|

Nye tiltag for at begrænse corona/covid-19

Rigspolitiet oplyser

Regeringen har fredag besluttet sammen med en række underliggende myndigheder at udsende nye vejledninger og anbefalinger til befolkningen på grund af situationen vedrørende corona/covid-19.

Coronavirus/covid-19 med fællesmyndighedslogo

Foto: CDC

Regeringen og myndighederne følger løbende situationen tæt og vurderer nu, at der er behov for at iværksætte en række tiltag med henblik på yderligere at hæmme smittespredning i befolkningen.

 

De nye tiltag:

 

1) Klare råd til borgere om hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Det mest effektive værktøj til på nuværende tidspunkt at holde smitten i ave er at øge borgernes opmærksomhed på vigtigheden af deres personlige adfærd. Der er derfor behov for nogle klare råd om den ønskede adfærd, som kommunikeres klart og tydeligt:
– Begræns fysisk kontakt, dvs. undgå håndtryk, kindkys og kram.
– Hold dig hjemme ved sygdom. Personer, som har symptomer, bør kontakte deres læge telefonisk og således begrænse lægebesøg eller ophold i venteværelser mest muligt.
– Vask hænder hyppigt og grundigt.
– Brug håndsprit/vådservietter.
– Udvis god hosteetikette – nys eller host ikke på andre.
– Vær særligt opmærksom på hensigtsmæssig adfærd på steder, hvor der færdes mange mennesker, eksempelvis offentlige transportmidler.
– Ved særligt opmærksom på hensigtsmæssig adfærd ved besøg hos ældre eller syge.
– Ældre og personer med kronisk sygdom bør nøje overveje deres deltagelse i større arrangementer mv.

2) Opfordring til arrangører om at udskyde eller aflyse større arrangementer. Smitterisikoen forøges ved arrangementer, hvor mange mennesker opholder sig tæt sammen. Der er derfor behov for at tage en række tiltag i forhold til navnlig større arrangementer:
– Regeringen opfordrer arrangører af arrangementer med et forventet deltagerantal på 1.000 eller flere til at udskyde eller aflyse de pågældende arrangementer. Opfordringen gælder indtil videre arrangementer, der skal finde sted i marts 2020.
– Regeringen opfordrer samtidig arrangører af større arrangementer med et forventet deltagerantal på færre end 1.000 til at forholde sig til, om smitterisikoen ved det konkrete arrangement giver anledning til at udskyde eller aflyse arrangementet. Smitterisikoen vil forøges med antallet af personer, som er samlet, samt den fysiske afstand imellem deltagerne under arrangementet. Dertil kommer, at indendørs arrangementer normalt vil medføre større smitterisiko end udendørs arrangementer. Eksempelvis vil smitterisikoen ved et indendørs arrangement for primært ældre mennesker således være langt større end ved et udendørs arrangement for børn med få tilskuere. Det kan samtidig have betydning, om der forventes at være udenlandske deltagere i arrangementet.
– Regeringen opfordrer under alle omstændigheder arrangører af større arrangementer med et forventet deltagerantal på færre end 1.000 til:
i. At udsende eller opsætte informationsmateriale om, at man fraråder deltagelse af personer, der har symptomer på luftvejsinfektion samt om forholdsregler (håndhygiejne og hosteetikette samt adfærd).
ii. At sikre udstrakt tilgængelighed til håndsprit eller vådservietter.
iii. At placere stole med større afstand end normalt, og at sikre, at deltagerne forlader arrangementet under mere kontrollerede forhold end normalt.
iv. At holde øje med, om der findes personer, som har udtalt hoste og nysen med henblik på at overveje, om de pågældende bør deltage i arrangementet.
v. At tage kontakt til myndighederne på Sundhedsstyrelsens døgnbemandede hotline om coronavirus (+45 72 22 74 59), hvis man har behov for rådgivning.

3) Nye rejsevejledninger. Rejsevejledningerne til Spanien, Tyskland, Frankrig og Østrig er den 5. marts 2020 blevet opdateret til ”gult”, så rejsende nu opfordres til at være opmærksomme på deres egen personlige sikkerhed og huske at holde sig opdateret. Det er gjort ud fra et forsigtighedshensyn i lyset af de mange danske rejsende i de fire lande og et stigende antal smittede.

4) Ny hjemmeside med information til alle danskere. Det er afgørende, at alle danskere har nem adgang til letforståelig information om coronavirus/COVID-19. Myndighederne har derfor styrket den samlede kommunikationsindsats med en nyoprettet hjemmeside – www.coronasmitte.dk – hvor man løbende kan holde sig orienteret om situationen og myndighedernes tiltag mod udbredelsen af sygdommen i Danmark.

Denne pressemeddelelse er udsendt på vegne af Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Udenrigsministeriet, Lægemiddelstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Medarbejde- og Kompetencestyrelsen, Fødevarestyrelsen, Forsvarskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Politiets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen samt Rigspolitiet

Pressekontakt

Tlf.: 4174 0440

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Børnebøgernes digitale verden ... læs mere
Ny dag, men også nyt ord fra Hadsten Håndbold

Ny dag, men også nyt ord fra Hadsten Håndbold

Bogstav-skattejagten kører igen i dag rundt om vestjyskBANK Arena - Hadsten ... læs mere
Vintervedligehold

Vintervedligehold

Vi hjælper både ERHVRV og PRIVATE når vinteren er over os - fortæller entrepenør Ole Sørensen fra Holkjærgård ... læs mere
UD I NATUREN (1)

UD I NATUREN (1)

Endelig fik vi en dag med RIGTIG VINTERVEJR. Det var piv koldt og piv smukt ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
annonce :  PRØV NOGET NYT : Eksotisk kød fra Laurbjerg - det er helt VILDT

annonce : PRØV NOGET NYT : Eksotisk kød fra Laurbjerg – det er helt VILDT

- stort udvalg af eksotiske specialiteter i Laurbjerg ... læs mere
VENSTRE:  NEJ TIL FULD PRIS FOR PASNING PÅ PAUSE

VENSTRE:  NEJ TIL FULD PRIS FOR PASNING PÅ PAUSE

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Hundefoder med for højt indhold af D-vitamin

Hundefoder med for højt indhold af D-vitamin

Mars Petcare tilbagekalder et parti Pedigree produkter. Der er risiko for et for højt indhold af D-vitamin i produkterne ... læs mere
Mulighed for at blive testet 4 steder i Favrskov

Mulighed for at blive testet 4 steder i Favrskov

Teststationerne i Hammel og Hadsten 7.-12. januar var en meget stor succes. Her mødte mere end 4000 borgere op for at blive testet ... læs mere
Disse dyr er danskerne mest bange for

Disse dyr er danskerne mest bange for

Danskerne frygter mest rotter, hvepse og edderkopper, viser undersøgelse. Men også andre overraskende dyr anses som farlige. Se, hvilke dyr danskerne er mest bange for at møde i og omkring deres bolig ... læs mere
Loading...