|

Ny hjemmeside viser Favrskovs herligheder

Hjemmesiden Flyttilfavrskov.dk er navnet

Hjemmesiden Flyttilfavrskov.dk er navnet

 Hjemmesiden Flyttilfavrskov.dk er stedet, hvor nuværende og ikke mindst kommende Favrskov-borgere kan blive klogere på, hvad Favrskov tilbyder – både inden for bosætning og kommunale services, men også når det kommer til natur, kultur og fritid.

Hjemmesiden gik i luften 22. januar 2020 og er en del af den markedsføringsindsats, som Favrskov Kommune kontinuerligt arbejder med. Tidligere har indsatsen primært rettet sig mod salg af nye byggegrunde, men nu rettes fokus i højere grad mod alle potentielle tilflyttere.

– Vi kan se, at halvdelen af køberne til vores byggegrunde allerede bor i Favrskov, og der skal derfor også være købere til eksisterende huse i Favrskov. Derfor reklamerer vi ikke kun for vores ledige byggegrunde, men for alt det, Favrskov kan – om man vælger at bygge nyt eller ej, forklarer borgmester Nils Borring.

Naturperler og aktiv fritid

Hjemmesiden er også for de borgere, der har boet i Favrskov længe – måske endda hele deres liv. På siden finder man nemlig også informationer om Favrskovs skønne natur, Gudenåens herligheder, vandre-, løbe-, mountainbikeruter og meget mere.

– Jeg møder ofte borgere, der ikke kender til de mange smukke områder i vores egen kommune. Derfor håber jeg, at hjemmesiden også kan være med til at få flere til at benytte sig af de natur- og fritidsmuligheder, der er så mange af i Favrskov, siger Nils Borring.

Moderne grundsalgsløsning

Selvom fokus er udvidet til at handle mere generelt om bosætning, huser den nye hjemmeside også en ny løsning for det kommunale salg af byggegrunde. Både erhvervs- og boliggrunde findes derfor nu på flyttilfavrskov.dk/grunde.

Mere digital markedsføring

Flyttilfavrskov.dk er en del af en større markedsføringsindsats, der i det kommende år styrkes på de digitale medier. Tidligere har Favrskov Kommune blandt andet deltaget i messer, reklameret i vejrudsigten på TV2 Østjylland og på bagsider af busser i det østjyske. Sociale medier som Facebook har også haft en vigtig plads i markedsføringen, og forventningen er, at Favrskov inddrager flere sociale medier til markedsføring af kommunen i 2020.

hjjemmesiden udbygges løbende med historier om tilflyttere og nybyggere, og opdateres også i takt med at nye natur-, kultur- og fritidstilbud kommer til.

 

Se mere på flyttilfavrskov.dk

 

Yderligere information:

Nils Borring, Borgmester, Favrskov Kommune, 30 30 82 24

Jan Kallestrup, kommunaldirektør, 24 24 68 21

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



TØRFISK I VOLDUMHALLEN UDSÆTTES

TØRFISK I VOLDUMHALLEN UDSÆTTES

PingvinNYT har modtaget følgende fra Pensionistforeningen Fællesudvalg ... læs mere
Midt i en corona-tid

Midt i en corona-tid

Verden er ”af lave”. I bogstaveligste forstand… ... læs mere
Elektrikere var til svendeprøve via pc og web

Elektrikere var til svendeprøve via pc og web

På overfladen ser det ud til, at samfundet næsten ligger stille, men stor aktivitet på undervisningsområdet sikrer skole-, gymnasie- og erhvervsskoleelever god undervisning i en krisetid. Den jydske Haandværkerskole har netop afviklet sin første virtuelle svendeprøve ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: GODTNATHISTORIER PÅ E-REOLEN ... læs mere
Rørende naboomsorg!

Rørende naboomsorg!

Søndag eftermiddag afleverede en sød nabo en indpakket paptallerken med to hjemmelavede flødeboller og et sødt brev. Man kan kun blive rørt og i godt humør over sådan en dejlig gestus ... læs mere
Loading...