|

Ny kommuneplan sætter retning på fremtidens Favrskov

Favrskov Byråd vedtog på byrådsmødet 19. december Kommuneplan 2017-29 efter en offentlig høring hen over sommeren. Kommuneplanen danner rammen om de kommende års udvikling af Favrskov.

 

 

Kommuneplan 2017-29 er Favrskovs tredje kommuneplan og den mest omfattende til dato. Planen adskiller sig på flere områder fra de tidligere kommuneplaner. Ny lovgivning har nemlig gjort det muligt at tillade boligbyggeri i områder, der ellers har været holdt ude af planlægningen på grund af grundvandet. Favrskov har værdifulde grundvandsreserver særligt i den østlige del, og derfor har det været svært at finde nye områder til byudvikling. Men med den nye lovgivning anses boligbyggeri ikke længere for at være en trussel for grundvandet, og dermed kan der i fremtiden være flere byggegrunde på vej i blandt andet Hinnerup, Hadsten og Hadbjerg. Kommuneplanen giver mulighed for hele 122 hektar til nye byggeområder i Favrskov.

Også bymidterne spiller en stor rolle i den nye kommuneplan. Det gælder ikke mindst Hinnerup, hvor den nye midtbyplan nu er integreret i kommuneplanen og blandt andet ser på, hvordan der kan bygges højere og tættere og på, hvordan en eventuel letbane kan ledes igennem byen.

Borgmester Nils Borring (A) glæder sig over den nye kommuneplan, der også i fremtiden giver plads til flere borgere og nybyggere.

– Favrskov er en betydende bosætningskommune, og Kommuneplan 2017 sikrer, at vi også i fremtiden har attraktive byggegrunde i hele kommunen. Derudover tager planen højde for, at flere ønsker at bo i byerne, så her skabes plads med nye former for byggeri. Det bliver spændende at se planen blive til virkelighed i de kommende år, siger Nils Borring. 

Udmøntes i lokalplaner
Kommuneplan 2017-29 realiseres gennem de kommende lokalplaner, som Favrskov Byråd behandler dels i takt med, at der opstår konkrete projekter, og dels når nye områder skal byggemodnes.

Forslaget til den nye kommuneplan var i offentlig høring fra 9. juli til 10. september 2017, og de 78 høringssvar gav anledning til en række ændringer i planen, der nu er indarbejdet i det endelige forslag. Der udarbejdes en ny kommuneplan hvert fjerde år.

Se hele Kommuneplan 2017-29 her http://favrskov.viewer.dkplan.niras.dk/plan/20#/5169

 

Yderligere information:

Nils Borring, borgmester, 30 30 82 24

Helle Jakobsen, Plan- og Byggechef, 29 40 51 22

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Uden førerret - for 5.gang i år

Uden førerret – for 5.gang i år

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skjold Burne tilbyder

Skjold Burne tilbyder

Hold på Hat og briller ... læs mere
CORONA: STATUS FRA FAVRSKOV FORSYNING

CORONA: STATUS FRA FAVRSKOV FORSYNING

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV ... læs mere
Kære alle...

Kære alle…

Fra Hadsten Håndbold ... læs mere
Sandheden om lavdosis CT-scanning i Silkeborg

Sandheden om lavdosis CT-scanning i Silkeborg

Af Christian Møller – Nielsen, Landsbækvej 90A, Hammel Regionsrådsmedlem(V), fhv. lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Midt ... læs mere
FAVRSKOV KAN HENTE 178 MLLIONER KRONER

FAVRSKOV KAN HENTE 178 MLLIONER KRONER

Af Ken Richter, Hejrevej 12, 8382 Hinnerup ... læs mere
Nyt fra Hadsten Skakklub

Nyt fra Hadsten Skakklub

af Sten Bo Andersen, formand ... læs mere
Knæk Cancer samlede hele Danmark – nu får forskerne penge

Knæk Cancer samlede hele Danmark – nu får forskerne penge

For niende år i træk stod dansk TV2 og et hav af sponsorer sammen ... læs mere
DA KVALITET VAR EN SELVFØLGE...

DA KVALITET VAR EN SELVFØLGE…

Kurt Villy kom kortvarigt i knibe, men endte alligevel med ikke at klokke i det ... læs mere
Drenge knuste ruder på skole

Drenge knuste ruder på skole

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...