|

Ny genbrugsplads i Hammel er klar til sommer

Til sommer slår Favrskov Forsyning portene op til den nye, moderne genbrugsstation i Hammel, der blandt andet byder på nedgravede containere og udvidet åbningstide.

 

Anlægsarbejdet på hjørnet af Englandsvej og Italiensvej, hvor den nye genbrugsplads i Hammel kommer til at ligge, er allerede i fuld gang.

Noget af det borgerne i Hammel og resten af Favrskov især kan glæde sig til, er indretningen på den nye plads.
– Den nye genbrugsplads er 3000 kvadratmeter større end nuværende plads i Hammel og selve indretningen lever i langt højere grad op til nutidens krav til sortering og sikkerhed. Blandt andet vil der være nedsænkede containere og siloer til de tunge affaldstyper og så adskiller vi så vidt muligt den tunge trafik med lastbiler fra det areal kunderne vil færdes i, fortæller Lone Bejder, projekt-
og udviklingschef i Favrskov Forsyning og tilføjer:

– Vi har lagt meget vægt på at spørge vores kunder, hvordan vi laver den bedste genbrugsplads, blandt andet med ideværksted og et brugerpanel der har fulgt processen fra starten, og vi har fået en masse gode input, så vi glæder os meget til at byde velkommen.

Udvidet åbningstid
Typisk er der forskel på, hvornår private borgere og virksomheder har behov for at besøge genbrugspladsen. Derfor udvider Favrskov Forsyning åbningstiden på den nye plads.

– Vi vil gerne yde en rigtig god service for alle vores kunder, både privat- og erhvervskunder. Det kan vi blandt andet gøre ved at udvide åbningstiden, så det også er muligt at få adgang i ydertimerne. For at vi kan realisere det, vil en del af den udvidede åbningstid være uden genbrugsvejledere, så kunderne skal betjene sig selv. Har man brug for vejledning, skal man komme i den bemandede åbningstid, pointerer Søren Frandsen, bestyrelsesformand i Favrskov

Forsyning.

Renovering af de øvrige genbrugspladser

Favrskov Forsyning renoverer i de kommende år kommunens tre øvrige genbrugspladser i Hvorslev, Hadsten og Hinnerup.

Yderligere info:
– Det er den lokale entreprenør ENKON, der udfører anlægsarbejdet med den nye genbrugsplads
– Den nuværende genbrugsplads i Hammel er 7.000 kvm – den nye plads bliver 10.000 kvm.
– Det bliver muligt at sortere i mindst 40 affaldstyper på den nye genbrugsplads med mulighed for at udvide til endnu flere.

Kontakt for yderligere oplysninger:
Lone Bejder, projekt- og udviklingschef: 40 95 20 53 / lb@favrskovforsyning.dk
Lars Bracht Andersen, projektleder: 89 64 50 31 / laba@favrskovforsyning.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

Flere plejeboliger, hjemmepleje og årskort til kollektiv trafik er nogle af de emner, Ældre Sagen Favrskov peger på ... læs mere
Ny chef for Børn og Familie

Ny chef for Børn og Familie

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Gå til din rigtige slagter

Gå til din rigtige slagter

Knud Slagter har det store udvalg ... læs mere
Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Turen gik fra Voldum Rudvej i Voldum til Viby ... læs mere
Ses vi til Landsindsamlingen

Ses vi til Landsindsamlingen

Vi glæder os til at se dig ... læs mere
Kørsel uden førerbevis

Kørsel uden førerbevis

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Dialogmøde om inkluderende fællesskaber

Dialogmøde om inkluderende fællesskaber

Møde afholdt i Inside i Hammel ... læs mere
Kørsel uden kørekort

Kørsel uden kørekort

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Bliv klogere på ny frokostordning til visiterede borgere

Bliv klogere på ny frokostordning til visiterede borgere

Et enigt byråd vedtog i Budget 2021-2025 at indføre en ny frokostordning til borgere, der visiteres hjælp til at anrette frokost ... læs mere
Loading...