet – og andre bofællesskaber

Bofællesskabet Overdrevet i Hinnerup har netop holdt 40-års jubilæum. Egentlig er der tale om et 41 års jubilæum, men coronaen udsatte fejringen.

 

I anledning af jubilæet har Peder Meyhoff, der selv bor i Overdrevet, udsendt en personlig præget beretning om livet i Overdrevet og af omgivelsernes syn på bofællesskaber. Det er blevet til en bog med titlen ’Rundt om Overdrevet – bofællesskab i tiden’.

Bogen tager udgangspunkt i forfatterens egne erindringer, men også mange andre tidligere og nuværende beboere kommer til orde. Det samme gør også naboer og mange andre. Blandt andet kan man læse om den modstand, der var i lokalområdet i 1978, hvor bofællesskabets lokalplan var i høring. Det er blandt andet belyst ved hjælp af artikler fra Århus Stiftstidende.

Dengang havde Stiftstidende en stor redaktion i Hinnerup, og avisen skrev tit om Overdrevet, både før det blev bygget og senere. Det var et af Østjyllands allerførste bofællesskaber, og det første der var bygget som lavenergifællesskab. Og der var stor interesse for det nye byggeri. Stiftstidende kaldte sågar Overdrevet for ‘Hinnerups største turistattraktion’. Det var det givetvis også i årene omkring 1980, men nu er det måske bare et lidt anderledes boligkvarter for enden af Rønvangen.

Forfatteren kalder det selv en halvt subjektiv og halvt objektiv fremstilling. Bogen beskriver ikke kun hvad der skete dér ude på Overdrevet, men også hvordan forfatteren og de andre beboere oplevede livet i fællesskabet. I de første årtier fremstod det uden tvivl som en meget alternativ måde at leve på, men i dag er det mindre specielt – både fordi tiderne har ændret sig, og fordi det er nu er bygget mange flere bofællesskaber, også i Favrskov.

Overdrevet er dog stadig ret unikt. Det har en stor økologisk grøntsagshave, der gør beboerne delvis selvforsynende, og det har et vedvarende energianlæg, der gør bofællesskabet til eksportør af energi. Desuden har Overdrevet et stort køkken, hvor der hver dag laves mad til alle beboerne – som spiser sammen i fælleshusets store sal.

Bogen handler imidlertid ikke kun om Overdrevet, men også om bofællesskaber i almindelighed. Og om hvordan seniorbofællesskaber nu er blevet meget populære (blandt andet fordi kommunerne kan spare penge når de ældre bor i seniorbofællesskaber). Der er også et kapitel med gode råd til folk der selv ønsker at etablere et bofællesskab. Kort sagt, forfatteren kommer hele vejen ‘rundt om Overdrevet’.

Bogen er på 162 sider. Den koster 150 kr. inkl. moms, og er udgivet af Forlaget SøftenDal.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Æbledag
22. okt. 2021

Æbledag

Højskoletime
4. nov. 2021

Højskoletime

Loading...

BREDT UDVALG

BREDT UDVALG

GADEBERG XL GØR DET IGEN ... læs mere
”Four more years”…

”Four more years”…

Selv om man ikke får Nils Borring til at sige ”den er hjemme”, så virker det mest sandsynligt, at han også sidder for bordenden i kommunen efter valget i november ... læs mere
Fortræffelig god dag for Hadsten Petanque Klub

Fortræffelig god dag for Hadsten Petanque Klub

Den nye formand Jan Kjærulff-Møller var rigtig godt tilfreds med Petangue Sportens dag ... læs mere
Lille boks lover store ord –

Lille boks lover store ord –

kan Voltbox skære 90 procent af din elregning? ... læs mere
Nyt Plejecenter i Hadsten      HVOR? 

Nyt Plejecenter i Hadsten      HVOR? 

En kreds af borgere har sendt følende til Pingvinnyt ... læs mere
Standset af Politiet

Standset af Politiet

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Cafémøde med Lars Storgaard

Cafémøde med Lars Storgaard

I rækken af cafémøder hos Mester Jacob i Hadsten er turen denne gang kommet til de konservatives spidskandidat Lars Storgaard ... læs mere
UD I NATUREN (45)

UD I NATUREN (45)

EFTERÅRSFERIE🍁EFTERÅRSSTEMNING🍁EFTERÅRSFARVER🍁EFTERÅRSHYGGE🍁EFTERÅRSMOTIVER🍁EFTERÅRSVEJR🍁 ... læs mere
Vi må ikke glemme landsbyerne

Vi må ikke glemme landsbyerne

Af Morten Bang - Hinnerup Venstre kandidat til det kommende Byrådsvalg ... læs mere
En ”fuldblods” SF’er…

En ”fuldblods” SF’er…

Søren Frandsen - spidskandidat for SF i Favrskov – var til cafémøde med PingvinNyt ... læs mere
VALGMØDE OM ÆLDREPOLITIK

VALGMØDE OM ÆLDREPOLITIK

Hvordan ser det ud med ældreboliger i Favrskov Kommune? Hvordan er bemandingen i ældreplejen, og hvordan ser fremtiden ud for kernevelfærden? ... læs mere
Loading...