|

Østjyllands Politi uddeler ”julegaver” til færdselssyndere

Østjyllands Politi uddeler ”julegaver” til færdselssyndere

 

 

I dag d. 1. december sætter Østjyllands Politi gang i fire ugers målrettet færdselskontrol af sprit- og narkobilister i kredsen. Det er nemlig for alvor blevet sæson for julefrokoster.

Kontrollen vil foregå i hele politikredsen, hvor betjentene undersøger, om bilister, motorcyklister og folk på knallert er påvirket af spiritus, narkotika eller medicin. Og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at møde kontrollen. Kører man i påvirket tilstand, giver det en bøde svarende til en månedsløn efter skat, frakendelse af kørekortet, men kan også resultere i fængsel, hvis promillen er rigtig høj.

– Jo færre bøder vi skal give østjyderne i julegave, jo bedre er det for vores alle sammens sikkerhed på vejene. Derfor opfordrer vi til, at man lige tænker sig om en ekstra gang, inden man sætter sig bag rattet og drøner af sted til en julefrokost, og at man allerede på forhånd afklarer, hvordan man vil komme hjem. Én ting er, at man er klar i hovedet før festen. Det er straks en anden sag, når man en hel aften har hygget sig sammen med vennerne, mens der er røget en del våde varer indenbords. Så lad bil, motorcykel og knallert stå, og find en anden måde at komme hjem på, siger politikommissær i færdselspolitiet i Østjyllands Politi Amrik Singh Chadha, der også minder østjyderne om, at det kan tage rigtig langt tid at forbrænde en våd aften. Derfor bør man også lade bilen blive i indkørslen til næste eftermiddag.

Amrik Singh Chadha understreger, at det kan have meget alvorlige konsekvenser, hvis man kører sprit- eller narkokørsel:

– Vi ved fra statistikkerne, at spiritus, narko og medicin er i top fem over årsager til færdselsuheld generelt, og at hver sjette dødsulykke i trafikken skyldes alkohol. Så det er altså ikke kun pengepung og kørekort, det kan gå ud over, hvis man sætter sig bag rattet med en promille i blodet. Det kan potentielt følge én hele livet, hvis man ikke tænker sig om, siger Amrik Singh Chadha.

I perioden 2012-2016 er 80 personer blevet dræbt eller svært tilskadekommen som følge af en spritulykke i Østjylland. Sidste år i december blev 77 personer sigtet for sprit- eller narkokørsel i Østjyllands politikreds. Det var et fald på knap ti procent i forhold til året før, hvor 85 personer blev sigtet.

Ved spørgsmål kan pressen kontakte politikommissær Amrik Singh Chadha på tlf.: 2269 1169

_______________________________________________________________________________________________

Østjyllands Politikreds er en af 12 politikredse i Danmark og dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Teststederne i Laurbjerg og Thorsø lukker

Teststederne i Laurbjerg og Thorsø lukker

Kviktest-stederne i Laurbjeg og Thorsø lukker fra og med 29. juni ... læs mere
Helstegt pattegris med tilbehør

Helstegt pattegris med tilbehør

Vi griller helstegt pattegris året rundt ... læs mere
HSK 100 års jubilæumsuge Program

HSK 100 års jubilæumsuge Program

Starter den 18.juni kl. 18 ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE – juni 2021

PRESSEMEDDELELSE – juni 2021

Sct. Georgs Gildet donerer 10.000 kr. til STRANDBAKKEHUSET i Rønde ... læs mere
UD I NATUREN (27)

UD I NATUREN (27)

Midsommer er over os. Det er nærmest en magisk tid, hvor sommeren og naturen er frisk og ny og ligger foran os og venter ... læs mere
BÅLTALE

BÅLTALE

Af byådskandidat for Det Konservative Folkeparti Rene Schneider, Rækkevej i Hadsten ... læs mere
Stort fremmøde til Sct. Hans bål i Lyngå

Stort fremmøde til Sct. Hans bål i Lyngå

Lyngå Borgerforenings traditionelle Sct. Hans bål havde i år samlet imponerende omkring 100 deltagere ... læs mere
K: Tid til Tryghed i Favrskov

K: Tid til Tryghed i Favrskov

Af Lars Storgaard, 2. viceborgmester (K), Ulstrup og Niels Christian Selchau-Mark, byrådskandidat (K), Kollerupvej 2b, 8370 Hadsten ... læs mere
Indbrud i Selling

Indbrud i Selling

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

Morten Bisgaard spiller fortæller tidligere formand Gert Jensen HSK ... læs mere
Loading...