|

Ny V-kandidat længst mod vest

– Adressen forpligter, siger 60-årige Kaj Østergaard beskedent.

Kaj Østergaard

 Smilet og glæden ved at være ny V-kandidat til efterårets kommunalvalg lægger han ikke skjul på, og det med forpligtelsen skal findes i, at gården ved Borre, som Kaj og Vivi Østergaard bor på, blev købt af Hvorslev Kommunes daværende Venstreborgmester, Per Søndergaard, for 19 år siden.

Det er nu ikke borgmesterdrømme, der har fået Kaj Østergaard, til at stille op.

– Jeg synes, at Favrskov Kommune trænger til en ny borgmester, og i Flemming Nørgaard har vi den helt rigtige kandidat. Det vil jeg gerne være med til at kæmpe for, siger Kaj Østergaard, der har været Venstremedlem i en årrække.

Som politiker vil han især lægge sine kræfter inden for teknik- og miljøområdet.

– Jeg vil også kæmpe landbrugets sag. Det er et vigtigt erhverv for Danmark, og jeg synes vore landmænd mangler støtte. Det er en vigtig produktionsform, som vi skal sikre både eksistens- og udviklingsmuligheder, siger Kaj Østergaard.

Som borger i udkanten af Favrskov Kommune ser han også kampen for den kollektive trafik som meget væsentlig.

– I den forbindelse vil jeg arbejde for at udbrede kendskabet til Flextrafik. Det kender folk for lidt til, og mange i landområderne kunne have glæde af det, siger han.

Kaj Østergaard har i en årrække været selvstændig automekaniker, men arbejder nu som bilsynsassistent ved Alsyn i Bjerringbro og Silkeborg. Han er gift med Vivi, der er it-arkitekt ved bankdata i Silkeborg.

Sønnen Thor på 22 bor i København og studerer på CBS, mens lillebroderen, Christian på 18, bor hjemme og går på skole i Silkeborg.

Venstres spids- og borgmesterkandidat, Flemming Nørgaard, byder Kaj Østergaard, velkommen blandt Venstrekandidaterne.

– Vi er glade for, at Kaj har sagt ja til at stille op. Med ham har vi fundet en kandidat snart sagt så langt mod vest i kommunen som overhovedet muligt, og så er det da sjovt, at han bor der, hvor Per Søndergaard i sin tid boede, siger Flemming Nørgaard.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Nielstrup Museum er på banen igen.

Nielstrup Museum er på banen igen.

Vi har åben, hver Onsdag & Søndag fra den 16-6 til 1-9- 2021 ... læs mere
2 indbrud i Favrskov

2 indbrud i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hadsten Håndbolds store årsmøde

Hadsten Håndbolds store årsmøde

Bjarne Frislev blev førstevalget til FØRSTEHOLDET ... læs mere
Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Mødet holdes enten i Hinnerup eller Hammel.   ... læs mere
Pas på i solen og støt kræftsagen

Pas på i solen og støt kræftsagen

Vidste du, at du med dit køb af solcreme kan støtte kræftsagen? ... læs mere
Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE  

PRESSEMEDDELELSE  

BYRÅDSKANDIDAT GENOPSTILLER IKKE TIL REGIONSRÅDSVALG ... læs mere
Morrismanden nåede ikke at blive færdig

Morrismanden nåede ikke at blive færdig

Af Redaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Spirituskørsel

Spirituskørsel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sådan sorterer Mette sit affald

Sådan sorterer Mette sit affald

Affaldssortering bør være lige så naturligt som at købe ind, mener Mette Sørensen, der selv sorterer sit affald grundigt ... læs mere
Alt det der gør dit hjem trygt og sikkert

Alt det der gør dit hjem trygt og sikkert

Beskyt dit hjem bedre mod indbrud ... læs mere
Loading...