|

NYT fra BOLIGSIDEN

Boligpriserne stiger for sjette måned i træk og sætter igen ny rekord

 
10.11.2020 06:00:00 | Boligsiden.dk

Et fortsat stigende salg af boliger kombineret med et rekordlavt udbud får boligpriserne til at stige igen i oktober. Det er sjette måned i træk, at salgspriserne for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse stiger, og dermed er der endnu engang tale om rekordhøje priser.

Foto: Boligsiden

Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at boligpriserne har fortsat sin stigning i oktober måned. Det er dermed sjette måned i træk, at salgspriserne tager endnu et nøk op.

I oktober betalte huskøberne i gennemsnit 15.248 kroner per kvadratmeter, de købte. Det er den højeste pris i indeksets 10-årige historie og hele fem procent mere end på samme tidspunkt sidste år

”Vi skal tilbage til april 2018 for at finde en tilsvarende vækst i priserne for villaer og rækkehuse. Hele sommeren igennem har vi set, at efterspørgslen på huse kun er blevet større og større. Og selvom der faktisk kommer næsten lige så mange nye huse til salg som normalt, er det ikke nok til at matche det antal interesserede købere, som er derude. Det presser udbuddet i bund og prisen i vejret,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Huspriserne stiger i 68 kommuner

En nærmere gennemgang af tallene viser, at hele 68 kommuner nu har stigende salgspriser for huse sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. I 11 kommuner er priserne uændret (+/- 1 procent), imens kun 15 kommuner oplever et fald i priserne.

”Overordnet set gælder prisstigningerne i hele landet. Men der er dog nogle nordjyske kommuner, der oplever et fald i huspriserne, ligesom det er tilfældet i enkelte andre kommuner rundt om i landet. Mange steder skyldes det dog, at man sidste år så en kraftig vækst i priserne i netop disse områder, og der skal derfor mere til for at nå op på samme niveau i år,” forklarer Birgit Daetz.

Det gælder for eksempel for Morsø Kommune, der lige nu oplever fald i salgspriserne på 16 procent, men som på samme tidspunkt sidste år kunne registrere en stigning i salgspriserne på 10 procent.  

Skred i salget af lejligheder efter efterårsferien

Kigger vi i stedet på den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder, nåede den i oktober op på 30.350 kroner per kvadratmeter. Det er 6,6 procent mere end på samme tidspunkt sidste år, og rekord for de seneste 10 år.

”Efter efterårsferien er der sket en stor stigning i salget af ejerlejligheder. Alene i uge 43 og 44 blev der solgt næsten 1.100, og den massive efterspørgsel er naturligvis med til at påvirke priserne,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Ikke overraskende er det især udviklingen på Frederiksberg, i København og i Aarhus, der trækker det samlede niveau op.” 

Størst prisstigning blandt sommerhusene

Den største stigning i salgspriserne finder vi for sommerhusene. I oktober landede den gennemsnitlige kvadratmeterpris her på 18.581 kroner. Det er 14,4 procent mere end sidste år og den højeste pris i 10 år.

”Den vilde udvikling, som vi har set på markedet for sommerhuse i år, synes at fortsætte. For nok ser vi, at antallet af handler begynder at drosle en lille smule ned, men niveauet er stadig meget højt for årstiden,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Det er især udviklingen i Region Sjælland og Region Hovedstaden, der trækker gennemsnittet op. I de to regioner er priserne steget med henholdsvis 22,4 procent og 19,3 procent det seneste år.”

Med andre ord befinder det danske boligmarked sig i midt i et positivt opsving. Og det er vi ikke alene om.

I Sverige melder man også om stigende salgspriser på 11 procent for huse og sommerhuse og 6 procent for ejerlejligheder. Billedet er det samme i Norge, om end prisstigningerne her er lidt mindre, fremgår det af opgørelser fra Eiendomsverdi i Norge og Hemnet i Sverige.

Udviklingen i boligpriserne oktober 2020:

Boligtype

Gns. pris. (kr. pr. kvm)

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Villaer og rækkehuse

15.248

0,8 %

5,0 %

Ejerlejligheder

30.350

0,9 %

6,6 %

Sommerhuse

18.581

0,6 %

14,4 %

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Se husprisernes udvikling i hver enkelt kommune på Boligsiden.

Kontakter
 

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Vil du være årets første millionvinder?

Vil du være årets første millionvinder?

Kræftens Bekæmpelses nye STØTTELOTTERI ... læs mere
Har du handlet her :

Har du handlet her :

Virksomhed ransaget – ejer sigtet for bedrageri ... læs mere
Imponerende ”jubilæum”!

Imponerende ”jubilæum”!

Ikke færre end 500 gange har Tove Skipper imponeret PingvinNyts læsere med sine fantastiske naturbilleder ... læs mere
UD I NATUREN (2)

UD I NATUREN (2)

På en dag hvor snedækket fortsat prydede landskabet. Turen går til Lysnet, et markant højdedrag på grænsen af Favrskov og Randers Kommune ... læs mere
Pressemeddelelse - Først fra 2023 skal østjyder sortere i 10 fraktioner

Pressemeddelelse – Først fra 2023 skal østjyder sortere i 10 fraktioner

Gennem et godt samarbejde har fire østjyske affaldsselskaber nu en fælles køreplan, som skal gøre over en halv million kunder klar til at sortere i 10 fraktioner fra 2023 ... læs mere
Nybolig kigger i krystalkuglen for 2021

Nybolig kigger i krystalkuglen for 2021

Dagligstuen er blevet et hjemmekontor | Livet som pensionist stiller nye krav til din bolig ... læs mere
Vintervedligehold

Vintervedligehold

Vi hjælper både ERHVRV og PRIVATE når vinteren er over os - fortæller entrepenør Ole Sørensen fra Holkjærgård ... læs mere
Venstre ligner mere og mere en lilleput i Folketinget!

Venstre ligner mere og mere en lilleput i Folketinget!

Meningsmålingerne sender partiet i én retning: Nedad? ... læs mere
Bil udsat for hærværk i Laurbjerg

Bil udsat for hærværk i Laurbjerg

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
KvægNYT:

KvægNYT:

Webinar om arbejdssikkerhed, Lov om Dyrevelfærd, vitamin- og mineraltildeling ved non-GM ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Børnebøgernes digitale verden ... læs mere
Loading...