|

NYT fra LMO

Strukturændringer presser svineproducenterne

 

 

De danske svineproduktioner bliver større og større, og besætningerne spredes på mange forskellige enheder. En udvikling der udfordrer svineproducenterne på både ledelse og struktur i virksomheden.

Strukturændringerne slår igennem for fuld kraft i den danske svineproduktion. Der samles flere og flere adresser under samme virksomhed, og det stiller de danske svineproducenter over for store udfordringer i forhold til struktur og ledelse:

 

”Udfordringen med at lede og fordele opgaver på flere sites er en stor ledelsesmæssig udfordring. Uanset om det drejer sig om svin, kyllinger eller kontorer. Det nytter ikke at benytte samme ledelsesstrategi ved flere sites, som da der kun var et site”, konstaterer Anders Peter Andersen, der er svinekonsulent i LMO.

Fordelt på seks forskellige sites

Én af de slagtesvineproduktioner der har oplevet en omfattende strukturændring i virksomheden gennem de seneste år er H&S Westergaard, der har ca. 9000 sti pladser til slagtesvin fordelt på seks forskellige sites. H&S Westergaard A/S blev grundlagt af Henrik Westergaard i 1965 og fungerede i de første 40 år som et enkeltmandsfirma. I 2005 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, der i dag ejes af Henrik og Søren Westergaard. 

Indehaver Søren Westergaard fortæller, at virksomheden pludselig var nødt til at omlægge forskellige arbejdsrutiner for at få hverdagen til at hænge sammen:

”I dag er vores produktion fordelt på seks forskellige sites. Det giver en del udfordringer i forhold til logistik, og vi bruger rigtig meget tid på vejen for at nå rundt til de forskellige enheder. Det betyder også, at vi har nogle staldsystemer der er uens, og som vores medarbejdere derfor må forholde sig til dagligt”, fortæller Søren Westergård.

I udvikling siden 1972

I 1972 startede H og S Westergaard eksport af søer til Tyskland. Nogle år senere kom eksporten af smågrise til. Efter en lang periode med eksport af både smågrise, svin og slagtesøer er det i dag kun smågrise, der eksporteres, og S&H Westergaard eksporterer ca. 30.000 om ugen. Slagtesøer slagtes på eget slagteri i Sevel. Udviklingen har betydet, at H&S Westergaard i dag har 28 ansatte, og det kræver et stort koordineringsarbejde af det daglige arbejde:

”Så stor en produktion betyder i høj grad, at vi har brug for dygtige ansatte, der kan arbejde selvstændigt. Samtidig kræver det, at de er gode til at koordinere med hinanden. For eksempel mødes staldmedarbejderne hver dag med ledelsen, hvor vi gennemgår eventuelle problemer, levering, vask og ny opstaldninger. Det er nødvendigt for, at vi hele tiden kan bevare overblikket”, understreger Søren Westergaard.

Fokus på medarbejderne

LMO arbejder hele tiden på at optimere mulighederne for, at svineproducenterne kan håndtere de ledelsesmæssige udfordringer, der kan opstå når virksomhederne vokser sig større og bliver fordelt på forskellige sites.

Ifølge Anders Peter Andersen er en af de afgørende faktorer, at producenterne hele tiden har fokus på medarbejdernes trivsel:

”Når der starter en ny medarbejder, skal man huske at lave en opstartsplan. Det kan være grænseoverskridende på mere end en måde, for den nye medarbejder at komme til Danmark for at arbejde. Samtidig skal de nuværende medarbejdere huskes, så de ikke drukner i overarbejde eller oplæring af den nye kollega. Opstartshjælp er med til at hjælpe dig som chef, dine medarbejdere samt ikke mindst den nyeste ansatte”, understreger Anders Peter Andersen.

Udover tilfredse medarbejdere peger svinekonsulenten på, at de tilfredse medarbejdere yder lidt mere og ikke mindst er med til at fastholde produktiviteten. Ved flere sites skal der især være fokus på:

”At der ikke er medarbejdere der føler sig forladt af chefen, fordi han nu lige flytter sin fulde fokus over på den nye adresse. At der arbejdes med intern kommunikation mellem alle enheder – mangel på info koster penge. Intern konkurrence kan være godt, men husk på at der kan være store forskelle på hvad forskellige produktionsanlæg kan levere. Også selvom de er næsten ens”, fortæller LMOs svinekonsulent.

Grise i vækst

Udfordringerne med strukturændringer er et af de fokusområder, der diskuteres, når LMO den 13. december inviterer til arrangementet ”Grise i vækst”. Her vil rådgivere, fagfolk og landmænd diskutere blandt andet intern smittebeskyttelse, kvalitetskrav til smågrise, obduktion, praktiske erfaringer med fodring af hestebønner.

En god intern smittebeskyttelse er også med til at mindske smittetrykket imellem de forskellige afsnit og de forskellige sites, hvor man har sine grise:

”Produktion på flere sites ser vi mere og mere, og den udvikling vil helt sikkert fortsætte. Kravet om det lave medicinforbrug er kommet for at blive, og derfor er ekstern/intern smittebeskyttelse mere nødvendig end tidligere”, fortæller Anders Peter Andersen.

”Grise i vækst” holdes den 13. december kl. 14-18.30 hos LMO Horsens.

Læs også mere på LMO’s hjemmeside www.lmo.dk

 

For yderligere kommentarer:

Anders Peter Andersen, Svinekonsulent, LMO Svin, Mobil: 2940 7088, e-mail: aan@lmo.dk

 

Kort om LMO

LMO rådgiver om regnskab & skat, økonomi, planteavl, kvæg, svin, økologi, miljø, jura, byggeri, ejendomshandel, socialøkonomi, ledelse, IT m.m. Vi står klar til at assistere dig fra LMO-huse i Søften, Horsens, Viborg, Aars, Silkeborg og på Samsø.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Cykelstier og vejgrøfter er ikke skraldespande! ... læs mere
Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Anledningen er HSK`s 100 års jubilæum ... læs mere
Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsorat med 2 år ... læs mere
SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

17% APPASSIMENTO🚨 fra Skjold Burne ... læs mere
Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

MitID erstatter NemID ... læs mere
LÆSERBREV

LÆSERBREV

K: Trin(bræt) til at få bygget ungdomsskolen i Hadsten ... læs mere
Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...