|

Ny opgørelse viser pesticidrester i 37 pct. af drikkevandsboringer i Favrskov Kommune

I hele landet bliver der fundet rester af pesticider i de aktive drikkevandsboringer. Alene i Favrskov Kommune er der i de seneste fem år fundet pesticidrester i 37 procent af de undersøgte boringer

Foto: DN

Af Eigil Jacobsen

Danskerne har i generationer nydt godt af rent drikkevand, der hives op fra undergrunden, og som efter simpel iltning og filtrering bliver sendt ud i vandhanerne. Men drikkevandet og vandværkernes forsyningssikkerhed er truet af pesticider, og for nylig advarede Danske Regioner om, at forureningen af drikkevandet har nået et kritisk punkt.
Og problemet er udbredt i hele landet. Siden 2019 er der fundet rester af pesticider i aktive drikkevandsboringer i 96 af landets 98 kommuner.

Det har man også i Favrskov Kommune, hvor der fra 2019 til 2023 er fundet rester af pesticider i 32 af de i alt 86 aktive drikkevandsboringer, der er blevet undersøgt. I syv af prøverne er grænseværdien for drikke- og grundvand endda overskredet.
Det viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af et nyt udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.

Mere end hver anden danske boring
På landsplan er der siden 2020 fundet pesticidrester i mere end halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer. Og her blev 2023 ingen undtagelse, viser de seneste tal fra GEUS.
Sidste år blev der fundet pesticidrester i 51,8 pct. af de i alt 2062 aktive drikkevandsboringer, der er blevet indberettet analyser fra. I 261 af dem var grænseværdien for drikke- og grundvand ovenikøbet overskredet – det svarer til godt hver ottende boring.
– Det er både bekymrende og nedslående, at der så ofte bliver fundet pesticidrester i de danske drikkevandsboringer. Tallene understreger, at vi er nødt til at handle nu, hvis udviklingen skal vendes, og hvis de fremtidige generationer også skal have glæde af rent drikkevand direkte fra den danske undergrund, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Truer forsyningssikkerheden
Selvom der på landsplan er fundet pesticidrester over grænseværdien i mere end hver ottende boring, kan man trygt drikke vandet fra hanen. Når vandværkerne finder pesticidrester eller kemikalier i drikkevandsboringerne, bliver det nemlig undersøgt, hvor høje koncentrationer der er i vandet. Hvis koncentrationen overstiger grænseværdien for, hvad der er tilladt, må vandet ikke blive sendt ud i vandhanerne.
Førhen blev boringer taget ud af drift, hvis der blev fundet rester af pesticider. Men i dag er vandværkerne i stigende grad tvunget til enten at anlægge nye boringer, fortynde vandet med vand fra andre boringer eller rense sig ud af problemet for at kunne levere drikkevand, der overholder myndighedernes krav.
Problemet opstår, når der er for få grundvandsmagasiner, der kan bruges til drikkevand. Derfor er det afgørende for vandværkernes forsyningssikkerhed, at fremtidens drikkevand bliver beskyttet mod pesticider og kemikalier, lyder det fra vandselskabernes brancheorganisation, DANVA:
– Tilstanden for det grundvand, der bruges til drikkevand, er bekymrende flere steder. På grund af samfundets anvendelse af kemikalier og pesticider er det et vilkår for rent drikkevand, at der indføres sprøjteforbud i områder, hvor grundvandet dannes. På de større, sammenhængende arealer med grundvandsbeskyttelse kan der plantes skov eller anlægges solceller og vindmøller. Det såkaldte Svarer-udvalg anbefaler et tilskud til plantning af 250.000 hektar ny skov. Den plan bør i Grøn Trepart sammentænkes med grundvandsbeskyttelse, så vandselskaberne har sikkerhed for at forsyne danskerne med rent og urenset drikkevand fra grundvand i fremtiden, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA. 
Han understreger, at forbrugerne trygt kan åbne for hanen, da alt drikkevand overholder myndighedernes fastsatte krav.

Drøftes i grøn trepart
Beskyttelsen af drikkevandet er netop et af de temaer, der skal drøftes i den grønne trepart, hvor blandt andre Danmarks Naturfredningsforening sidder med.
I foreningen håber man, at forhandlingerne kan være med til at sætte turbo på drikkevandsbeskyttelsen. For ud over at det snart er slut med at bruge pesticider nær drikkevandsboringerne – de såkaldte BNBO’er – er det afgørende, at også de sårbare indvindingsområder hurtigst muligt bliver beskyttet, lyder det fra foreningens præsident:
– Hvis vi skal sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn, er vi nødt til at få beskyttet større, sammenhængende arealer, hvorunder fremtidens drikkevand bliver dannet. Det kan vi gøre ved at etablere grundvandsparker, hvor man hverken må bruge pesticider eller andre giftstoffer. Jeg håber, at den grønne trepart får alvor kan sætte gang i processen, siger Maria Reumert Gjerding.

I løbet af foråret skal den grønne trepart blandt andet drøfte resultaterne fra et pilotprojekt på Fyn og give input til, hvordan den endelige drikkevandskortlægning skal bruges, når den er klar i 2026.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Sct. Georgs Gildet: 10.000 kr til spejderne

Sct. Georgs Gildet: 10.000 kr til spejderne

I mange år har Sct. Georgs gildet i Hadsten ved det årlige loppemarked indtjent midler til senere brug til donationer til spejdere i lokalområdet, eller til humanitære formål ... læs mere
Favrskov Kommune politianmelder Nordic Waste

Favrskov Kommune politianmelder Nordic Waste

Favrskov Kommune politianmelder nu Nordic Waste for at drive virksomhed på kommunens arealer uden miljøgodkendelse ... læs mere
4 lærere stoppet samtidigt og med øjeblikkelig virkning på Ulstrup Skole

4 lærere stoppet samtidigt og med øjeblikkelig virkning på Ulstrup Skole

Hans Minor Vedel, direktør for Børn og Kultur i Favrskov Kommune, vil ikke udtale sig om årsagen. Ej heller bekræfte, at der er tale om 4 lærere på Ulstrup Skole ... læs mere
​  ​ Frem med stempeluret: ”BLIB BÅT – her går det godt”!

​ ​ Frem med stempeluret: ”BLIB BÅT – her går det godt”!

Nye regler for registrering af arbejdstid: Snart skal du både stemple ind og stemple ud ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 73

UGENS NATURBILLEDER nr. 73

Foråret er trådt i karakter, det mærkes helt tydeligt i øjeblikket, da der overalt spirer med farverige forårsblomster. Dagene er blevet lysere og fuglene pipper lystigt i træer og buske ... læs mere
OK-kunder tanker sponsorstøtte til TIF

OK-kunder tanker sponsorstøtte til TIF

Thorsø-Tungelund IF har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK fået udbetalt over 39.000 sponsorkroner ... læs mere
Ny chef for Natur og Miljø

Ny chef for Natur og Miljø

Favrskov Kommune har ansat Birthe Jordt som ny chef for Natur og Miljø ... læs mere
Over 2 millioner danskere bevæger sig ikke nok

Over 2 millioner danskere bevæger sig ikke nok

Ny analyse viser, at mere end hver femte dansker er fysisk aktive i mindre end en halv time om ugen. Derfor sætter Hjerteforeningen og TrygFonden nu fokus på mere hverdagsmotion og gåture ... læs mere
Stor stigning i antal akademiske medarbejdere i Favrskov Kommune

Stor stigning i antal akademiske medarbejdere i Favrskov Kommune

4,9 pct. af medarbejderne i Favrskov Kommune er akademikere. Det er en stigning på 91,7 pct. fra 2007 til 2023 ... læs mere
Frivillige i Favrskov samler ind til mennesker ramt af kræft

Frivillige i Favrskov samler ind til mennesker ramt af kræft

Søndag går frivillige fra dør til dør for at samle ind til Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling. Er du ikke hjemme, kan du støtte via sms, MobilePay, bankoverførsel eller digitale indsamlinger ... læs mere
CEO og ejerleder Maja Oxholm Rasmussen, Hammel Plast A/S ny i DI Østjyllands bestyrelse

CEO og ejerleder Maja Oxholm Rasmussen, Hammel Plast A/S ny i DI Østjyllands bestyrelse

På DI Østjyllands generalforsamling onsdag den 3. april 2024 kom der to nye profiler med i bestyrelsen, nemlig Maja Oxholm Rasmussen, CEO og ejerleder Hammel Plast A/S og Thomas Krogh Skou, HR-direktør Stark ... læs mere
Loading...