|

OK Ødum får ny dobbelt svanemærket vaskehal

OK bygger ny miljøvenlig dobbelt vaskehal ved OK Plus i Ødum, så kunderne får kortere ventetid, når bilen skal vaskes

Ødum får ny dobbelt svanemærket vaskehal
 | OK

 

Byggeriet af en helt ny og miljøvenlig vaskehal ved OK Plus på Landevejen 203 i Ødum er begyndt. Det bliver en dobbelt vaskehal, der kan betjene to biler på samme tid, så kunder fremover slipper for at holde i kø, når bilen skal vaskes. Forpagter i butikken, Søren Bendixen, forventer, at den nye vaskehal vil være klar til brug til oktober.

”Det bliver dejligt at få en ny vaskehal med særlige skånsomme børster og moderne teknologi, der taler sammen med OK-appen. Vi sælger mange vask om året, og ved at bygge en dobbelt vaskehal kan vi undgå kø, så kunderne altid kan komme til,” forklarer han.

Svanemærket vask skåner miljøet
Den kommende vaskehal vil bære svanemærket. Svanen er det nordiske miljømærke, der kun gives til vaskehaller, der overholder en række strenge krav til vandforbrug, miljøvenlige sæber og minimal udledning af miljøskadelige stoffer.

”Vi er rigtig glade for, at den nye vaskehal er så skånsom for miljøet, at den får svanemærket. På den måde kan vi garantere kunderne, at de kan vaske deres bil med god samvittighed,” siger Søren Bendixen.

Vasker du bilen hjemme i indkørslen eller ved fortovskanten, er der ingen kontrol over de stoffer, der ledes ned i jorden, herunder bremsestøv og olierester, der typisk sidder på bilens dæk og fælge, i hjulkasser og undervogn. Derfor fraråder både Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, at man vasker bilen hjemme.

Gammel vaskehal bliver til pakkerum
Den nye vaskehal bliver bygget på græsarealet syd for butikken. Det betyder, at nogle parkeringspladser bliver inddraget. Til gengæld bliver der etableret nye parkeringspladser der, hvor der i dag er støvsugerhus. Når den nye vaskehal åbner til efteråret, vil den eksisterende vaskehal blive omdannet til lager, hvor butikken får plads til et nyt pakkerum.

”Vi modtager mange pakker. Og det går kun én vej på det område, og det er opad. Så der laver vi et nyt lager, hvor vi også får plads til et nyt frostrum,” fortæller Søren Bendixen.

Forpagteren håber, at kunderne vil have forståelse for, at der i byggeperioden vil være lidt færre parkeringspladser på området. Han understreger dog, at der ikke vil være problemer med hverken at tanke brændstof eller besøge butikken.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Røde Kors Butikken i Thorsø, har gjort noget af en scoop her i sommertiden.

Røde Kors Butikken i Thorsø, har gjort noget af en scoop her i sommertiden.

De har nemlig været så heldige at få del i en donation af tøj fra den kendte damekonfektion MASAI ... læs mere
½ pris på entrébilletten hos Modelbane Europa

½ pris på entrébilletten hos Modelbane Europa

Modelbanen oplever en stor stigning i besøgstallet her i højsæsonen, hvor voksne kun skal betale 45 kr., børn 25 kr. og pensionister kun 40 kr. En familiebillet koster nu kun 115 kr ... læs mere
Foredrag med Daniel Svensson

Foredrag med Daniel Svensson

Mit livs kamp – på banen og udenfor banen ... læs mere
SENIORDANS starter

SENIORDANS starter

EVA sender en sommrhilsen ... læs mere
Favrskov Revyen er klar til at spille i efteråret.

Favrskov Revyen er klar til at spille i efteråret.

Forestillingen hedder NYE TONER og er stort set identisk med den forestilling som var planlagt gennemført i marts ... læs mere
Pas på med ukrudtsbrænderen

Pas på med ukrudtsbrænderen

BRANDFARLIGT HAVEREDSKAB ... læs mere
annonce : Lej en PØLSEVOGN med "DET HELE" (læs ny historie)

annonce : Lej en PØLSEVOGN med “DET HELE” (læs ny historie)

Lej en komplet pølsevogn med alt hvad der hører sig til. Inklusiv en pølsemand/kvinde. 1964 : Læs yderligere NOSTALGI om tilladelse til at sælge Pølser med REMOULADE og AGURKESALAT ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 475.

Ugens naturbilleder nr. 475.

Sikke en drejning vejret har taget😖Men husk lige dette: UD PÅ TUR - ALDRIG SUR😊Her kommer fotos fra Kollerup møllesø samt fra søen og bøgeskoven i Skanderborg ... læs mere
Færdseksuheld

Færdseksuheld

Østjyllands politi oplyser ... læs mere
Stigende salg presser boligpriserne op på højeste niveau i 10 år

Stigende salg presser boligpriserne op på højeste niveau i 10 år

Nye juni-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser stigende salgspriser for alle boligtyper. Det bringer den gennemsnitlige kvadratmeterpris for både villaer og rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse op på det højeste niveau i de seneste 10 år ... læs mere
Loading...