|

Ny erhvervsfaglig 10. klasse rykker ind på DjH

Efter sommerferien vil der for første gang være en erhvervsfaglig 10. klasse på Den jydske Haandværkerskole.

Favrskov kommune er klar med et nyt tresporet 10. klassestilbud fra august 2021. I tilbuddet kan eleverne vælge mellem tre spor. Et virksomhedsspor, et fagligt og bogligt spor og et erhvervsfagligt spor. Det erhvervsfaglige spor skal foregå på Den jydske Haandværkerskole, hvor eleverne både får en 10. klasse og første grundforløb (GF1) af en erhvervsuddannelse.

 Hanne Bisgaard Hansen

 

Hanne Bisgaard Hansen, der er projektleder på DjH, og som sammen med undervisere og områdeleder har været med til at beskrive og udvikle 10. klassesforløbet glæder sig over, at de unge nu kan vælge mellem tre spor, og at det erhvervsrettede skal foregå på Den jydske Haandværkerskole.

”Det, at der bliver lavet tre spor, gør, at 10. klasses tilbuddet i Favrskov Kommune lige pludselig bliver rettet mod et mere specifikt ungdomsuddannelsesvalg. Samtidig bliver man dygtig på 10. klasses fag og modnet til at tage et mere bevidst valg,” siger hun og fortsætter:

”Der er behov for, at man har mulighed for at prøve noget erhvervsrettet og virksomhedsnært i 10. klasse. Før i tiden, når man tog en 10. klasse, var det tit og ofte for at blive afklaret i forhold til, om man skulle tage en anden uddannelse med hovedvægten på det boglige. Med de tre nye spor kan vi vise, at der er andre spændende ungdomsuddannelser,” siger hun.

Ifølge Hanne Bisgaard Hansen kan man, efter et år på skolebænken på DjH, have 10. klasse og første grundforløb med sig i rygsækken. Det betyder, at vil man gerne fortsætte på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, får man direkte adgang til andet grundforløb (GF2). Det betyder dog ikke, at det er den eneste vej at gå.

”Hvis man er kommet til den erkendelse, at det ikke lige er håndværkerfaget alligevel, så har man jo også taget en 10. klasse med alle fagene på 10. klasses niveau, og er derfor klædt på til at gå videre med noget andet,” siger Hanne Bisgaard Hansen.

 

  1. klassesforløbet

Hanne Bisgaard Hansen fortæller, at DjH har fire uddannelsesområder herunder elektriker, tømrer, køletekniker og plastmager, og som 10. klasseselev får man lov til at prøve dem alle i løbet af skoleåret. 

Undervisningsforløbet på den erhvervsrettede 10. klasse vil være en kombination af fagrettede- og erhvervsfag. Under de fagrettede er dansk, matematik, engelsk og valgfrie fag som tysk, fransk, fysik og kemi. Selvom at det er som enhver anden 10. klasse, vil det alligevel være tænkt ind, at det er et erhvervsrettet forløb.

”I for eksempel engelsk er det ikke som en normal 10. klasse. Fagene er tonede mod de erhvervsområder, man er i på det pågældende tidspunkt. Så du læser ikke Shakespeare. Du har noget fagrettet om eksempelvis LED-lyskilder på engelsk eller har om køleteknik i fysik,” fortæller hun.

Samtidig får man lov til at prøve kræfter med at lære teori og omdanne det i praksis.

”På skolen lærer man en masse teori, som blive omsat i værkstederne gennem hænderne. Så den største forskel på denne og en almindelig 10. klasse er, at man får lov til at lave håndværksmæssige opgaver,” siger hun.

Hanne Bisgaard Hansen fortæller, at eleverne i slutningen af året også vil komme på en obligatorisk brobygning i en virksomhed for at møde virkelighedsnære opgaver som i industrien.

”Man kommer til at mærke faget, kulturen og hvad det vil sige at arbejde i håndværkerfaget. Samtidig vil den teori, man har lært på skolen vise sig gennem dygtige hænder,” siger hun.

Ansøgningsfristen for optagelse på et af de tre 10. klasses spor er 1. april.

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Højskoletime
7. okt. 2021

Højskoletime

Højskoletime
4. nov. 2021

Højskoletime

Loading...

Nyhedsbrev fra NYBOLIG

Nyhedsbrev fra NYBOLIG

Blomstrende forbrugertillid er godt nyt for boligmarkedet ... læs mere
Elsker du Vinyl?

Elsker du Vinyl?

Vi garanterer for massevis af slagsen som altid! Kig ind i butikken på lørdag 😁 ... læs mere
Der klippes ikke i klippeordningen i Favrskovs budget for 2022. 

Der klippes ikke i klippeordningen i Favrskovs budget for 2022. 

af Lone Glarbo, Favrskov Byråd (V), Århusvej 55, 8382 Hinnerup ... læs mere
Har træflis og halm en fremtid til opvarmning i Favrskov?

Har træflis og halm en fremtid til opvarmning i Favrskov?

Får du varme derfra, så kom til debatmøde i Klimaugerne 2021 ... læs mere
Klimaindsatsen er ikke synlig nok i Favrskov

Klimaindsatsen er ikke synlig nok i Favrskov

af Byrådsmedlem Charlotte Green Det konservative Folkeparti ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Boligejere til 1.490 boliger i Favrskov Kommune kan fra i morgen kl. 10.00 søge om tilskud  ... læs mere
DjH sælger kage til fordel for Knæk Cancer 2021

DjH sælger kage til fordel for Knæk Cancer 2021

Lørdag den 30. oktober løber det store Knæk Cancer indsamlingsshow af stablen på TV2 ... læs mere
Gasudvikling i tomat ketchup

Gasudvikling i tomat ketchup

Scandic Food A/S tilbagekalder REMA1000 Tomat Ketchup, da der er fundet enkelte flasker med vækst af mælkesyrebakterier, som forårsager gasudvikling ... læs mere
Stem til forbrugervalg i Favrskov Spildevand A/S

Stem til forbrugervalg i Favrskov Spildevand A/S

I perioden 28. september - 12. oktober kan du være med til at bestemme, hvem der ... læs mere
HØSTfester

HØSTfester

Så er det ti for høst fester ... læs mere
Vi må aldrig tage valgfriheden for givet

Vi må aldrig tage valgfriheden for givet

Af Mette Nøhr Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti i Favrskov Grønhøjvej 33, Hammel ... læs mere
Loading...