Af de 699 personer, som i 2022 overlevede de første 30 dage efter et hjertestop uden for hospital i Danmark, var 633 – og dermed størstedelen af dem – stadig i live ét år efter.
– Hidtil har vi opgjort overlevelsen 30 dage efter hjertestoppet, så det er meget glædeligt, at vi nu kan se, at langt de fleste hjertestopoverlevere også på længere sigt har gode chancer for at overleve. Det indikerer, at den behandling, som hjertestoppatienter modtager i den første tid, er effektiv, og den positive prognose kan være med til at hjælpe hjertestoppatienten og de pårørende igennem den første svære tid efter hjertestoppet. Vi ser derfor frem til at følge udviklingen i de kommende år og blive klogere på langtidsoverlevelsen med en endnu længere tidshorisont, fortæller Mathias Hindborg, læge og forsker ved Nordsjællands Hospital Hillerød og én af forskerne bag de nye tal.
Behov for nytænkning og mere forskning
I Danmark har vi siden 2003 oplevet en firedobling i overlevelsen efter hjertestop uden for hospital. I 2023 overlevede 14,4 pct. af hjertestoppatienterne et hjertestop, men i løbet af de seneste år er overlevelsen stagneret. Forskere tror på, at der fortsat er potentiale for at øge overlevelsen, men det kræver nytænkning og fokus på forskning.
– Overlevelsen efter hjertestop i Danmark er rigtig høj, når man sammenligner os med andre lande. Vi tror dog på, at man fortsat kan øge overlevelsen ved at optimere hele overlevelseskæden – lige fra hurtig og korrekt erkendelse af hjertestop under 1-1-2 opkaldet til optimeret rehabilitering af hjertestopoverlevere. Vi er også nødt til at se på forskellige løsningsmodeller afhængig af geografien. Er der fx behov for at udvikle særlige indsatser i tyndt befolkede områder, hvor den professionelle hjælp kan være længere undervejs?, siger Fredrik Folke, professor ved Københavns Universitet, forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab og overlæge i kardiologi på Herlev Hospital.
Dansk Råd for Genoplivning organiserer 23 medlemsorganisationer og arbejder for at forbedre erkendelse, behandling, overlevelse og livskvalitet efter pludseligt uventet hjertestop og stroke. Her ser man også muligheder for at øge overlevelsen efter hjertestop. Men det kræver politisk opbakning til fortsat nytænkning med tilknyttet forskning.
– I udlandet er Danmark berømt for den måde, vi gennem de seneste 20 år har firedoblet overlevelsen efter hjertestop. Det har vi gjort ved at optimere alle led i overlevelseskæden gennem både små og store initiativer og i de fleste tilfælde med forskning tilknyttet. Vi har altså fulgt de gode ideer fra både forskere, sundhedsfaglige personer og andre interessenter på området, og så har man med hjælp fra fonde dokumenteret effekten. Vi arbejder fortsat på at nytænke indsatsen for at øge overlevelsen efter hjertestop, men det kræver politisk opbakning og støtte, slutter Stine Strandkjær, sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.
De frivilliges indsats gør en forskel
Gennem de seneste år er der opbygget en førstehjælpskultur i Danmark, hvor flere og flere frivillige træder til ved hjertestop gennem TrygFonden Hjerteløber eller andre førstehjælpsordninger. Samtidig stiller flere deres hjertestartere til rådighed for hele lokalsamfundet gennem TrygFondens nationale Hjertestarter-Netværk. Alf Dissing fra Fredensborg i Nordsjælland er én af de første hjertestopoverlevere, der fik hjælp af hjerteløberne tilbage i 2017. Han er dermed et godt eksempel på, at langtidsoverlevelsen for hjertestopoverlevere generelt er god, samt at danskernes hjælp er med til at gøre en forskel, og at livet efter et hjertestop kan være fuld af livskvalitet.
